Oplev Vietnams sydlige skatte på denne rejse fra storby til strand
Ad landevejen fra Saigon til Phu Quoc
Rejsen begynder i pulserende Ho Chi Minh City, fortsætter gennem det frodige Mekongdelta og slutter med ægte ø-idyl på Phu Quoc. En rejse med lokale oplevelser, store attraktioner, stille sejlture og masser af tid til at nyde livet i eget tempo.
- Overblik
- Rejseplan
- Kort
- Galleri
- Hoteller
- Læs mere...
Rejsen begynder i Ho Chi Minh City (tidligere Saigon) – Vietnams største by og det økonomiske centrum. Her venter dig et mix af historie, hektisk storbyliv og kolonitidens arkitektur. Du besøger bl.a. Genforeningspaladset, hvor Vietnamkrigen fik sin afslutning i 1975, og de berømte Cu Chi-tunneller, hvor Viet Cong-soldater levede og kæmpede i et underjordisk netværk. Du oplever også China Town i distrikt 5, Krigsmuseet, Ben Thanh-markedet og måske en kop kaffe på det ikoniske Rex Hotel, hvor udenlandske journalister rapporterede fra under krigen.
Herefter går turen sydpå til Mekongdeltaet – et af Asiens mest frugtbare områder og kendt som Vietnams spisekammer. Her flyder et netværk af floder og kanaler gennem landskabet, og det meste transport foregår på vandet. Du besøger det farverige flydende marked ved Cai Rang, hvor handlen stadig foregår fra båd til båd – en unik og autentisk oplevelse. Du kommer også tæt på livet i deltaet med besøg i små landsbyer og lokale markeder.
Inden strandferien besøger du Tra Su-sumpen, et naturskønt område med mangroveskov og rig mulighed for at se fugle og andet dyreliv. Herfra går turen videre til den tropiske ø Phu Quoc, som ligger i Siam-bugten tæt på grænsen til Cambodia. Phu Quoc er Vietnams største ø og byder på palmestrande, krystalklart vand og afslappet stemning. Du kan nyde øens kulinariske specialiteter, tage på bådture, snorkle eller udforske lokale seværdigheder.
Vi foreslår en rejse med 4 nætter i Ho Chi Minh City, 3 nætter i Mekongdeltaet (Can Tho/Chau Doc) og 6 nætter på Phu Quoc. Programmet kan naturligvis tilpasses dine ønsker og behov.
Din Rejse
- 6 nætters rundrejse
- 8 nætter på Phu Quoc
- Al transport på rejsen
- Alle entreer og udflugter
- Alle flyskatter og afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Engelsktalende guide
- Fly København-Saigon t/r
- Indenrigsflyvninger
- Ingen skjulte gebyrer
- Morgenmad dagligt
- Tilpas din rejse helt som du vil – med hjælp fra vores rejsekonsulent
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
- Evt. afbestillingsforsikring
- Evt. rejseforsikring
Ad landevejen fra Saigon til Phu Quoc

Saigon (Ho Chi Minh-byen)
Ho Chi Minh City, tidligere kendt som Saigon, er Vietnams største by med ca. 8,6 millioner indbyggere og regnes som landets økonomiske og kommercielle centrum. Byen ligger strategisk ved Saigon-floden i det sydlige Vietnam og er i dag et dynamisk knudepunkt for handel, kultur og turisme. Under Vietnamkrigen fungerede Saigon som hovedstad for Sydvietnam, og flere af byens vigtigste seværdigheder relaterer sig til denne periode, herunder Genforeningspaladset (Reunification Palace) og Krigsmuseet (War Remnants Museum). Byen bærer også tydelige spor fra den franske kolonitid med elegante bygninger som Notre-Dame-katedralen fra 1880 og det gamle postkontor, tegnet af Gustave Eiffel.

Mekongdeltaet ved Can Tho
Mekongdeltaet i det sydlige Vietnam er et frodigt område kendt som landets “risskål”, hvor floder og kanaler skaber et unikt landskab. Byen Can Tho er den største i regionen og kendt for sine flydende markeder som Cai Rang, hvor handlende sælger frisk frugt, grøntsager og lokale specialiteter direkte fra deres både. Mekongdeltaet byder også på traditionelle landsbyer, rismarker og frugtplantager med eksotiske frugter som durian og mango. En sejltur gennem de smalle vandveje giver et fascinerende indblik i det daglige liv i deltaet, hvor huse står på pæle langs bredden.

Phu Quoc
Phu Quoc er Vietnams største ø, beliggende i Thailandbugten tæt på grænsen til Cambodja. Øen er kendt for sine lange, hvide sandstrande, krystalklare vand og frodige skove. Phu Quoc er hjemsted for flere naturreservater og tilbyder fantastiske muligheder for snorkling og dykning ved koralrevene omkring An Thoi-øerne. Øen er også berømt for sin produktion af fiskesovs og perler. Hovedbyen Duong Dong har et livligt natmarked med friskfanget seafood.
Ad landevejen fra Saigon til Phu Quoc
- Ad landevejen fra Saigon til Phu Quoc
More about Vietnam




Højdepunkter Sydvietnam
Ho Chi Minh City
Glæd dig til Franske Kolonitidsbygninger, Saigon River og en by der sætter pulsen for Vietnam. HCMC er en by i bevægelse og hvor kultur og modernitet er på display. Byen byder på et væld af oplevelser
Cao Dai og Cu Chi Tunnellerne
Cao Dai templet er en farvestrålende og mærkværdig oplevelse. Religionen fusionerer de store Verdensreligioner og templet er et meget interessant besøg. Du oplever også de velkendte Cu Chi Tunnellerne der beretter om Vietnam Krigen
Det vietnamesiske køkken
Vietnam er et langstrakt land med store regionale forskelle. Dette afspejles også i de uendelige mange egnsretter. Typisk vil man få serveret 4-5 små retter. Der er ofte fokus på grøntsager og kun mildt krydret retter.
Phu Quoc
En smuk Ø hvor masseturismen endnu ikke har sat sine fodspor. Oplev en smuk Ø hvor der stadig er et ”local feel” og mulighed for mange spændende oplevelser…..og så har Phu Quoc mange rigtig smukke strande
Mekongfloden
En af Asiens vigtigste floder og som er en del af millioner af menneskers dagligdag. Du besøger Mekongdeltaet med sine mange bifloder, flydende markeder og tropiske klima
Kort over ruten:
Ø-rundtur på Phu Quoc
Oplev øens største seværdigheder. Det er en privat udflugt med engelsktalende lokalguide. Udflugten skal bestilles samtidig med bestilling af rejsen.
Dagsprogram:
På denne dag oplever du:
- Peber Farm: Du besøger den lokale peberhave og møde familien, der introducerer dig til høstning af peber.
- National Park: "Forest Walking": En frisk og let gåtur i området med træer der er over hundrede år gamle.
- Ganh Dau Cape: Efter gåturen besøger du lokalt kaffehus hvor du kan se over til grænsen til Cambodia.
- Dai Beach: Afslapning ved skøn strand med mulighed for badning.
Fra Dai Beach mod den sydlige del af Phu Quoc. På vejen passerer du den smukke Vung Bau Beach og Cu Can Floden hvor den løber ud i havet.
- Perlegård: Du besøger perlegård hvor de arbejde med perler. Det er et erhverv som har været på øen i mange år
- Kokosfængsel: Bygget i 1949 af den Franske Kolonimagt og siden brugt som ”omvendelseslejr” umiddelbart efter Vietnam Krigen.
- Ham Ninh Fishing Village: En smuk og lokal fiskerlandsby
- Suoi Tranh (vandfald): Kort gåtur ad små stier til et af øens smukkevand. Mulighed for badning
- Fish Sauce Factory: En sauce type berømt på øen med navnet "Nước Mắm" fremstillet af frisk fisk. Fiskesauce bruges i mange asiatiske retter.
- Bymarked: Du besøger lokalt marked
- Dinh Cau Light House & Temple: Dedikeret til Thien Hau - Havets Gudinde, der beskytter fiskerne og skibe.
Sidste på eftermiddagen er du tilbage på hotellet.