HomeCategory

Koh Lanta

Koh Lanta – Tropisk Eventyr og Palmestrande

Koh Lanta ligger i Andamanerhavet, cirka 2½ times kørsel sydvest for Krabi Lufthavn. Øen byder på lange, børnevenlige sandstrande, frodig natur og masser af udflugtsmuligheder – både til lands og til vands. Koh Lanta er især populær blandt børnefamilier takket være den rolige trafik, mulighed for familiebungalows og en afslappet atmosfære uden hektisk natteliv.

Lej en longtailbåd med lokal kaptajn og udforsk det smukke øhav omkring Koh Lanta. Øerne Koh Mook, Koh Kradan, Koh Ngai og Koh Phi Phi ligger alle inden for rækkevidde og gør øen til et ideelt udgangspunkt for øhop i det sydlige Thailand.

Koh Lanta – og mere præcist Koh Lanta Yai – er et attraktivt alternativ til de mere turistede områder som Phuket. Øen er cirka 22 km lang fra nord til syd og rummer alt fra mangroveskove, templer og små bymiljøer til hyggelige gadekøkkener og fantastiske strande med god plads. For de eventyrlystne er der rig mulighed for at komme tæt på naturen: Tag på trekking i junglen, oplev øens mangroveområder eller prøv kræfter med snorkling og dykning. Området omkring Hin Daeng, Hin Muang og Koh Haa er kendt for farverige koralrev og rigt undervandsliv.

Siden 2007 har vi haft servicekontor på Koh Lanta, centralt placeret nær Saladan. Vi tilbyder et bredt udvalg af udflugter. Glæd dig til Tropisk eventyr og palmestrande på Koh Lanta.

Øhop Koh Lanta, Koh Lipe og Koh Ngai

Oplev 3 af Thailands smukkeste øer på dette øhop. Vi byder på et tropisk eventyr med ensomme strande, fantastisk natur og muligheden for at komme helt ned i tempo.

Rejsen starter på Koh Lanta, en afslappet ø med smuk natur, hyggelige bymiljøer og lokale gadekøkkener. Øen er cirka 22 km lang og nem at udforske. Her finder du gode strande som Long Beach og Klong Dao, og mange resorts ligger direkte på stranden og tilbyder overnatning i bungalows. Øen er ideel for dem, der ønsker fred og ro, og her er ikke det hektiske natteliv som på Phuket eller Koh Samui. På østsiden af Koh Lanta oplever du en mere lokal side af ølivet med små kinesisk-malaysiske samfund, fiskeri og rejefarme. I Old Town kan du gå på opdagelse blandt gamle teaktræshuse med havudsigt. Du kan også tage på udflugt til Mu Koh Lanta Nationalpark i syd, hvor jungle, klipper og udsigtspunkter venter. Vi har arbejdet med Koh Lanta siden 2009 og tilbyder stort udflugtsprogram. Vi har også servicekontor på Koh Lanta.

Efter dage på Koh Lanta sejler du sydpå til Koh Lipe – kaldet ”Thailands Maldiverne”. Øen byder på kridhvide sandstrande, turkisblåt hav og skøn snorkling. Der er små gågader med restauranter, caféer og boder, især ved Walking Street. Sunrise Beach og Pattaya Beach er perfekte til både badning og afslapning.

Sidste stop er lille og fredelige Koh Ngai – udtales “Koh Hai”. Øen har ingen byer, er bilfri og dækket af jungle. Glæd dig til palmesus, stille strande og ren afslapning. Fra Koh Ngai er der kort sejltid til fastlandet og herfra landtransport til Krabi Lufthavn.

Asien Travel

Vi er et dansk rejsebureau etableret i 2010. Vi skræddersyr rejser til Øst-, Sydøstasien og Indonesien. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få først besked om rejsetilbud og kampagner – vi trækker lod om et rejsegavekort på 7.500 kr. hvert kvartal.


Besøg os på Sociale Netværk

“All Rights Reserved by AsienTravel.DK 2025″© Asien Travel ApS (CVR.32890369). Alle priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly osv.