CoCo Cottage ligger fredeligt mellem jungle og strand på den lille, bilfri ø Koh Ngai i Andamanerhavet. Resortet består af 28 bæredygtigt byggede hytter i naturmaterialer, alle omgivet af grønne træer og med stranden kun 30–50 meter væk.
Værelserne er rummelige og roligt indrettet i træ og naturfarver. Nogle har smukke udendørs badeværelser og alle har privat terrasse med liggestole. Der er hverken TV eller køleskab – her handler det om at koble fra og nyde naturen.
Det klare hav lokker med snorkling og svømmeture, og du kan tage på kajaktur eller besøge øens koralrev, som ligger tæt på kysten. Resortet har også let adgang til vandreture i nationalparken eller bådture til f.eks. Emerald Cave.
Restauranten er bygget på pæle over en lille dam og serverer smagfulde thairetter – og kokken er kendt for at kunne trylle uden for menukortet. Atmosfæren er varm og afslappet, og stemningen nærmest tvinger dig til at slappe af.