Cheow Lan Lake – 3 dage

Oplev det bedste af Khao Sok Nationalpark med en uforglemmelig 3-dages tur til Cheow Lan Lake – et af Thailands smukkeste naturområder. Her bor du midt i naturen omgivet af dramatiske kalkstensklipper, smaragdgrønt vand og en helt særlig ro.

Video Thumbnail: Cheow Lan-søen

Pris pr. person: 2.255 kr.

Børn: Op til 11 år.

Dag 1

Eventyret begynder med afhentning fra hotellet i Khao Sok omkring kl. 09.45, hvorefter turen går til Cheow Lan-molen. Herfra sejler I ud på søen med longtail-båd og passerer de ikoniske klippeformationer ved Khao Sam Klur – ofte kaldet “Guilin of Thailand”. Ved ankomst til Panvaree Resort bliver I budt velkommen, tjekker ind og nyder en frokost med udsigt over søen. Resten af eftermiddagen er til fri disposition, hvor du kan svømme i det klare vand, tage en tur i kajak eller blot slappe af og nyde de spektakulære omgivelser.

Om aftenen serveres middag, mens mørket falder på og junglens lyde skaber en helt særlig stemning.

Dag 2

Dagen starter tidligt med en morgensejltur, hvor du oplever solopgangen og den magiske morgendis, der svæver over søen – en af turens mest mindeværdige oplevelser.

Efter morgenmad er der tid til afslapning, inden frokosten serveres ved middagstid. Om eftermiddagen venter dagens store eventyr: en udflugt til Prakarang Coral Cave. Her kombineres jungletrekking med en tur på bambusflåde, som fører dig frem til grotten, hvor du kan opleve imponerende stalagmitter, der ligner koraller.

Efter en oplevelsesrig dag vender I tilbage til resortet, hvor middagen serveres.

Dag 3

Start dagen med morgenmad og udsigt over søen, hvor morgendisen stadig kan hænge smukt mellem bjergene. Herefter er det tid til check-ud og en sidste sejltur over søen, hvor du endnu en gang kan nyde det spektakulære landskab. Omkring kl. 10.00 ankommer I til molen, hvorefter I bliver kørt til ønsket hotel

Inkluderet:

Overnatning på Panvaree Resort
Transport
Alle måltider
Aktiviteter samt nationalparkgebyr

Ikke inkluderet i prisen:

Drikkevarer, drikkepenge og øvrige personlige udgifter

Vi tilpasser altid udflugterne til jeres ønsker, og prisen beregnes ud fra deltagerantal og turens indhold

Asien Travel

Vi er et dansk rejsebureau etableret i 2010. Vi skræddersyr rejser til Øst-, Sydøstasien og Indonesien. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få først besked om rejsetilbud og kampagner – vi trækker lod om et rejsegavekort på 7.500 kr. hvert kvartal.


Besøg os på Sociale Netværk

“All Rights Reserved by AsienTravel.DK 2025″© Asien Travel ApS (CVR.32890369). Alle priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly osv.