Oplev Bangkok på en helt ny måde – væk fra storbyens travlhed og tæt på det lokale liv. Turen kombinerer båd, Tuk Tuk, tog og rickshaw, så du får et farverigt indblik i både det historiske og det nutidige Bangkok.

720 kr
Fra hotellet tager vi lokaltransport til Chao Phraya-floden, hvor vi sejler gennem smalle kanaler (khlongs) og forbi små landsbyer, som kun kan nås ad vandvejen – et autentisk glimt af det gamle Bangkok, hvor livet stadig leves i et roligt tempo. Tilbage ved molen hopper vi i en klassisk Tuk Tuk, som bringer os til togstationen midt i et kæmpe marked.
Herfra kører toget direkte gennem boderne – sælgerne flytter varerne væk fra skinnerne i sidste øjeblik, kun for at rulle dem frem igen, når toget har passeret. Scenen er kendt fra utallige rejseprogrammer og giver et helt unikt indblik i Thailands markedskultur. Efterhånden forsvinder byen, og landskabet ændrer sig til rismarker, palmer og traditionelle pælehuse.
Ved endestationen oplever vi endnu et spektakulært marked, hvor toget kører lige igennem gaden, og hvor alt sker i et imponerende tempo og samarbejde.
Frokosten serveres i rolige omgivelser ved floden – friskfanget fisk er husets specialitet, men der er også andre lækre retter på menuen. Efter frokost tager vi verdens billigste færge (3,23 THB) over floden, hvor rickshaws står klar til en hyggelig tur gennem det lokale kvarter, blandt andet forbi kinesiske templer.
Inkluderet:
Ikke inkluderet i prisen:
Vi tilpasser altid udflugterne til jeres ønsker, og prisen beregnes ud fra deltagerantal og turens indhold
