m

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur
adipiscing elit. Etiam posuere varius
magna, ut accumsan quam pretium
vel. Duis ornare

Latest News
Follow Us
GO UP
Image Alt

Asien Travel

Cykelferie i Thailand

På en cykelferie i Thailand vil du have mulighed for at komme helt tæt på lokalbefolkningen og opleve, hvordan livet leves i de ydre regioner af det fantastiske land. Vælger du at tage på cykelferie i Thailand, vil du opleve en masse områder, som du ellers ikke ville have besøgt. Ønsker du samtidig en aktiv oplevelse, så er en cykelferie måske noget for dig.

Følelsen af at cykle på lokale veje uden andre trafikanter og samtidig være omgivet af den fantastiske natur er en helt unik og speciel oplevelse. Samtidig giver denne form for ferie også gode muligheder for at møde nye mennekser fra andre nationer, der også har valgt at tage på cykelferie i Thailand. Vi har et tæt samarbejde med SpiceRoads, der arrangerer cykelture i det meste af Asien og Europa. Vi har derfor mulighed for at hjælpe med at finde den perfekte løsning til jer, om det gælder en fuld cykelferie i Thailand, eller blot som en del af ferien. De forskellige ture er opdelt efter sværhedsgrader, hvilket gør, at man nemt kan finde en rute, der passer til ens niveau.

Asien Travel har været med SpiceRoads på en mountainbike tur fra Chiang Mai til Chiang Rai, der løber igennem nogle af Thailands flotteste områder. Her kan du læse lidt om, hvordan vores oplevelser var på den tur og lade dig inspirere til selv at tage på en cykelferie i Thailand. Turen er på 4 dage og indeholder 130-150 km cykling alt efter gruppens fysiske form. Gruppens størrelse varierer alt efter tilmelding, men dog vil der maksimalt være 16 personer med i gruppen.

Cykelturens Højdepunkter

Turen starter ved vandfaldet Bua Tong, der ligger små 40 minutters kørsel fra Chiang Mai by.

Efter ankomst til Bua Tong var der god tid til at se selve vandfaldet og området omkring det. Vandfaldet er utrolig smukt og betragtes som et af de flotteste i nordthailand. Herefter var det tid til at få tilpasset cyklerne og så ellers af sted igen. Cykeludstyret, som man får udlevet, er af god kvalitet, og afhænger af hvilken rute, man skal ud på. På denne rute var det Trek mountainbikes med 21 gear og frontstøddæmper, hvilket var rigeligt til denne tur. Har man sit eget udstyr med, er der selvfølgelig også mulighed for at medbringe og anvende dette.

Efter en lille smule kørsel på hovedvejen drejede vi fra og fortsatte på en blanding af landsbyveje og grusveje. Man får en fantastisk velkomst, når man er på cykelferie i Thailand, og kører igennem de mange små landsbyer, hvor folk stopper op, vinker, smiler og hilser på én, som man passerer dem. Undervejs er der god mulighed for at stoppe op, hvis man ser noget spændende eller gerne vil tage nogle billeder. Der er også lagt små stop ind på ruten, hvilket midt i december blandt andet indebar et besøg ved en lokal mølle, der sørger for forarbejdningen af de riskorn, der blev høstet i området.

Det næste stop var ved dæmningen Mae Ngad, hvor der også blev serveret en lækker frokost. Forkosten bestod af forskellige thailandske retter, som blev bestilt i fælleskab. Restauranten ligger placeret i den ene ende af dalen, med en fantastisk udsigt over søen. Efter pausen fortsatte turen imod det resort, hvor vi tilbragte natten. På vejen dertil gik turen igennem områder, hvor der blandt andet dyrkes majs, ris, papaya og palmeolie.

Tager man på cykelferie i Thailand i høstsæsonen er der mulighed for at stoppe og hjælpe lidt til, hvilket er en meget spændende og anderledes oplevelse. Igen blev vi mødt af en masse smilende mennesker, der efter at dømme ud fra deres mange grin syntes, at vi var et underholdende indslag på en lang arbejdsdag. Herefter går turen videre igennem små landsbyer og ujævne grusveje, hvilket dog ikke kræver de helt store evner på en cykel. Efter en cykeltur på godt 30 km ankom vi til Royal Ping Resort og Spa, hvor der var tid til at slappe af i poolen eller nyde en gang massage til de ømme ben. Om aftenen nød vi en fælles middag, og der var mulighed for at få snakket om dagens oplevelser og lære hinanden lidt bedre at kende.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Efter pausen fortsatte turen langs floden og det smukke landskab før vi nåede Chiang Rai og her nød en sidste frokost sammen. Dette er enden på den fantastiske cykeltur. Herefter vil man blive transporteret til sit hotel i Chiang Rai, hvis man skal blive i byen, ellers er der mulighed for at køre med tilbage til Chiang Mai.

Har vores oplevelser inspireret dig og har du fået mod på at prøve kræfter med en cykelferie i Thailand, så kan Asien Travel hjælpe. Asien Travel har mange års erfaring med rejser i Asien og kan hjælpe med at sammensætte en rejse efter jeres ønsker. Læs mere om vores rejser i Nordthailand her