HomeCategory

Hue

Nord- og Centralvietnam

Denne rejse tager dig gennem nogle af de største oplevelser i Nord- og centralvietnam. Du begynder i Hanoi, som er Vietnams historiske hovedstad og en by med gamle kvarterer, kolonitidsarkitektur, gadeliv og spændende seværdigheder. Herfra fortsætter du til Bai Tu Long Bay, den mere rolige del af Halong-området, hvor du skal på et stemningsfuldt 2-nætters cruise mellem kalkstensøer, små bugter og flydende fiskersamfund.

Rejsen fortsætter med nattog til Dong Hoi og videre til Phong Nha, som er et af Vietnams mest spektakulære naturområder. Her venter dramatiske kalkstenslandskaber, frodige rismarker, cykelture på landet og imponerende grotter i Phong Nha-Ke Bang Nationalpark. Undervejs mod Hue oplever du også DMZ-området og Vinh Moc-tunnellerne, som giver et stærkt indblik i Vietnamkrigens historie.

I Hue mærker du den kejserlige arv i citadellet, pagoderne og de smukke kejsergrave langs Parfumefloden. Rejsen fortsætter med tog over det flotte kyststræk til Da Nang og videre til Hoi An, som er en af Vietnams mest charmerende byer. Her venter lanterner, gamle handelshuse, små caféer, cykelture på landet og oplevelser ved floder og kokospalmer. Rejsen afsluttes med tid på egen hånd i Hoi An, så der også bliver plads til afslapning og de sidste indtryk af Vietnam.

Vietnam med tog – fra nord til syd

Rejsen begynder i Vietnams charmerende hovedstad Hanoi, hvor du oplever stemningsfulde templer, pagoder og den gamle bydel med smalle gader og livlige markeder. Herfra går turen sydpå til Ninh Binh, også kaldet “Halong-bugten på land”. Her venter et imponerende landskab af kalkstensbjerge, grotter og rismarker, som du oplever både til fods, på cykel og med båd.

Næste stop er den UNESCO-beskyttede Halong-bugt, hvor du sejler blandt tusindvis af klippeøer og overnatter på et komfortabelt krydstogtsskib. Turen fortsætter med nattog til den tidligere kejserhovedstad Hué, hvor du besøger citadellet, pagoder og kejsergrave, inden du rejser videre gennem det smukke Hai Van-pas til Hoi An. Den gamle handelsby byder på farverige lanterner, små butikker, madlavning og cykelture til landsbyer og strande.

Fra Hoi An går rejsen videre med tog til Nha Trang, Vietnams mest kendte badeby. Her kan du snorkle blandt koraller, tage på fisketur og nyde frisk seafood på små øer i bugten. Rejsen afrundes i Ho Chi Minh City (Saigon), hvor du både oplever storbyens puls og de historiske Cu Chi-tunneler. Du besøger også det frodige Mekongdelta, hvor du sejler i små robåde, ser lokale værksteder og smager frisk frugt undervejs.

Efter en række oplevelsesrige dage afsluttes rundrejsen i Ho Chi Minh City – med mulighed for at forlænge rejsen med afslappende strandferie i Ho Tram, Hoi An eller Nha Trang.

Den Store Vietnamrejse

Vores store Vietnam-rundrejse tager dig med gennem Nord-, Central- og Sydvietnam og byder på en skøn kombination af kultur, natur og historie. I den centrale del har vi tilføjet et strejf af eventyr – du besøger blandt andet den smukke bjergby Dalat med det evige forår og området omkring Buon Ma Thuot, hvor frodig natur og uberørte rejseveje venter.

I Nordvietnam kan du glæde dig til landets charmerende hovedstad Hanoi, hvor gamle bykvarterer og fransk kolonistil møder gadekøkkener og travle markeder. Du besøger seværdigheder som Litteraturtemplet, Vanddukketeatret og Ho Chi Minh-komplekset. Herfra går turen mod Halong-bugten, hvor hundredvis af kalkstensformationer rejser sig majestætisk fra havet – et uforglemmeligt syn og en af Sydøstasiens helt store naturoplevelser. I Centralvietnam danner den maleriske by Hue rammen om jeres ophold. Her udforsker du Citadellet, Thien Muh-pagoden og den smukke Perfume River, der snor sig gennem byen. Fra Hue besøger du området ved Den 17. breddegrad, hvor grænsen mellem Nord- og Sydvietnam engang gik – et sted fyldt med historie. Rejsen fortsætter til Hoi An, en af Vietnams mest stemningsfulde byer med smukke, velbevarede huse, hyggelige gader og en afslappet atmosfære. Her kan du gå på opdagelse i små butikker, nyde en middag ved havnen og opleve byens magiske stemning, når lanternerne tændes om aftenen.

Herefter går turen til Det Centrale Højland, et område som stadig er præget af lokale traditioner og naturskønne omgivelser. Du besøger Buon Ma Thuot og den idylliske Lak-sø, hvor du møder nogle af områdets etniske minoriteter. Rejsen fortsætter ad smukke bjergveje til Dalat – måske Vietnams mest romantiske by – kendt for sit milde klima, blomsterhaver og kolonitidsarkitektur. Dagens liv foregår omkring markederne og søerne, der giver byen en helt særlig stemning. I Sydvietnam oplever du millionbyen Saigon, landets økonomiske centrum, hvor moderne højhuse står side om side med franske kolonitidsbygninger. Du bor i Distrikt 1, tæt på byens historiske centrum og mange gode restauranter. Under byrundturen besøger du blandt andet China Town og Genforeningspaladset, og der bliver tid til at udforske bylivet på egen hånd.

Rejsen slutter i Saigon, men det er muligt at forlænge med strandferie ved eksempelvis Ho Tram, Phan Thiet eller på Phu Quoc. Vi skræddersyr rejsen efter dine ønsker – uanset om du rejser som par, familie eller med venner.

Vietnam Fra Syd Til Nord

Oplev Vietnams højdepunkter på denne klassiske rundrejse gennem landets nordlige, centrale og sydlige regioner.

Rejsen begynder i Ho Chi Minh City (tidl. Saigon) – Vietnams største by og landets økonomiske centrum. Her venter en spændende byrundtur, hvor du oplever byens franske koloniale arv, det berømte Genforeningspalads og det livlige Ben Thanh marked. Du tager også på en udflugt til det frodige Mekongdelta, kendt som Vietnams “riskammer”, hvor flydende markeder, kokosværksteder og små landsbyer langs flodens bredder giver indblik i livet i deltaet.

Herefter går turen til det centrale Vietnam, hvor du bor i den hyggelige by Hoi An – en af Sydøstasiens bedst bevarede historiske handelsbyer. Den gamle bydel er på UNESCO’s Verdensarvsliste og kendt for sine lanterner, smalle gader og dygtige skræddere. Du har god tid på egen hånd til at opleve byens charme og strandene i nærheden.

Du fortsætter til Hue, Vietnams tidligere kejserhovedstad under Nguyen-dynastiet, hvor du sejler en tur på den smukke Parfume-flod og besøger det imponerende Citadel, en enorm befæstet bydel med kongelige paladser og templer, som vidner om landets kejserlige storhedstid.

I nord venter Hanoi, landets politiske og kulturelle hjerte. Her møder du en atmosfære af gadekøkkener, gamle kvarterer og brede boulevarder. Du besøger Ho Chi Minhs mausoleum og Den Litterære Pagode – Vietnams ældste universitet grundlagt i 1070. Rundrejsen afsluttes med et krydstogt i Halongbugten, hvor du sejler blandt spektakulære kalkstensøer og kan tage en svømmetur eller besøge en drypstenshule.

Glæd dig til en rundrejse med gode 3½-4-stjernede hoteller, alle entréer og transporter inkluderet. Vi har arbejdet med Vietnam siden 1999 og skræddersyr rejsen efter dine ønsker. Prisen er baseret på 2 personer, men rejser I flere sammen, kan vi tilbyde en bedre pris, da I deles om transporter og udflugter.

Asien Travel

Vi er et dansk rejsebureau etableret i 2010. Vi skræddersyr rejser til Øst-, Sydøstasien og Indonesien. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få først besked om rejsetilbud og kampagner – vi trækker lod om et rejsegavekort på 7.500 kr. hvert kvartal.


Besøg os på Sociale Netværk

“All Rights Reserved by AsienTravel.DK 2025″© Asien Travel ApS (CVR.32890369). Alle priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly osv.