Til toppen
Til toppen
Få et rejsetilbud

Rundt i Nordthailand – 7 dage

separator
Pris fra 8500 7 dage / 6 nætter
Se mere
1
Dag 1: Chiang Mai - Mae Hong Son (inkl. frokost)
Vi tilbyder denne spændende 7 dages rundrejse i Nordthailand. Rejsen har udgangspunkt i Chiang Mai og slutter i Chiang Mai eller Chiang Rai. Du forlader Chiang Mai om morgenen og kører med minivan til Doi Inthanon, der er det højeste bjerg i Thailand. Her besøger du et smukt vandfald og når toppen af Doi Inthanon hvorfra der er en betagende og smuk udsigt. Derefter en kort og let trekking tur (varighed 1,5 time) i området for at opleve den spændende fauna i Nationalparken. Efter frokost fortsætter rejsen vestpå til grænsen mod Burma og her når du Mae Hong Son sidst på eftermiddagen. Om aftenen besøger vi det spændende lokale etniske marked i byen Mae Hong Son. Inkl. frokost.
2
Dag 2: Pai (inkl. morgenmad og frokost)
Efter morgenmad tager vi med longtailbåd og besøge den etniske gruppe: Long Neck Karen. Long Neck Karen er også kendt som ”Girafkvinderne”. De bærer de karakteristiske ringe om halsen. Efter frokost fortsætter vi mod byen Pai, hvor vi besøger smukke grotter undervejs. Pai er kendt som en meget afslappet by i bjergene i Nordthailand. Der er en dejlig hyggelig atmosfære i byen. Du finder her små markeder og lokale restauranter. Mange bruger Pai som en mellemstation mellem Chiang Mai og de etniske grupper og naturoplevelser i Nordvestthailand. Inkl. morgenmad og frokost)
Pai

Pai

 
3
Dag 3: Lisu Lodge (inkl morgenmad/frokost/middag)
Vi oplever flere højdepunkter i Pai og fortsætter derefter mod Lisu Lodge. Lise Lodge er beliggende i smukke bjergrigeomgivelser. Efter ankomsten til Lisu Lodge går vi en tur igennem byen, hvor vi skal opleve Lisu folket. Vi starter ved Ton Lung tempel, hvor vi ser deres urtehave. Inkl. morgenmad, frokost og middag.

Lisu Lodge

Derefter ser vi hvordan de lokale bor og stopper for at drikke te ved den lokale Shaman. Tilbage på Lisu Lodge nyder vi frokost og om eftermiddagen tager vi en cykeltur i landsbyen. Om aftenen er der middag med traditionel Lisu danseshow.
4
Dag 4: Tha Ton (inkl morgenmad og frokost)
Efter morgenmad fortsætter turen til Chiang Dao elefantlejr, hvor vi først skal opleve elefanterne bade og derefter hvordan de arbejder. Vi nyder en dejlig frokost ved en nærliggende flod. Vi fortsætter til byen Tha Ton og det naturskønne Maekok River Village Resort. Resten af dagen og aftenen er til fri disposition. Inkl. morgenmad og frokost.
5
Dag 5: Den Gyldne Trekant (inkl morgenmad og frokost)
Du starter dagen med en cykeltur i Tha Ton området. Her vil du have mulighed for at opleve det lokale liv og de mange frugtplantager i området. Derefter kører vi gennem bjergene videre til Mae Sai, der er grænsebyen til Burma. Her gør vi et holdt og har tid til at betragte og udforske livet her i og omkring grænsebyen. Der er en stor handel i byen og mange markeder. Vi fortsætter i bus mod Den Gyldne Trekant, hvor der venter os en dejlig frokost. Vi bor på Imperial Golden Triangle hotel ved den Gyldne Trekant og resten af dagen og aften er til fri disposition. Inkl. morgenmad og frokost.
6
Dag 6: Lanjia Lodge (inkl. morgenmad, frokost og middag)
Efter morgenmad skal vi besøge Opium Museum og sejle på Mekong floden mellem de 3 lande; Burma, Laos og Thailand. Vi forsætter til Lanjia Lodge, hvorfra der vil være en fantastisk udsigt over Mekong-floden. Efter ankomsten til Lanjia Lodge får vi en præsentation af de to etniske grupper som vi skal besøge (Hmong & Lahu). Vi går en tur igennem begge byer og besøger undervejs de forskellige Shamans, som byder os indenfor til te. Om eftermiddagen vil en Hmong kvinde vise os kunsten at lave et batik lommetørklæde. Der er middag på vores terrasse og der vil blive vist en traditionel Hmong dans efter middagen. Inkl. morgenmad, frokost og middag.
7
Dag 7: Chiang Rai (inkl. morgenmad og frokost)
Efter morgenmad med minibus til Chiang Saen (den gamle hovedstad i Lanna Kongeriget) og derfra videre til Chiang Rai. Her skal vi besøge det Hvide tempel (Wat Arun) og et børnehjem, stiftet af et svensk ægtepar i 1989. Efter frokost er der afgang til Chiang Rai Lufthavn eller hotel. Du kan også vælge at tage tilbage til Chiang Mai. Inkl. morgenmad og frokost. Rundrejsen er inkl.: al transport, engelsktalende lokalguide, entreer og udflugter, måltider som per program samt overnatning i delt dobbeltværelse.

Rundrejse i Nordthailand

Har du lyst til at opleve Nordthailand er denne rundrejse et rigtig godt bud. Rundrejsen tager udgangspunkt i Chiang Mai og vi arrangerer også gerne flyrejsen til/fra Chiang Mai samt dine øvrige ønsker til destinationer. Start f.eks med et par nætter i Chiang Mai og efter endt rundrejse kunne man søge mod strandene i Sydthailand.
7 - dages rundrejse:
Pris fra 8500 kr per person ved 2 personer. Pris fra 6400 kr per person ved 4 personer.
Prisen inkluderer:
  • Privat rundrejse
  • Engelsktalende lokalguide
  • Måltider jf program
  • Overnatning i delt dobbeltværelse
  • Alle entreer og aktiviteter jf program
  Prisen inkluderer ikke:
  • Drikkepenge
  • Øvrige måltider
  • Personlige udgifter
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
 

Vind et rejsegavekort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort på 3.000 kr.

 

Vi trækker en vinder hvert kvartal. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes.