Notre Dame-katedralen og Saigon Central Post Office i Ho Chi Minh City

Historien bag Notre Dame-katedralen Ho Chi Minh City

Notre Dame-katedralen Ho Chi Minh City er en af byens mest kendte seværdigheder og ligger side om side med Saigon Central Post Office i District 1. Begge bygninger stammer fra den franske kolonitid og er blandt de mest besøgte attraktioner i det gamle Saigon.

Ho Chi Minh City hed tidligere Saigon. Byen skiftede navn efter afslutningen på Vietnamkrigen, som i Vietnam ofte omtales som Amerikanerkrigen, hvor Nordvietnam vandt krigen. Herefter blev byen opkaldt efter landets befrier, Ho Chi Minh. Navnet Saigon bruges dog stadig ofte i daglig tale, især om den centrale del af byen.

District 1 rummer flere af Ho Chi Minh Citys mest kendte seværdigheder. Her finder man både moderne højhuse, livlige gader, caféer, hoteller og flere historiske bygninger fra den franske kolonitid. Derfor indgår Notre Dame-katedralen og Saigon Central Post Office typisk på en byvandring eller byrundtur i Saigon.

Saigon Central Post Office i Ho Chi Minh City
Notre Dame-katedralen i det centrale Saigon

Notre Dame-katedralen i Saigon

Notre Dame-katedralen er et af de mest markante vartegn i Ho Chi Minh City. Kirken er bygget i rød mursten og har to høje, slanke tårne, som kan ses fra flere steder i området.

Katedralen stammer fra den franske kolonitid, hvor franskmændene havde stor indflydelse i Vietnam. Den katolske tilstedeværelse i landet hænger også sammen med denne periode, og i dag er Vietnam fortsat et land med en betydelig katolsk befolkning sammenlignet med mange andre lande i Asien.

Kirken er et populært fotostop, både for besøgende og lokale. Man ser ofte unge vietnamesere, brudepar og skoleklasser tage billeder foran den røde facade. Selv om området omkring katedralen i dag er omgivet af trafik, moderne bygninger og storbyliv, giver kirken stadig et tydeligt indtryk af Saigons koloniale historie.

Notre Dame-katedralen ligger samtidig tæt på flere andre kendte seværdigheder i District 1, blandt andet Genforeningspaladset og området omkring den tidligere amerikanske ambassade.

Fransk kolonial arkitektur i Ho Chi Minh City
Notre Dame-katedralen i det centrale Saigon

Saigon Central Post Office

Lige ved siden af Notre Dame-katedralen ligger Saigon Central Post Office. Den gule kolonibygning er et af de smukkeste eksempler på fransk-inspireret arkitektur i Ho Chi Minh City og er et oplagt stop, når man alligevel besøger katedralen.

Posthuset er kendt for sin flotte facade, det store buede loft og det klassiske interiør. Bygningen har ofte været nævnt blandt verdens smukkeste posthuse, og det er let at forstå hvorfor, når man træder ind i den store hal. Her mødes historisk arkitektur, gamle detaljer og dagligt byliv på samme sted.

Saigon Central Post Office fungerer stadig som posthus. Man kan derfor ikke kun besøge bygningen for at se arkitekturen, men også sende et postkort eller brev herfra. Det gør stedet til mere end blot en seværdighed – det er stadig en levende del af byen.

Inde i posthuset kan man også se historiske navne og referencer på væggene. Blandt dem finder man den danske fysiker H.C. Ørsted, som er nævnt i forbindelse med de videnskabelige opdagelser, der var vigtige for udviklingen af kommunikation og elektricitet.

Indgangshallen i Saigon Central Post Office

En naturlig del af en byrundtur i Saigon

Når man besøger Ho Chi Minh City, indgår Notre Dame-katedralen og Saigon Central Post Office ofte på en klassisk byrundtur. Mange starter med Genforeningspaladset og fortsætter derfra til katedralen og posthuset, da de ligger tæt på hinanden og er nemme at opleve til fods.

Efter besøget kan turen fortsætte til Krigsmuseet, hvor man får et stærkt indblik i Vietnamkrigen, eller videre til Chinatown, hvor man blandt andet kan opleve kinesiske templer og et andet lokalt byliv end i District 1.

De to bygninger giver et godt indtryk af Saigons historie og byens mange lag. Her står fransk kolonitid, vietnamesisk hverdagsliv og moderne storby side om side. Netop den kontrast er en stor del af oplevelsen i Ho Chi Minh City.

Notre Dame-katedralen i Ho Chi Minh City set fra pladsen

Se vores tilgængelige rejser til Ho Chi Minh City

From 16.395,-
Ferien begynder i storbyen Ho Chi Minh City – bedre kendt som Saigon – Vietnams pulserende økonomiske kraftcenter. Byen er et fascinerende møde mellem gammelt og nyt, hvor franske kolonibygninger, buddhistiske pagoder og moderne skyskrabere står side om side. Tag på opdagelse i byens mange markeder og museer, nyd den livlige stemning og “verdensklasse kaotisk trafik”. Dagene byder byrundtur i Saigon samt udflugt til de berømte Cu Chi-tunneller, et underjordisk netværk brugt af Viet Cong under Vietnamkrigen.

Herefter går turen til Phan Thiet, som ligger smukt ud til Det Sydkinesiske Hav. Her venter brede sandstrande, palmer og afslappet stemning, men området byder også på spændende udflugtsmuligheder. Oplev de røde og hvide sandklitter ved Mui Ne – et nærmest ørkenagtigt landskab – eller gå en tur i Fairy Stream, en lavvandet flod omgivet af klippeformationer i røde og hvide nuancer. Besøg lokale fiskerlandsbyer og oplev den farverige havn, hvor fiskerbåde i træ ligger tæt fortøjret.

Rejsen rundes af i bjergbyen Da Lat, som ligger 1.500 meter over havets overflade i det sydcentrale højland. Byen er kendt som Vietnams "evige forårsby" på grund af sit milde klima og blomstrende haver. Da Lat blev grundlagt af franskmændene i kolonitiden som et køligt tilflugtssted fra lavlandets varme, og byen emmer stadig af europæisk charme med villaer i alpe-stil, en lille togstation og smukke søer. Her kan du nyde frisk bjergluft, tage på vandreture, besøge kaffeplantager eller gå på opdagelse i det skøre og fantasifulde Crazy House.
November-april
Vietnam
2 personer
From 14.495,-
Rejsen starter i Ho Chi Minh City (Saigon), Vietnams største metropol, hvor moderne skyskrabere står side om side med kolonitidsbygninger, farverige markeder og spændende museer. Her besøger du byens største seværdigheder og får indblik i Vietnams nyere historie. Du oplever også de berømte Cu Chi-tunneler, hvor guerillakrigen under Vietnamkrigen udspillede sig.

Herefter går turen til Mekongdeltaet, Vietnams grønne spisekammer, hvor floder, kanaler og rismarker dominerer landskabet. Her cykler du gennem landsbyer, sejler i små robåde og besøger lokale værksteder, hvor livet leves i et roligt tempo langt fra storbyens larm.

Efter dagene med kultur og oplevelser venter afslappende strandferie i Mui Ne, et af Vietnams mest kendte kystområder. Her finder du kilometerlange sandstrande, svajende palmer og hyggelige resorts. Mui Ne er også kendt for sine røde og hvide sandklitter, friske skaldyr og små fiskerlandsbyer, som giver et charmerende indblik i det lokale liv.

Rejsen byder på en t kombination af kultur, natur og afslapning – med mulighed for at tilføje ekstra nætter
November-april
Vietnam
2 personer
From 16.495,-
Rejsen begynder i Vietnams charmerende hovedstad Hanoi, hvor du oplever stemningsfulde templer, pagoder og den gamle bydel med smalle gader og livlige markeder. Herfra går turen sydpå til Ninh Binh, også kaldet “Halong-bugten på land”. Her venter et imponerende landskab af kalkstensbjerge, grotter og rismarker, som du oplever både til fods, på cykel og med båd.

Næste stop er den UNESCO-beskyttede Halong-bugt, hvor du sejler blandt tusindvis af klippeøer og overnatter på et komfortabelt krydstogtsskib. Turen fortsætter med nattog til den tidligere kejserhovedstad Hué, hvor du besøger citadellet, pagoder og kejsergrave, inden du rejser videre gennem det smukke Hai Van-pas til Hoi An. Den gamle handelsby byder på farverige lanterner, små butikker, madlavning og cykelture til landsbyer og strande.

Fra Hoi An går rejsen videre med tog til Nha Trang, Vietnams mest kendte badeby. Her kan du snorkle blandt koraller, tage på fisketur og nyde frisk seafood på små øer i bugten. Rejsen afrundes i Ho Chi Minh City (Saigon), hvor du både oplever storbyens puls og de historiske Cu Chi-tunneler. Du besøger også det frodige Mekongdelta, hvor du sejler i små robåde, ser lokale værksteder og smager frisk frugt undervejs.

Efter en række oplevelsesrige dage afsluttes rundrejsen i Ho Chi Minh City – med mulighed for at forlænge rejsen med afslappende strandferie i Ho Tram, Hoi An eller Nha Trang.
Oktober-april
Vietnam
2 personer
From 17.895,-
Vores store Vietnam-rundrejse tager dig med gennem Nord-, Central- og Sydvietnam og byder på en skøn kombination af kultur, natur og historie. I den centrale del har vi tilføjet et strejf af eventyr – du besøger blandt andet den smukke bjergby Dalat med det evige forår og området omkring Buon Ma Thuot, hvor frodig natur og uberørte rejseveje venter.

