Pris fra
14.790,- per person
Periode
April-september
Rejsemål
Indonesien
Rejsende
Par/familier

Bungalows. hvide tropestrande og farverig kultur ØhopBali, Gili Trawangan og Lombok

17 dage fra 14.790 kr.

Oplev 3 af Indonesiens smukkeste øer på dette øhop. Vi byder på et tropisk eventyr med gyldne strande, vulkanlandskaber, farverig kultur og fantastiske snorklingsoplevelser. Glæd dig til at udforske Balis templer, Gili Trawangans korallerve og Lomboks smukke natur

(Bedste rejseperiode er april-september, men Bali kan besøges hele året)
  • Overblik
  • Rejseplan
  • Kort
  • Galleri
  • Hoteller
  • Læs mere...
Oplev det bedste af Indonesien på et skønt ø-hop til Bali, Gili Trawangan og Lombok. Tag med på en rejse gennem et smukt øhav, hvor hver ø viser en unik side af Indonesiens mangfoldighed og du får en god blanding af kultur, natur og afslapning.

Bali byder på frodige rismarker, over 20.000 templer og en varm lokalbefolkning. Udforsk Ubuds kunstneriske sjæl, besøg det ikoniske Tanah Lot-tempel ved solnedgang eller tag en vulkanvandring op til Mount Batur for en spektakulær solopgang. Gili Trawangan er en bilfri ø med krystalklart vand og levende korallrev direkte ved stranden. Snorkl med havskildpadder, nyd magiske solnedgange fra en af øens strandbarer eller mærk den afslappede atmosfære, hvor transport kun foregår med hestevogne og cykler. Lombok imponerer med den majestætiske Rinjani-vulkan, traditionelle Sasak-landsbyer og uberørte strande. Vandring-entusiaster kan udforske vulkanens krater-sø, mens strandelskere kan slappe af på Pink Beach - en af verdens få naturlige pink sandstrande.

Din Rejse

Rejsemål
Indonesien Discover Indonesien
Rejseform
Øhop: Du har 6 nætter på Bali, 4 nætter på Gili Trawangan og 4 nætter på Lombok.
Afrejsedato
Valgfri afrejse – vi skræddersyr rejsen til dig
Priser
Vejledende priser: 17 dage / 14 nætter fra 14.790 kr. Priser er pr. person baseret på 2 voksne. Endelig pris afhænger af ønsker til fly, hotel og rejseperiode. Rejsen kan også arrangeres som familierejse.
Inkluderet
  • 4 nætter Gili Trawangan
  • 4 nætter Lombok
  • 6 nætter Bali
  • Al transport på rejsen
  • Alle flyskatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Fly København-Denpasar t/r
  • Ingen skjulte gebyrer
  • Morgenmad dagligt
  • Tilpas din rejse helt som du vil – med hjælp fra vores rejsekonsulent
Ikke inkluderet
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
  • Evt. afbestillingsforsikring
  • Evt. rejseforsikring

Øhop på Bali, Gili Trawangan, og Lombok

Øhop på Bali Gili Trawangan og Lombok
Bali

Bali – Gudernes Ø 

Bali er Indonesiens mest berømte ferieø, kendt for sin unikke blanding af smuk natur, rige traditioner og farverig kultur. Øen ligger mellem Java og Lombok og er omgivet af Det Indiske Ocean. Med sine grønne rismarker, dramatiske vulkaner og ikoniske templer er Bali både naturskøn og spirituel. Øens befolkning praktiserer en særlig form for hinduisme, som afspejles i de mange ceremonier og kunsthåndværk. Byer som Ubud og Seminyak byder på alt fra yoga og kunst til madoplevelser og shopping. Samtidig er der strande til både surfere og badegæster. Bali har gennem historien tiltrukket både kunstnere, rejsende og eventyrere – og den magiske stemning mærkes stadig overalt på øen.

Øhop på Bali Gili Trawangan og Lombok
Gili Trawangan

Gili Trawangan – Øliv i slowmotion

Gili Trawangan er den største af de tre Gili-øer, som ligger ud for Lomboks nordvestkyst i Det Indiske Ocean. Øen er bilfri, og transporten foregår med cykel, til fods eller med hestevogn. Det lave tempo og krystalklare vand gør øen ideel til afslapning, snorkling og dykning. Gili Trawangan er især kendt for sine smukke solnedgange og levende undervandsliv, herunder havskildpadder og farverige koralrev. Øen har udviklet sig fra en fiskerlandsby til en populær destination, men bevarer stadig sin afslappede stemning. På trods af sin beskedne størrelse byder Gili T på både hyggelige strandbarer, små boutiquehoteller og lokal charme.

Lombok

Lombok – Vulkaner og strande

Lombok ligger øst for Bali og er kendt for sine mere uberørte landskaber, smukke strande og autentiske kultur. Øen er hjemsted for Rinjani – Indonesiens næsthøjeste vulkan – som rejser sig dramatisk over landskabet og tiltrækker vandrere fra hele verden. I modsætning til Bali er størstedelen af Lomboks befolkning muslimsk, og øen har sit eget kulturelle præg med traditionelle landsbyer og håndværk. Kystområder som Kuta og Senggigi byder på surfing, dykning og afslapning uden de store menneskemængder.

Oplev et Øhop på Bali, Gili Trawangan, og Lombok

  • Øhop på Bali, Gili Trawangan og Lombok
Øhop på Bali, Gili Trawangan og Lombok

DAG 1

Afrejse

Du afrejser fra valgt lufthavn.

DAG 2

Velkommen til Bali

Vores chauffør møder dig ved ankomsten og bringer dig direkte til dit strandhotel ved Sanur. Glæd dig til Sanurs 5 kilometer lange gyldne palmestrand. Den smukke kystpromenade inviterer til afslappede cykelture, mens hyggelige beach bars og restauranter byder på lækre aftener ved vandet. Du bor på det charmerende Segara Village Hotel direkte ved stranden, hvor to swimmingpools, frodige haver og traditionel balinesisk arkitektur skaber den rette stemning. Her kan du nyde morgenmad med havudsigt.

DAG 3-4

Bali

Dagene er på egen hånd. Nyd din tid i dit eget tempo! 

På Bali kan du skabe dine helt egne oplevelser – øen har en fantastisk blanding af spirituel atmosfære, frodige landskaber og pulserende strandliv.

Templer og traditioner – spirituelle møder
Begynd dagen i Ubud, hvor gamle tempelceremonier, kunstgallerier og risterrasser skaber en fortryllende stemning. Besøg det hellige tempelkompleks Goa Gajah eller det imponerende Tirta Empul, hvor du kan deltage i en traditionel renselsesceremoni. I landsbyen Batubulan kan du opleve de berømte Barong-danse, der fortæller gamle balinesiske legender.

Natur og eventyr – fra vulkaner til vandfald
Balis frodige indland inviterer til eventyr. Vandringsture til Mount Batur giver spektakulær udsigt ved solopgang, mens Tegenungan-vandfaldet tilbyder en forfriskende afkøling.

Markeder og mad – en fest for sanserne
Udforsk lokale markeder som Ubud Market eller Badung Market, hvor du kan finde alt fra krydderier til kunsthåndværk. Prøv balinesiske specialiteter som babi guling eller den berømte kopi luwak-kaffe. Om aftenen kan du nyde frisk fisk og skaldyr ved Jimbaran Bay, mens solen går ned over havet.

DAG 5

Gii Trawangan

Efter dage på Bali venter næste perle på turen: Gili Trawangan. Overfarten med båd tager cirka 2 timer. Gili Trawangan, den største af de tre Gili øer, imponerer med sit smukke koralliv og hvide strande omgivet af kokospalmer. Her kan du snorkle direkte fra stranden mellem farvestrålende fisk og havskildpadder, eller udforske de omkringliggende dybhavsrev.

Du bor på Pearl of Trawangan der ligger få skridt fra stranden og kombinerer autentisk øcharme med moderne komfort. Med sin afslappede atmosfære, swimmingpool omgivet af palmer og lækker morgenmad serveret til lyden af bølgerne, skaber det skønne rammer.

DAG 6-8

Gii Trawangan

Dagene er på egen hånd. Nyd din tid i dit eget tempo! 

Snorkl direkte fra stranden, hvor koralrevet ligger lige ud for kysten, eller tag en udflugt til de berømte snorkelspots ved Gili Meno og Gili Air med deres klare vand og rigelige havliv. Gili Trawangan byder også på fantastiske muligheder for dykning – både for nybegyndere og erfarne dykkere – med dyk ved skibsvrag og farverige dybhavsrev.

Besøg lokale markeder, nyd en massage ved stranden, eller slap helt af med en frisk kokosnød i skyggen af en palme. Om aftenen kan du spise friskfanget seafood på en af øens hyggelige strandrestauranter, mens solen går ned over havet.

DAG 9

Velkommen til Lombok

Efter Gili-øernes afslappede charme venter Lomboks dramatiske natursceneri. Kun 30 minutters bådtur adskiller de to øer. Lombok imponerer med sine dramatiske kontraster – fra smaragdgrønne rismarker til den majestætiske Rinjani-vulkan, der rager 3.726 meter op mod himlen.

Du bor på Puri Mas Boutique Resort i hjertet af Senggigi. Resortet byder på en unik blanding af autentisk sasak-kultur og moderne komfort. Resortets traditionelle lumbung-hytter er omhyggeligt opført med håndskårne detaljer, mens de moderne faciliteter inkluderer en infinity-pool med havudsigt og spa

DAG 10-12

Lombok

Dagene er på egen hånd. Nyd din tid i dit eget tempo!

På Lombok venter en verden af oplevelser. Tag på en dagstur til Rinjani-vulkanen, hvor du kan vandre gennem dramatiske landskaber og bade i de naturlige varme kilder ved krater-søen. Besøg de smukke vandfald som Sendang Gile og Tiu Kelep i den frodige jungle, eller udforsk de traditionelle sasak-landsbyer og deres unikke håndværk.

Strandelskere kan nyde Senggigi’s gyldne sandstrande eller opdage de mere afsidesliggende perler som Pink Beach og Tanjung Aan. Prøv vandsport som paddleboarding eller en afslappende bådtur til de små øer ud for kysten. For en kulturel oplevelse kan du besøge de gamle templer i Lingsar eller Narmada, eller smage dig igennem Lomboks lækre lokale køkken på et af de hyggelige madmarkeder.

DAG 13

Afslapning på Bali

Efter Lombok vender du retur til Bali og hotellet ved Sanur. Har du lyst til at besøge andre områder af Bali hjælper vi gerne med dette. Inspiration som her:

Lovina – Balis nordlige kystperle med sort vulkansand og rolige bølger. Kendt for morgenbådture, hvor du kan opleve delfiner i deres naturlige omgivelser. Området byder på afslappende hot springs og autentiske fiskerlandsbyer.

Munduk – Naturskønt område omgivet af terrasseformede rismarker, jungle og spektakulære vandfald som Munduk og Banyumala. Perfekt til vandringer gennem kløfter og kaffemarkeder.

Sidemen – En skjult perle med uendelige rismarker og dramatiske bjergudsigter. Ideel til cykelture, traditionelle væveribesøg og afslapning i luksuriøse jungle-resorts.

Ubud – Balis kulturelle hjerte, omgivet af grønne risterrasser og spirituelle templer. Her mødes kunst, yoga, markedshandel og levende traditioner – alt fra Barong-danse til monkey forest.

DAG 14-15

Bali

Dagene er på egen hånd. Nyd din tid i dit eget tempo!

DAG 16

Bali og hjemrejse

Efter endt ophold på Bali sørger vi for transporten til Lufthavnen og din hjemrejse kan begynde.

DAG 17

Ankomst Danmark

Ankomst Danmark

 

More about Indonesien

Segara Village Hotel
Mindre resort ved stranden i Sanur med traditionel balinesisk atmosfære, flere pools og spa

Læs mere

Pearl of Trawangan
Afslappet strandhotel på Gili Trawangan med god beliggenhed

Læs mere

Puri Mas Boutique Resort
Strandresort med lokal charme på Lombok

Læs mere

Højdepunkter Bali øhop

Oplev Lombok

Lombok har smukke strande, vandfald og gode vandremuligheder. Indonesiens anden største vulkan, Guning Rinjani, er også at finde på Lombok. Lombok har smukke turkisblå bugte og tropisk regnskov. Er du til surfing er Lombok en verdensklasse destination.

Ubud på Bali

Omgivet i højlandet af tropisk regnskov og risterrasser finder du byen Ubud. Byen er Bali´s centrum for traditionelt håndværk og et trækplaster for kunstinteressererede. I Ubud finder man også flere spændende hinduistiske templer.

Store kulturoplevelser

Balinesisk kultur er en sammensmeltning af hinduisme og buddhisme. Kulturen bliver smukt præsenteret blandt andet gennem dans, ritualer, templer og meget mere.

Vand

Der er sublime muligheder for surfing, scuba diving, snorkling, rafting og mere. Surfing var det der i sin tid gjorde Kuta Beach og området ved Tanjung Benoa berømt. Hvad med at prøve en times undervisning i surfing?

Vandreture

Øerne indbyder til vandreture. Tag f.eks på dagstur til vulkanen Mount Batur og Caldera søen. Smukke udsigter er i vente. Også risterrasserne ved Tegallalang(ikke langt fra Ubud)er et smukt syn. Bali har også gode muligheder for dem der ønsker at cykle.

Kombiner med Komodo-øerne

Kom tæt på dyrelivet samt den smukke natur under denne rejse til Komodo. Se den spændende dyreart, Komodo-dragen, samt vandbøfler, vilde heste, aber og en bred variation af fugle. Glæd dig til at trekke i Komodo National park, hvor du vil få masser af enestående oplevelser på din rejse til Komodo.

Priser fra 4895,- per voksen (børn 50% af voksenpris)

Sådan forløber rejsen:

1. DAG: Denpasar - Labuanbajo Ankomst til Labuan Bajo, hvor du bliver mødt af din guide og overført til hotellet. Om eftermiddagen tager vi på en kort sightseeing, hvor du kan besøge Batu Cermin, hvori kalkstenene på nærmeste vis omdannes til spejle, når solen rammer dem fra en bestemt vinkel.

Frokost og middag inkluderet.

2. DAG: Labuan Bajo - Rinca - Bidadari – Labuan Bajo Tidligt om morgenen sejler vi til Rinca, hvilket tager omkring 2-3 timer (afhængig af vandets tilstand). På Rinca vil vi starte et trek med en lokal ranger. Selve trekkingturen vil blive lagt således, at den passer til de deltagenes fysiske form. Ruten er normalt en kombination af en gåtur gennem flodlejet i skyggen af ​​lavlandsskoven samt trek på den åbne savanne. Udover Komodo-dragen, det øverste rovdyr, er der forskellige vilde dyr på land her. Der findes vandbøfler, vilde heste, orner, aber og forskellige fugle. Turen vil tage omkring 2-4 timer. Herefter vender vi retur til havnen og sætter sejl mod Bidadari ø for at svømme og køle af. Frokosten vil blive serveret ombord. Sent på eftermiddagen vender vi tilbage til Labuan Bajo.

Morgenmad, frokost og middag inkluderet.

3. DAG: Labuan Bajo - Komodo – Labuan Bajo Tidligt om morgenen sætter vi sejl mod Komodo og passerer smalle stræder med stærk strøm. Ved ankomsten i Komodo vil vi begynde et trek til Banunggulung for at lede efter Komodo-drager og nyde naturen i Komodo National Park. Der er mange forskellige at se langs sporet, eksempelvis rådyr, vildsvin og forskellige fugle. Der er omkring to kilometer at gå hver vej på denne trekkingtur.

Senere på dagen sejler vi til Pantai Merah - den lyserøde sandstrand med smukke koraller, som er meget velegnet til svømning og snorkling. Frokosten serveres ombord.

Sent på eftermiddagen vender vi tilbage til Labuan Bajo og overnatter der.

Morgenmad, frokost og middag inkluderet.


4. DAG: Labuanbajo - afgang Morgenen er fri. Senere på dagen er der transport til lufthavnen.
Morgenmad inkluderet.

 

Asien Travel

Vi er et dansk rejsebureau etableret i 2010. Vi skræddersyr rejser til Øst-, Sydøstasien og Indonesien. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond.

Vind et rejsegavekort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort på 4.000 kr.


    Besøg os på Sociale Netværk

    “All Rights Reserved by AsienTravel.DK 2025″© Asien Travel ApS (CVR.32890369). Alle priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly osv.

    Close

    Øhop på Bali, Gili Trawangan og Lombok

    Pris fra
    14.790,- per person
    Periode
    April-september
    Rejsemål
    Indonesien
    Rejsende
    Par/familier

      Udfyld formularen og få et gratis og uforpligtende rejsetilbud

      (Vi trækker en vinder hvert kvartal. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes)



        Har du spørgsmål til denne rejse? Vi hjælper gerne