
TransNusa har åbnet en ny direkte rute mellem Bali og Phuket. Ruten flyves i første omgang fire gange om ugen – mandag, onsdag, fredag og søndag – med Airbus A320. Fra 3. oktober er planen daglige afgange. Flyvetiden er cirka 4 timer. Den nye rute gør det væsentligt lettere at kombinere Thailand og Bali på samme rejse uden mellemlanding.
Hin Nam No National Park i Khammouane-provinsen er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Parken er blevet koblet sammen med Vietnams Phong Nha–Ke Bang, og tilsammen danner de verdens største sammenhængende kalkstens-karstlandskab. Hin Nam No dækker over 94.000 hektar med dramatiske klipper, uberørte skove og næsten 200 kendte grotter, bl.a. Xe Bang Fai med en enorm underjordisk flod.

Koh Kradan i Trang og Bileh Beach på Koh Hong ved Krabi har fået fem stjerner i Thailands Beach Star vurdering. Programmet bedømmer blandt andet strandens miljø, renlighed, bæredygtighed og håndtering af besøgende.
Koh Kradan er især kendt for hvidt sand, klart vand og gode snorkelmuligheder, mens Koh Hong byder på turkisblåt hav, kalkstensklipper og den karakteristiske lagune. Begge områder hører til blandt de smukkeste øoplevelser i det sydlige Thailand.
Vores rejsetilbud er gratis og uforpligtende