Andalay Beach Resort på Koh Libong har en rolig beliggenhed direkte ved stranden. Resortet består af værelser og villaer omgivet af frodig have og indrettet med naturmaterialer i et enkelt, orientalsk inspireret design. Alle værelser har aircondition, minibar, kaffe/te-faciliteter, tv og terrasse.
Resortet har to pools, hvoraf den ene har havudsigt. Stranden foran hotellet har gyldent koralsand, og ved lavvande kan du se lokale fiskere fange blæksprutter eller tage en gåtur for at finde muslingeskaller og eremitkrebs.
På hotellets restaurant serveres thailandske retter og internationale klassikere. Der er også mulighed for massage, herunder traditionel thaimassage og oliemassage.
Området omkring Andalay Beach Resort indbyder til vandre- og cykelture, og hotellets personale hjælper gerne med at arrangere udflugter. Wi-Fi er tilgængeligt i fællesområderne.





