m

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur
adipiscing elit. Etiam posuere varius
magna, ut accumsan quam pretium
vel. Duis ornare

Latest News
Follow Us
GO UP
Image Alt

Asien Travel

Shopping på White Sand Beach – Koh Chang

Hyggelig atmosfære, små boder & markeder

Tag Shopping på White Sand Beach og oplev den hyggelige lokale atmosfære. White Sand er en lang shopping gade, som blandt andet byder på små hyggelige boder, markeder, butikker, tour shops, tatovører, skræddere og et shopping center. Hovedgaden er 2 km lang og ligger på den nordlige del af øen. Dette er Ko Changs største shopping område og det absolut mest turistede sted på øen. Hvis du ikke bor i White Sand området kan du leje en scooter eller mountainbike og ellers vil der være taxa til rådighed.

Boderne består primært af håndlavede håndværker såsom smykker og møbler, som er unikke, i øjenfaldende og til meget rimelige priser. Som turist skal man være opmærksom på, at de lokale sælgere ikke sætter prisen højere end den egentlig er. Derfor må man gerne ”prutte” lidt om prisen med måde uden at fornærme sælgeren.

Når du går langs vejen ser du også små boder der prøver, at sælge dig oplevelser. Dette er højst sandsynligt lokale indbyggere der planlægger bådture eller jungletrekking osv, som de kan tjene en lille skilling på. Der er således både mulighed for shopping på White Sand Beach, men også køb af udflugter.

Hvis lysten er der, er det også muligt, at få en omgang massage til næsten ingen penge. Der er forskellige former for massage så som thaimassage og oliemassage. Oliemassage er den massage vi kender hjemme fra, hvorimod thaimassage er en lidt hårdere metode.

Aftenliv på White Sand Beach

Om aftenen ændrer stemningen sig. Her er det rigtig hyggeligt ,at tage på marked, hvor der bliver spillet lidt musik og der kommer lys på gaden. Der er mere liv på gaden og flere mennesker. Markederne skiller sig lidt ud fra nogle af de lokale boder. Der er mulighed for at købe souvenirs, men mest dagligdags ting. Omkring markederne står der små hyggelige madboder, hvor du ser maden blive lavet fra bunden, hvilket er en oplevelse i sig selv.

Når du er færdig med shopping er der både mulighed for, at slappe af og få en dejlig forfriskning. White Sand byder på en masse forskellige restauranter både langs hovedgaden, men også nede ved stranden. Dette er alt lige fra italiensk, skandinavisk, japansk og thaimad.

Hvis du spiser langs stranden er der mulighed for at nyde udsigten til en solnedgang. Er du pjattet med solnedgange, så skal du helt sikkert fra en sækkestol opleve den på White Sand Beach med en drink i hånden.

Asien Travel tilbyde rejser til Koh Chang og vi har arbejdet med øen i mere end 20 år. Se vores rejse til Koh Chang her

Vind et rejsegavekort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om et rejsegavekort på 1.000 kr.

Vi trækker en vinder hvert kvartal.

Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes.