Koh Chang: Strande, Regnskove og Ø-hav

Koh Chang er et af Thailands nyere rejsemål. Først i starten af 2000’erne begyndte turister for alvor at finde vej til denne smukke ø, som i dag stadig føles som en velbevaret hemmelighed. Øen er Thailands næststørste – kun overgået af Phuket – men en stor del af Koh Chang er dækket af tæt, tropisk regnskov og dramatiske bjergformationer. Det betyder, at kun en begrænset del af øen er udviklet til turisme, hvilket bevarer øens naturlige skønhed og rolige atmosfære.




Langs vestkysten finder du øens hovedvej, der bugter sig gennem landskaberne og forbinder de mange strande, små bymiljøer og hyggelige bungalowresorts. Her ligger de fleste hoteller direkte ud til havet, og kyststrækningen strækker sig over ca. 30 km med sandstrande som White Sand Beach, Klong Prao og Lonely Beach. På grund af Koh Changs status som del af en beskyttet nationalpark, må bygninger ikke overstige tre etager, hvilket sikrer en harmonisk og lav bebyggelse.




Østsiden af øen er mere lokal og mindre besøgt. Her finder du landsbysamfund, skoler, små havne, mangroveskove og udsigtspunkter – og der er mulighed for både at udforske området på egen hånd eller tage med på en af vores guidede udflugter.




Koh Chang byder på en ferie i nedsat tempo, hvor naturen er i centrum. Her venter frodig regnskov, smukke sandstrande, afslappet stemning og gode muligheder for at tage på bådture, vandreture eller bare nyde livet i en bungalow tæt på stranden.
Pris fra
11.395,- per person
Periode
Oktober-april
Rejsemål
Thailand
Rejsende
Par/familier

Bungalows. strandliv og laidback atmosfære Koh Chang: Strande, Regnskove og Ø-hav

15 dage fra 11.395 kr.

Glæd dig til en af Sydøstasiens bedst bevarede regnskove, sand under fødderne, palmestrande og charmerede små resorts med bungalows.

Vi har arbejdet med Koh Chang siden 1999 og har Servicekontor på øen
  • Overblik
  • Rejseplan
  • Kort
  • Galleri
  • Hoteller
  • Læs mere...
Koh Chang er et af Thailands nyere rejsemål. Først i starten af 2000’erne begyndte turister for alvor at finde vej til denne smukke ø, som i dag stadig føles som en velbevaret hemmelighed. Øen er Thailands næststørste – kun overgået af Phuket – men en stor del af Koh Chang er dækket af tæt, tropisk regnskov og dramatiske bjergformationer. Det betyder, at kun en begrænset del af øen er udviklet til turisme, hvilket bevarer øens naturlige skønhed og rolige atmosfære.

Langs vestkysten finder du øens hovedvej, der bugter sig gennem landskaberne og forbinder de mange strande, små bymiljøer og hyggelige bungalowresorts. Her ligger de fleste hoteller direkte ud til havet, og kyststrækningen strækker sig over ca. 30 km med sandstrande som White Sand Beach, Klong Prao og Lonely Beach. På grund af Koh Changs status som del af en beskyttet nationalpark, må bygninger ikke overstige tre etager, hvilket sikrer en harmonisk og lav bebyggelse.

Østsiden af øen er mere lokal og mindre besøgt. Her finder du landsbysamfund, skoler, små havne, mangroveskove og udsigtspunkter – og der er mulighed for både at udforske området på egen hånd eller tage med på en af vores guidede udflugter.

Koh Chang byder på en ferie i nedsat tempo, hvor naturen er i centrum. Her venter frodig regnskov, smukke sandstrande, afslappet stemning og gode muligheder for at tage på bådture, vandreture eller bare nyde livet i en bungalow tæt på stranden.

Din Rejse

Rejsemål
Rejseform
Strandferie: Du har 12 nætter på Koh Chang. Mulighed for flere nætter al afhængig af dine ønsker til rejsen. Rejsen kan også arrangeres som familierejse samt med øhop til de omkringliggende øer.
Afrejsedato
Valgfri afrejse – vi skræddersyr rejsen til dig
Priser
Vejledende priser: 15 dage / 12 nætter fra 11.395 kr. Priser er pr. person baseret på 2 voksne. Endelig pris afhænger af ønsker til fly, hotel og rejseperiode. Rejsen kan også arrangeres som familierejse.
Inkluderet
  • 12 nætter Koh Chang
  • Al transport på rejsen
  • Alle flyskatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Fly København-Bangkok t/r
  • Ingen skjulte gebyrer
  • Morgenmad dagligt
  • Servicekontor
  • Servicetelefon i Thailand
  • Tilpas din rejse helt som du vil – med hjælp fra vores rejsekonsulent
Ikke inkluderet
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
  • Evt. afbestillingsforsikring
  • Evt. rejseforsikring

Ferie på Koh Chang

Ferie på Koh Chang
Koh Chang

Koh Chang

Koh Chang, Thailands tredjestørste ø, er et sandt paradis for naturelskere og dem, der søger både eventyr og afslapning. Beliggende tæt på Cambodja, har øen sin karakteristiske form som et elefanthoved, hvilket har givet den navnet “Elefantøen”. Øen er mest kendt for sin uberørte natur, frodige regnskove og spektakulære strande. Hele 75% af Koh Chang er dækket af jungle, og her finder du både majestætiske vandfald og et rigt dyreliv, herunder vilde aber, elefanter og mange eksotiske arter.

Koh Chang er et perfekt rejsemål for dem, der ønsker at kombinere afslapning på stranden med spændende udflugter. På vestkysten finder du de smukkeste strande, såsom Klong Prao Beach, som er kendt for sin rolige atmosfære og flotte solnedgange. Her kan du nyde en afslappet dag under palmerne med udsigt til bjergene i baggrunden. Hvis du søger mere liv, er White Sand Beach øens mest turistede strand, hvor du kan finde et væld af restauranter, barer og butikker.

For dem, der ønsker fred og ro, er Klong Kloi Beach et ideelt valg. Denne skjulte perle, som ligger tæt på den hyggelige fiskerby Bang Bao, tilbyder en afslappet atmosfære og flere små, autentiske restauranter. Hvis du er på udkig efter lidt fest, er Lonely Beach stedet at være, hvor nattelivet blomstrer, og barer tilbyder livemusik og cocktails under stjernerne. Glæd dig til din ferie på Koh Chang.

  • Koh Chang: Strande, Regnskove og Ø-hav
Koh Chang: Strande, Regnskove og Ø-hav

DAG 1

Afrejse

Du afrejser fra valgt lufthavn.

DAG 2

Velkommen til Koh Chang

Vores chauffør møder dig efter ankomstformaliteterne og herefter er der transport til dit valgte hotel.

Der er mulighed for indenrigsflyvning med Bangkok Airways til lufthavnen i Trat. Fra Trat er der 20 minutters kørsel til færgen der bringer dig til Koh Chang. Alternativt venter vores chauffør på dig i Bangkok Lufthavn og vi sørger for transport til hotellet på Koh Chang. Transporten er på privat basis, dvs kun for dig. Turen tager cirka 4½ time. Der vil blive gjort pauser undervejs hvor det er muligt at købe forfriskninger. Køreturen til Koh Chang er et mix mellem bymiljøer og natur/landbrug.

Færgeoverfarten til Koh Chang tager cirka 25 minutter og ved ankomst er der kun lidt transporttid frem til hotellerne.

Vi har baseret rejsen på 12 overnatninger, men husk vi skræddersyr rejsen efter dine ønsker, så antallet af overnatninger er helt op til dig. Vi tilbyder en bred vifte af hoteller på Koh Chang. Du kan se et udpluk under fanen “Hoteller”. Vi har selv set alle tilbudte hoteller og kan stå inde for en god kvalitet.

DAG 3

Koh Chang

Dagen er på egen hånd. Nyd din tid i dit eget tempo!

På Koh Chang er der god mulighed for at skabe skønne oplevelser – hvad enten du drømmer om jungleeventyr, landsbybesøg eller havets mange muligheder. Med sin flotte natur og lokale charme byder Koh Chang på masser af oplevelser i dit eget tempo.

Landsbyerne – kulturelle perler med karakter
Start din rejse i den nordlige landsby Klong Son, hvor traditionel thailandsk atmosfære møder moderne nysgerrighed. Her kan du opleve unikke huse på pæle over den turkisblå bugt – perfekt til billeder eller en frisk kokosnød ved vandet. Sydpå ligger Bang Bao, en farverig fiskerlandsby bygget på pæle midt i havet. Gå en tur langs den lange træbro, og besøg de små restauranter, der serverer friskfangede rejer, blæksprutter og tigerprawns. Besøg også byen Salak Phet i sydvest – øens ældste landsby, hvor tiden synes stået stille, og hvor lokale fiskere dagligt bringer tun og krabber i land.

Regnskoven – vild natur og eventyrlige stier
Mu Ko Chang Nationalpark er et grønt paradis med 85% uberørt regnskov og Sydøstasiens største mangroveskov. Her huserer gibbonaber, næsehornsfugle og over 70 fuglearter. Tag på guidet vandretur til Klong Plu-vandfaldet eller prøv kræfter med de mere udfordrende stier til Khao Salak Phet – øens højeste punkt på 744 meter.

Havets verden – fra koralrev til skibsvrag
Koh Changs kystlinje inviterer til vandeventyr. Snorkl ved White Sand Beach eller Klong Kloi, hvor lavt, klart vand gør det nemt at spotte farvestrålende fisk og bløde koraller. Erfarne dykkere kan udforske HTMS Chang – et 100 meter langt tidligere krigsskib, der nu fungerer som kunstigt rev. Du kan også leje kajak ved Lonely Beach eller tage på bådtur til idylliske øer som Koh Wai og Koh Rang, der byder på krystalklart vand og levende koralrev.

Strandene – hver med sin charme
White Sand Beach er kendt for sin livlige stemning med restauranter i strandkanten, hyggelige barer og aftenmarkeder. Når solen går ned, tændes lyskæderne langs stranden, og duften af grillede tigerrejer blander sig med lyden af bølger og live musik.

Lidt sydligere ligger Klong Phrao Beach, en bred og rolig sandstrand med god plads og afslappet atmosfære. Her finder du små strandcaféer, skyggefulde palmer og lavvandet badevand – perfekt til børnefamilier eller dig, der bare vil nyde roen.

Endnu længere sydpå ligger Kai Bae Beach, en hyggelig strand med en god blanding af thailandsk landsbystemning og moderne komfort. Herfra kan du gå ud i vandet og – ved lavvande – faktisk vade helt over til den lille ø Koh Man Nai. Om aftenen lyser restauranter og små barer op langs hovedgaden, og stemningen er afslappet og indbydende.

Vi har gennem flere år haft Servicekontor på Koh Chang. Her er du meget velkommen under din ferie. Kontoret er beliggende ved Klong Phrao stranden tæt på Barali Beach Resort og Centara Tropicana.

DAG 4-13

Koh Chang

Dagene er på egen hånd. Nyd din tid i dit eget tempo! 

DAG 14

Koh Chang og hjemrejse

Efter dit ophold er der hjemrejse fra Bangkok eller Trat. Vi sørger for transporten til lufthavnen.

DAG 15

Ankomst Danmark

Ankomst Danmark
 

More about Thailand

Koh Chang Paradise Resort
Dejligt strandresort med bungalows nær stranden og flotte tropiske omgivelser

Læs mere

KC Grande Resort
Bestseller - Lækkert hotel med fantastisk strand og super beliggenhed på White Sand Beach

Læs mere

Centara Koh Chang Tropicana Resort
Flot strandresort i rolige omgivelser og med dejligt poolområde.

Læs mere

The Dewa Koh Chang
4½-stjernet lækkert moderne resort ved den flotte Klong Prao strand

Læs mere

Santhiya Tree Koh Chang Resort
Strandresort i thailandsk stil med tropisk have og flot område

Læs mere

Coconut Beach Resort
Roligt 3-stjernet resort direkte ved stranden med klassisk thailandsk charme, afslappende faciliteter og adgang til både oplevelser og strandliv.

Læs mere

The Splash Koh Chang
4-stjernet strandhotel i grønne omgivelser med moderne komfort, spa, restaurant og nem adgang til både strand og natur.

Læs mere

Barali Resort
3½-stjernet mindre resort. Bo i bungalows ved Klong Phrao strand

Læs mere

Sylvan Koh Chang
4-stjernet resort. Fantastisk beliggenhed med havudsigt

Læs mere

Gaja Puri Resort
En af vores favoritter på Koh Chang. 4-stjernet ved Kai Bae strand

Læs mere

Dinso Resort & Villas Ko Chang
5-stjernet strandresort i skønne omgivelser og med lækkert poolområde

Læs mere

Højdepunkter

Smukke og børnevenlige strande
Langs Vestkysten på Koh Chang finder man 8 hovedstrande begyndende med White Sand Beach i Nord og Lonely Beach mod Syd. De fleste resorts er beliggende ved stranden, så der er let adgang til afslapning og strandliv.

Trekking og vandfald
Rig mulighed for trekking i den tropiske regnskov på Koh Chang. Koh Chang byder også på Klong Plu vandfaldet hvor man kan bade og slappe af.

Restauranter i strandkanten
På mange af strandene er der om aftenen dækket op med borde og stole. Nyd din middag tæt på vandkanten og med sand mellem tæerne. Glæd dig til BBQ eller andre lækre thailandske/internationale retter. Og det hele til en fornuftig pris.

Naturoplevelser
Regnskove, mangroveskove, limestensbjerg og udsigtspunkter. Der er gode muligheder for naturoplevelser på denne rejse.

Et afslappet tropisk eventyr
Atmosfæren på Koh Chang er meget “laid-back” og uhektisk. Skønne små bymiljøer og rolige strande. Det meste af Koh Chang er dækket af tropisk regnskov i bakket terræn og med lange smukke strande.

Læs mere

Geografi

Koh Chang er Thailands anden største Ø og beliggende i Siam Bugten. Koh Chang nationale marinepark består af 51 øer. Selve Koh Chang dækker et areal på 429 km2. Det højeste bjerg er Khao Salak Phet (744 m.o.h). Der er flere vandfald på Koh Chang og størstedelen af Øen er dækket af tropisk regnskov. Koh Chang er beliggende cirka 300 km sydøst for Bangkok.

Vejr og vind

Højsæson: Fra midten af oktober og frem til slutningen af april er der de bedste vejrbetingelser for Koh Chang. Temperaturerne ligger på 31 - 34 grader i dagstimerne. I denne periode er der mindst risiko for regn.

  • Regntid: Regntiden varer fra juni og typisk frem til midten af oktober. De mest regnfyldte måneder er august og september.
  • Badevand: Badevandet er gns mellem 27,5 til 31,0 grader celcius.
  • Sol og varme: Månederne november til januar er den periode hvor der er flest solskinstimer. De varmeste måneder er november, april og maj.

Shopping og restauranter

Langs med strandene på Vestkysten finder man flere små bymiljøer med restauranter, supermarkeder mv. Den største by på Koh Chang er ved stranden White Sand Beach. Der er én central vej rundt om Koh Chang og det er derfor let at komme fra den ene by til den anden. Mest populært er de mange strandrestauranter hvor der gerne tilbydes BBQ Seafood mv. om aftenen. Der er også restauranter der tilbyder internationale retter samt restauranter der servere f.eks italiensk, indisk, og tilmed dansk mad mv. Udbudet af restauranter er relativt stort og prisniveauet er meget fornuftigt. Om aftenen er der flere steder hvor man kan nyde en drink eller lytte til live musik. Der er således flere strandbarer hvor man sidder på madrasser i sandet. Der er mange supermarkeder på Øen hvor man kan købe daglige forsyninger. Der forefindes de noget større supermarkeder som Tesco og Makro hvis man gerne vil på storindkøb. Der er ingen shoppingcentre på Koh Chang. Det meste shopping foregår fra små forretninger samt boder.

På egen hånd

Man kan besøge flere små fiskesamfund på Koh Chang. Tag f.eks ned til Bang Bao i den sydlige del af Øen. Her finder du fiskehuse på pæle. gode restauranter og shopping. Der er også flere templer, vandfald mv. som kan besøges på egen hånd. På Fastlandet kan man besøge den store by Trat hvor der er et shoppingcenter. Også på fastlandet kan man besøge byen Chantaburi der har spændende seværdigheder samt et ædelstensmarked. Koh Chang har mange små strande, så tag på opdagelse og find måske din egen strand for en dag. Det er muligt at leje motorcykler og biler, men vi anbefaler transport med de lokal taxaer (Songtaews), som har plads til 6-8 personer.

Valuta

Der er flere veksleboder samt ATM automater på Koh Chang. For Koh Kood og Koh Mak er der ikke ATM automater.

Kombiner med Na Jomtien

Na Jomtien er beliggende cirka 3 timers kørsel nord for Koh Chang. Det er en god afstikker på vejen tilbage til Bangkok. Na Jomtien er et roligt område med gode strande, udflugtsmuligheder og shopping. Na Jomtien er beliggende cirka 20 km syd for Pattaya. Er man til shopping tilbyder området et væld af muligheder.

Kombiner med Koh Samet

Øen Koh Samet er beliggende ved Rayong cirka 2,5 times kørsel nord for Koh Chang. Koh Samet er en smuk Ø med dejlige strande og afslappet atmosfære. Om aftenen bliver dele af stranden lavet om til restauranter med borde og stole i sandet. En virkelig god oplevelse. Man kan fint kombinere Koh Chang med Koh Samet. På fastlandet overfor Koh Samet finder en række resorts, som f.eks Novotel og Marriott der også fint kan danne ramme for ferieoplevelser.

Koh Samet
Koh Samet

Kombiner med Angkor Wat i Cambodia

Angkor Wat betragtes som en af de vigtigste kulturattraktioner i Sydøstasien. Dette mægtige tempelkompleks ved Siem Reap i Cambodia kan nås fra Koh Chang. Køretiden er cirka 7 timer og man krydser grænsen til Cambodia ved Poi Pet. Man kan så vælge at flyve tilbage fra Siem Reap til Bangkok. Flytiden er 1 time.

Angkor
Angkor

Kombiner med Bangkok

Metropolis Bangkok byder på et væld af oplevelser. Her finder man talrige attraktioner og et væld af shoppingmuligheder. Er man til spændende kulinariske oplevelser og skybarer er Bangkok det rette sted. Vælger man at kombinere ferien i Thailand med ophold i Bangkok vil vi anbefale at bo enten ved Chao Phaya floden eller ved Silom og Sukhomwit Road der er de centrale veje i Bangkok. Vi tilbyder et stort udflugtsprogram for Bangkok, som vi gerne fremsender.

Bangkok
Bangkok

Asien Travel

Vi er et dansk rejsebureau etableret i 2010. Vi skræddersyr rejser til Øst-, Sydøstasien og Indonesien. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond.

Vind et rejsegavekort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort på 4.000 kr.


    Besøg os på Sociale Netværk

    “All Rights Reserved by AsienTravel.DK 2025″© Asien Travel ApS (CVR.32890369). Alle priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly osv.

    Close

    Koh Chang: Strande, Regnskove og Ø-hav

    Pris fra
    11.395,- per person
    Periode
    Oktober-april
    Rejsemål
    Thailand
    Rejsende
    Par/familier

      Udfyld formularen og få et gratis og uforpligtende rejsetilbud

      (Vi trækker en vinder hvert kvartal. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes)



        Har du spørgsmål til denne rejse? Vi hjælper gerne