I Nordvietnam kan du glæde dig til landets charmerende hovedstad Hanoi, hvor gamle bykvarterer og fransk kolonistil møder gadekøkkener og travle markeder. Du besøger seværdigheder som Litteraturtemplet, Vanddukketeatret og Ho Chi Minh-komplekset. Herfra går turen mod Halong-bugten, hvor hundredvis af kalkstensformationer rejser sig majestætisk fra havet – et uforglemmeligt syn og en af Sydøstasiens helt store naturoplevelser. I Centralvietnam danner den maleriske by Hue rammen om jeres ophold. Her udforsker du Citadellet, Thien Muh-pagoden og den smukke Perfume River, der snor sig gennem byen. Fra Hue besøger du området ved Den 17. breddegrad, hvor grænsen mellem Nord- og Sydvietnam engang gik – et sted fyldt med historie. Rejsen fortsætter til Hoi An, en af Vietnams mest stemningsfulde byer med smukke, velbevarede huse, hyggelige gader og en afslappet atmosfære. Her kan du gå på opdagelse i små butikker, nyde en middag ved havnen og opleve byens magiske stemning, når lanternerne tændes om aftenen.

Herefter går turen til Det Centrale Højland, et område som stadig er præget af lokale traditioner og naturskønne omgivelser. Du besøger Buon Ma Thuot og den idylliske Lak-sø, hvor du møder nogle af områdets etniske minoriteter. Rejsen fortsætter ad smukke bjergveje til Dalat – måske Vietnams mest romantiske by – kendt for sit milde klima, blomsterhaver og kolonitidsarkitektur. Dagens liv foregår omkring markederne og søerne, der giver byen en helt særlig stemning. I Sydvietnam oplever du millionbyen Saigon, landets økonomiske centrum, hvor moderne højhuse står side om side med franske kolonitidsbygninger. Du bor i Distrikt 1, tæt på byens historiske centrum og mange gode restauranter. Under byrundturen besøger du blandt andet China Town og Genforeningspaladset, og der bliver tid til at udforske bylivet på egen hånd.

Rejsen slutter i Saigon, men det er muligt at forlænge med strandferie ved eksempelvis Ho Tram, Phan Thiet eller på Phu Quoc. Vi skræddersyr rejsen efter dine ønsker – uanset om du rejser som par, familie eller med venner.
Oktober-april
Vietnam
2 personer
From 13.875,-
Oplev Vietnams højdepunkter på denne klassiske rundrejse gennem landets nordlige, centrale og sydlige regioner.

Rejsen begynder i Ho Chi Minh City (tidl. Saigon) – Vietnams største by og landets økonomiske centrum. Her venter en spændende byrundtur, hvor du oplever byens franske koloniale arv, det berømte Genforeningspalads og det livlige Ben Thanh marked. Du tager også på en udflugt til det frodige Mekongdelta, kendt som Vietnams “riskammer”, hvor flydende markeder, kokosværksteder og små landsbyer langs flodens bredder giver indblik i livet i deltaet.

Herefter går turen til det centrale Vietnam, hvor du bor i den hyggelige by Hoi An – en af Sydøstasiens bedst bevarede historiske handelsbyer. Den gamle bydel er på UNESCO’s Verdensarvsliste og kendt for sine lanterner, smalle gader og dygtige skræddere. Du har god tid på egen hånd til at opleve byens charme og strandene i nærheden.

Du fortsætter til Hue, Vietnams tidligere kejserhovedstad under Nguyen-dynastiet, hvor du sejler en tur på den smukke Parfume-flod og besøger det imponerende Citadel, en enorm befæstet bydel med kongelige paladser og templer, som vidner om landets kejserlige storhedstid.

I nord venter Hanoi, landets politiske og kulturelle hjerte. Her møder du en atmosfære af gadekøkkener, gamle kvarterer og brede boulevarder. Du besøger Ho Chi Minhs mausoleum og Den Litterære Pagode – Vietnams ældste universitet grundlagt i 1070. Rundrejsen afsluttes med et krydstogt i Halongbugten, hvor du sejler blandt spektakulære kalkstensøer og kan tage en svømmetur eller besøge en drypstenshule.

Glæd dig til en rundrejse med gode 3½-4-stjernede hoteller, alle entréer og transporter inkluderet. Vi har arbejdet med Vietnam siden 1999 og skræddersyr rejsen efter dine ønsker. Prisen er baseret på 2 personer, men rejser I flere sammen, kan vi tilbyde en bedre pris, da I deles om transporter og udflugter.
Oktober-april
Vietnam
Par/familier

Asien Travel

Vi er et dansk rejsebureau etableret i 2010. Vi skræddersyr rejser til Øst-, Sydøstasien og Indonesien. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få først besked om rejsetilbud og kampagner – vi trækker lod om et rejsegavekort på 7.500 kr. hvert kvartal.


Besøg os på Sociale Netværk

“All Rights Reserved by AsienTravel.DK 2025″© Asien Travel ApS (CVR.32890369). Alle priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly osv.