m

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur
adipiscing elit. Etiam posuere varius
magna, ut accumsan quam pretium
vel. Duis ornare

Latest News
Follow Us
GO UP
Image Alt

Asien Travel

Dykkeroplevelser på Bali

Dykning på Bali

Bali er kendt i verden for sine sublime dykkerområder og uspolerede koralrev og vrag, som bare venter på at blive udforsket. Området omkring Menjangan øen og Bali Barat National Park er specielt velegnet til dykkerferie, da der findes masser af tropiske fiskearter, marineliv, flot og farverigt koralrev og huler under vandet.

Du vil tilbringe 7 nætter på hotel lige ud til koralrevet ved Pemunteran og 7 nætter ved stranden i skønne Sanur.

Asien Travel har partner i det nordlige og sydlige Bali, og vi kan derfor tilbyde spændende dykkeroplevelsespakker af den bedste kvalitet til en rigtig god pris. Kontakt os endelig og fortæl om dine ønsker, så vi sammen kan skabe den perfekte dykkerpakke for dig. Vi tilbyder f.eks. dykkerpakker med 8 eller 10 dyk, men ønskes færre eller flere dyk under opholdet, er der også mulighed for dette.

Forslag til rejseforløb:

Du rejser på dag 1 fra København med valgfrit flyskab til Denpasar på Bali, hvor du ankommer på dag 2. Vi har ofte gode kampagnepriser på diverse flyselskaber, så vil du gerne flyve med THAI, Singapore Airlines, Qatar eller andet, så kontakt Asien Travel for en fordelagtig pris.

Du starter ferien med et afslappende ophold ved strandene i Sanur, der ligger en halv times kørsel fra Denpasar Internationale lufthavn. Vi sørger naturligvis for privat transport til og fra lufthavn og hotellerne på rejsen.

Du har dag 2 til 9 i Sanur, og det er op til dig selv at bestemme, hvordan du vil tilbringe dine dage her. Hvis du ønsker at slappe af i vandkanten er stranden perfekt. Dette er et roligt strandområde, og er oplagt til par og familier.

Sanur er ét af tre større strandområder på Bali, og stranden strækker sig over 5 km, hvor man finder hoteller i alle standarder, spa og massagemuligheder, restauranter og barer. Der er et godt mix af lokale og internationale restauranter her, og der er også gode shoppingmuligheder. Der er en hyggelig strandpromenade langs stranden, hvor man kan sidde og nyde udsigten på én af de mange caféer. Selve stranden er ikke særlig bred, men fordi stranden er beskyttet af rev længere ude i havet er der ikke mange bølger her. Det er derfor dejlig afslappende at ligge på stranden og dase. Fra stranden kan du se lokale fiskermænd i horisonten og til den nordlige side det prægtige vulkanlandskab. Det er muligt at cykle ud til vulkanen på en kort tur, og dette er bestemt anbefalelsesværdigt. På vejen dertil passerer man de karakteristiske sorte strande, som er et smukt efterlevn efter vulkanudbrud fra gammel tid.

Vi tilbyder en række udflugter på Bali, som med fordel kan arrangeres fra Sanur. Du kan blandt andet besøge Kunstnerbyen Ubud og opleve storslået bjerglandskab, lokale markeder og gallerier, gamle templer og risterasser. Du kan også tage turen ned til de sydlige strande Kuta, Legian og Seminyak, hvor tempoet er lidt højere og strandene mere travle. Det er bestemt et festligt og spændende indslag at besøge disse populære strandområder.

Dag 9 til 16 er dedikeret til dykkeroplevelser i verdensklasse, når du bliver indlogeret på et dejligt strandhotel i Pemunteran. Hotellet har eget dykkercenter, og Asien Travel kan tilbyde dig nogle meget fordelagtige priser på dykkerpakker. Du kan f.eks. vælge 8 eller 10 dyk, som blandt andet inkluderer dyk ved Menjangan Øen, Secret Bay, nattedyk og dyk ved revene omkring Pemunteran. Du vil opleve smukke lodrette koralvægge, gennemsvømninger og huler. Området omkring Pemunteran er desuden kendt for deres succesfulde koralopbygningsprojekt, og korallerne her vokser omtrent 4-5 gange hurtigere end i andre områder, hvilket gør det til ét af de bedste revprojekter i verden. Koralrevet og dykkercenteret er lige på dit dørtrin, og det bliver derfor en naturlig og ubesværet del af dit ophold. Udstyr og transport til og fra dykkene er også inkluderet i pakkeprisen, som vi kan tilbyde. Du kan læse mere om dykkerpakken ved at klikke her. Du kan også kontakte os, hvis du ønsker at vide mere om dykkermulighederne på Bali.

Vi kan tilbyde en god pris på dykkerpakker i Pemunteran. Vi tilbyder en dykkerpakke med 8 dyk til fra 1.790,- per person, og en dykkerpakke med 10 dyk til fra 2.165,- per person.

Pemunteran og nærliggende Bali Barat Nationalpark tilbyder, udover de store marineoplevelser, også store naturoplevelser til lands. Du kan udforske de mange mangroveskove og regnskove og opleve et rigt dyre- og planteliv, eller du kan besøge de smukke strande, der også findes her. Der er mulighed for at opleve aber, hjorte, eksotiske fuglearter og måske endda en myresluger. Du kan tage på trekking eller sejle i kano og opleve et balinesisk landskab, når det er bedst. Der er også mulighed for at besøge et lokalt abetempel eller et skildpaddeprojekt, der arbejder for at avle de truede skildpadder og få dem sendt til havs på bedste måde. I Pemunteran Bugten ligger der en række resorts, og der er derfor et godt udbud af restauranter. Selve Pemunteran by har en afslappet atmosfære, og er først nyligt begyndt at opleve besøgende turister. Der er altså masser af muligheder i denne skønne del af Bali, og vi kan sagtens foreslå flere, hvis du har behov for det.

Hvis du ønsker at ændre på rejseforløbet, så du starter ferien med dykkerophold og afslutter med strandophold, er dette naturligvis også muligt.