Til toppen
Til toppen
Få et rejsetilbud
Image Alt

Asien Travel

Koh Chang Paradise Resort

Koh Chang Paradise Resort og Spa er et lækkert hotel som ligger på den fantastiske Klong Prao strand, og er simpelthen et paradis på jorden. Det er kun 15 minutters kørsel fra færgen. Hotellet blev etableret i 2003 og er en af vores bestsellerer for Koh Chang.

Personalet er både imødekommende og meget venlige. Om det så er i receptionen, hvor der bliver taget rigtig godt imod dig eller hvis du møder rengøringspersonalet eller en gartner, hvor du helt sikkert bliver mødt af en venlig hilsen

Hotellet ligger lige ned til en 300 meter lang, smuk, hvid sandstrand og der er mange skønne bademuligheder, og selvfølgelig er der mulighed for at se nogle flotte solnedgange. Der er en dejlig og meget afslappet atmosfærer og skøn tropisk have.

Der er cirka 80 bungalow på hotellet. De hyggelige bungalows har enten udsigt til den velplejede have, lækre pool eller smukke strand. Værelserne er indrettet i rolige lyse og brune farver og har aircondition, telefon, tv, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks og hårtørrer. Desuden tilbyder de også private villaer med egen privat pool på ca. 38 m2 og en dybde på 1,4 m og udendørs jacuzzi. I deres private villaer er der både indendørs og udendørs bruser.

Du finder både Paradise Restaurant og Paradise Barbeque Restaurant på hotellet. På Paradise restaurant er det muligt at nyde et udvalg af internationale retter, frisk fisk og en masse lækre traditionelle thailandske retter. På Paradise Barbeque restaurant kan du vælge mellem flere forskellige retter og få dem som barbeque. Der er også en strandbar der tilbyder forfriskende og velsmagende drinks. Begge restauranter ligger lige ned til vandet, så det er muligt at se en solnedgang i smukke, rolige og romantiske omgivelser.

På hotellet finder du The Royal Spa, hvilket er et velkendt navn i Thailand, med klinikker på flere store resorts i Phuket, Phang-Nga, Bangkok, Pattaya og ikke mindst Koh Chang. Klinikken tilbyder alle de klassiske behandlinger, såsom Ayurvedic massage, hot stone behandling, ansigts- og kropsbehandling, body scrub og body wrap og nogle specielle pakker; Peaceful, Rejyvenage, Renewal og Detox. Pakkerne vil klart genoprette din krop og dit sind og gøre din ferie på Koh Chang mere behagelig.

Poolen ligger fantastisk placeret med udsigt over havet og den smukkeste have. Der er også børnepool og en nedsænket poolbar. Af andre faciliteter på hotellet er der; en lille butik, WIFI, udlejning af cykler, roomservice, vaskeservice, mulighed for at blive tilset af læge, dampbad og parkeringsservice.

Så hvis du er på udkig efter en helt uforglemmelig, romantisk og afslappende pause fra hverdagen, så er Koh Chang Paradise Resort et helt oplagt valg.

Vind et rejsegavekort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort på 3.000 kr.

 

Vi trækker en vinder hvert kvartal. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes.