Rejs til Koh Lipe i det sydligste Thailand og oplev en af landets smukkeste øer. Koh Lipe ligger i det sydlige Thailand nær grænsen til Malaysia. Koh Lipe ligger i udkanten af Tarutao National Marine Park. Koh Lipe kan nåes fra øerne mod nord(Koh Lanta, Koh Ngai m.fl) samt fra fastlandet ved Pakbara. Koh Lipe er også beliggende tæt på den malaysiske ø Langkawi og der er bådforbindelse mellem de 2 øer(turen tager cirka 1 time). Koh Lipe er en af de sydligste beliggende øer i Thailand og blandt andet af denne grund ser øen ikke mange turister og det giver øen et præg af at være ukommerciel og ikke for ”crowded”.
Se vores video fra Koh Lipe her:
Højsæsonen for rejser til Koh Lipe er fra november til april, hvor du finder det bedste vejr med solrige dage. Regntiden begynder i juni og varer til oktober. I jule- og nytårsperioderne ser Koh Lipe turister og indlogeringsstederne bliver hurtigt fyldt op. Vi kan anbefale at besøge Koh Lipe i november/start december og ellers fra midt januar og frem for her er mængden af turister mindre. I højsæsonen er direkte færger/både til Koh Lipe fra Koh Phi Phi(4 timer), Koh Lanta (2 timer), Pakbara (2 timer), Koh Ngai (1,5 time) og Koh Mook (2-3 timer)

Bungalows med skøn havudsigt

Skønne strande på Koh Lipe med koraller ikke langt fra stranden og dermed god mulighed for snorkling
Der er 3 store strande på Koh Lipe: Sunset Beach (vest), Sunrise Beach (øst) og Pattaya Beach (syd). Koh Lipe er rigtig godt for dykning og snorkling og dets koralrev er lette at nå, da de starter kun få meter væk fra strandene. Mellem strandende finder man den populære ‘Walking Street’ med caféer og restauranter, der serverer billige og velsmagende thai retter. Ved ‘Walking Street’ finder du også et godt udvalg af butikker, , barer, caféer og sågar også en 7-11. Der er også et godt udbud af gadeboder der sælger lækre desserter såsom bananpandekager.
Fra Koh Lipe er det muligt at besøge den nærliggende ø Koh Adang. Du kan komme til Koh Adang med taxa-båd fra Sunrise-stranden. Prisen er cirka 100 baht per person per vej.
På Koh Adang finder du lange strande, smuk natur og et spændende besøgscenter for den nationale marinepark. Når du er på Koh Adang, kan du vandre op ad Chado Cliff til udsigtspunktet hvor du kan se hele Koh Lipe. Der er også stier til nogle vandfald, som du kan udforske. Der er overnatningsmuligheder på Koh Adang.
Rejs til Koh Lipe i det sydligste Thailand med Asien Travel. Kombiner Koh Lipe med de nærliggende øer og få et skønt øhop i Thailand. Se rejsen til Koh Lipe her.
Rejsen starter på Koh Lanta, en afslappet ø med smuk natur, hyggelige bymiljøer og lokale gadekøkkener. Øen er cirka 22 km lang og nem at udforske. Her finder du gode strande som Long Beach og Klong Dao, og mange resorts ligger direkte på stranden og tilbyder overnatning i bungalows. Øen er ideel for dem, der ønsker fred og ro, og her er ikke det hektiske natteliv som på Phuket eller Koh Samui. På østsiden af Koh Lanta oplever du en mere lokal side af ølivet med små kinesisk-malaysiske samfund, fiskeri og rejefarme. I Old Town kan du gå på opdagelse blandt gamle teaktræshuse med havudsigt. Du kan også tage på udflugt til Mu Koh Lanta Nationalpark i syd, hvor jungle, klipper og udsigtspunkter venter. Vi har arbejdet med Koh Lanta siden 2009 og tilbyder stort udflugtsprogram. Vi har også servicekontor på Koh Lanta.
Efter dage på Koh Lanta sejler du sydpå til Koh Lipe – kaldet ”Thailands Maldiverne”. Øen byder på kridhvide sandstrande, turkisblåt hav og skøn snorkling. Der er små gågader med restauranter, caféer og boder, især ved Walking Street. Sunrise Beach og Pattaya Beach er perfekte til både badning og afslapning.
Sidste stop er lille og fredelige Koh Ngai – udtales “Koh Hai”. Øen har ingen byer, er bilfri og dækket af jungle. Glæd dig til palmesus, stille strande og ren afslapning. Fra Koh Ngai er der kort sejltid til fastlandet og herfra landtransport til Krabi Lufthavn.

Du finder flere resorts og små overnatningssteder hvor der er mulighed for at leje en bungalow på stranden

“Walking Street” mellem strandene
