Til toppen
Til toppen
Få et rejsetilbud
Image Alt

Asien Travel

Den Demilitariserede Zone (DMZ) i Vietnam

Den Demilitariserede Zone (DMZ)

Vietnams demilitariserede zone delte i mere end 20 år landet i 2 dele, et ”Nord” og et ”Syd”. Den Demilitariserede Zone fortæller en spændende historie om Vietnam-krigen og området byder på mange levn fra krigens tid. Som rejsende i Vietnam vil man ofte møde historiske fragmenter fra Vietnam-krigen. Ved den demilitariserede zone får man krigens ansigt meget tæt på.

Den Demilitariserede Zone kan nås på en dagsudflugt fra Hue. Man forlader gerne Hue tidlig morgen og begiver sig ad landevej langs den berømte hovedvej 1, der blev heftig bombet under Krigen. Landskabet byder på landbrug med især risdyrkning og flotte bjergudsigter. Hen på formiddagen når man frem til Ben Hai floden og Hien Luong Broen. Efter Geneve Konferencen og kollapset af Fransk Indokina i 1954 delte man landet netop her ved Ben Hai floden. Floden løber omtrentlig langs den 17.breddegrad. Den demilitariserede zone breder sig 5 km til hver side af Floden. På turen ser man også levn fra ”Ho Chi Minh stien”, der blev brugt til transporter af våben og soldater fra de nordvietnamesiske styrker (viet minh). Transporterne foregik gerne om natten og ”Ho Chi Minh stien” spillede en hel central rolle for den senere nordvietnamesiske sejr 1975, men også for TET-offensiven i 1964.

Militærbasen ved Khe Sanh

Dagen byder også på besøg ved den amerikanske militærbase, Khe Sanh.  Navnet “Khe Sanh” kender du måske fra Bruce Springsteen´s ”Born in the USA”. Khe Sanh er et af de krigshistoriske vigtigste steder i Vietnam. Khe Sanh er historien om et massivt forsvar af et tilsyneladende ubetydeligt stykke land. Under Krigen blev der af amerikanerne smidt mere end 1300 tons bomber ud over området for at forsvare Khe Sanh, hvilket medførte store civile tab. Slaget om Khe Sanh varede mere end 6 måneder før amerikanerne trak sig tilbage for at undgå de fremmarcherende viet minh. Ved Khe Sanh militærbasen er der et lille museum og man ser også landingsbanen samt forskelligt militærgrej fra Krigen.

Den Demilitariserede Zone - Museum ved Khe Sanh
Den Demilitariserede Zone - Museum ved Khe Sanh
Den Demilitariserede Zone - Ben Hai floden hvor man delte landet i 1954
Den Demilitariserede Zone - den amerikanske landingsplads ved Khe Sanh
Vinh Moc og Mindekirkegårde

Efter frokost besøger man Vinh Moc tunnellerne der giver et indblik i hvordan en landsby levede flere år under jorden. Tunnelsystemet er næsten intakt og huser et netværk af gange med soverum, køkken, opholdsrum mv. Der er tilknyttet lille museum om tiden under Krigen.

På vej tilbage til Hue besøger man gerne en mindekirkegård for ”den ukendte soldat”. Der er flere mindekirkegårde i området og det er typisk her at de ofrer man ikke har kunnet identificere ligger begravet.  Det er ret store mindekirkegårde og de bevidner Krigens brutalitet.

Efter en lang dag ved den demilitariserede zone er man tilbage i Hue først på aftenen.

Asien Travel tilbyder rejser til Hue og den demilitariserede zone.

Se mere her Den Store Vietnamrejse – Asien Travel

Den Demilitariserede Zone - Mindekirkegård for den ukendte soldat
Den Demilitariserede Zone - fotografi ved museet for Vinh Moc tunnellerne. Fotografiet viser en kvinde der trækker vand op af en brønd.
Den Demilitariserede Zone - grænsen ved den 17. breddegrad mellem Nord- og Sydvietnam

Vind et rejsegavekort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort på 3.000 kr.

 

Vi trækker en vinder hvert kvartal. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes.