Java Kulturarv og Natur

Denne herlige tillægspakke indeholder helt fantastiske oplevelser under din rejse til Java. Kom tæt på vidunderlige vulkaner, smukke plantager samt eksotisk regnskov. Samtidig bliver du ikke snydt for de flotteste og vigtigste templer på Java, byrundtur i Yogyakarta samt ruinerne ved Taman Sari.

 

7 dage/6 nætter - individuel rejse - pris fra 7.500,-



Kort om denne rejse

Under din rejse til Java har du her mulighed for at vælge den perfekte tilvalgspakke, hvis du er interesseret i at opleve de kulturelle og naturmæssige højdepunkter.

Glæd dig til en spændende uge, der blandt meget andet byder på sightseeing i fantastiske Yogyakarta, besøg ved det storslåede Borobudur tempel samt Dieng Plateau bjergene.

Med denne tilvalgspakke får du det bedste af Java med mindeværdige oplevelser, der tæller både kulturelle ture til adskillige smukke buddhistiske og hinduistiske templer samt udflugter gennem den fantastiske natur på øen. Glæd dig til 7 vidunderlige dage på din rejse til Java. 


 


 

Bemærkninger

Asien Travel tilbyder flere tilvalgspakker i Indonesien. Nærværende rejse kan vælges som et supplement til øvrig ferie på Bali eller Indonesien. Kombiner rejsen med andet rejseprogram og skræddersy dermed selv din ferie.

Du kan også vælge kun at bestille denne beskrevne rejse og så evt. selv stå for øvrigt rejsearrangement.


Lær mere om Indonesien

Se video med højdepunkt fra Java





Læs artikel om Bali - Historien om et eventyr

Læs også om Enestående oplevelser på Bali samt Bali - En Orientalsk Drøm

Tips og gode råd om Bali

Højdepunkter 

Særligt om denne rejse

  • Byrundtur Yogyakarta
  • Prambanan tempel
  • Mystiske Dieng Plateau
  • Te-, æble- og kaffeplantager
  • Templet Borobudur
  • Bjergbyen Malang
  • Taman Sari
  • Vulkanen Mount Bromo
  • Ijen Plateau
  • Regnskov
  • Candi Mendut og Candi Pawon

 

 


Andre ligende rejser

Centraljavas Højdepunkter

Kultur i Yogyakarta

Det Bedste af Bali

Vidunderlige Ubud

Trekking og Natur på Bali

Rundt om Bali

Bali Rundt med Jeep

Balis Vulkaner og Regnskove 

 Denne rejse kan vælges som tilvalgspakke til øvrigt rejsearrangement på Bali eller Indonesien. Du kan også vælge kun at købe denne rejse og selv stå for den øvrige rejse.

Rejsen skal bestilles inden afrejse. Er du interesseret så kontakt Asien Travel. Rejsen er en privat rejse med engelsktalende lokalguide.


 

 

 

Afrejsepapirer

Efter bestilling af denne rejse modtager du relevant rejseinformation.

   

Sådan forløber rejsen:

1. DAG:

Ankomst Solo lufthavn – Sultan palads - Yogya Hotel

Ankomst til Solo lufthavn (med f.eks Silk Air). Din guide vil byde dig velkommen på din rejse til Java og bringe dig til Mankunegaraan sultan paladset i Solo. (Kun muligt ved ankomst til Solo med morgenflyvning med Silk Air).

Derefter går turen til Yogyakarta. Tiden i Yogyakarta står til fri disposition, så du på egen hånd kan opleve byen. Vi anbefaler at tage en gåtur gennem Jalan Malioboro, hvor du kan finde en masse souvenirs og antikvitetsforretninger eller eventuelt bare slappe af ved swimmingpoolen på dit hotel for at lade op til resten af turen. Velkommen til din rejse til Java

(Ingen måltider inkluderet denne dag).

 

2. DAG:

Yogyakarta / byrundtur og sightseeing – Prambanan tempel

Efter morgenmaden under din rejse til Java starter din byrundtur. Med en million indbyggere er Yogyakarta er ikke kun den vigtigste by i det centrale Java, men også kendt for sin kunstproduktion, gymnasier, universiteter og for at bevare og dyrke javanesiske traditioner på hele øen. I dag vil du besøge sultanens palads Keraton, ruinerne af vandpaladset Taman Sari, Den Gamle By, fuglemarkedet Pasar Ngasem og nogle batikværksteder samt sølvfabrikker. Yogyakarta er meget kendt for sine batikteknikker, som er blevet berømt i Sydøstasien.

Næste besøg er ved Prambanan templet. Dette enorme tempelkompleks er dedikeret til de hinduistiske guder Shiva, Brahma og Vishnu. De grundlæggende relieffer fortæller den vidunderlige og spændende legende om Ramayana, og fortællingen starter ved den østlige port og fortsætter med uret. Efter denne interessante oplevelse vender du tilbage til hotellet.

Aftenen er fri, så du kan gøre, hvad du har lyst til. Valgfrit kan vi tilbyde en ekstra middag (buffet) under hvilken man har mulighed for at se traditionelle danse fra den historiske Ramayana legende på Pura Wisata.

(Morgenmad og frokost inkluderet).

 

3. DAG:

Borobudur tempel - Dieng Plateau - Yogyakarta

Efter morgenmaden starter din rejse til Java med et besøg ved Borobudur tempel, som er den største buddhistiske helligdom i verden. I årene 775 til 856 hjalp 30,000 stenhuggere samt 15,000 bærere med konstruktionen af dette overvældende bygningsværk, som stadig overrasker alle besøgende frem til i dag.

På vej videre gør vi et kort stop ved Candi Mendut og Candi Pawon. Dagen fortsætter med en smuk køretur gennem bjergene i det centrale Java. Under rejsen på en bugtet vej vil du observere den altid skiftende karakter af de smukke rismarker. Dieng Plateau ligger i et bjergområde i ca. 2,100 meters højde og er sagnomspundne for den mystiske atmosfære. Disse bjerge udgør nogle af de mest aktive vulkanske steder i Indonesien. Templet på Dieng Plateau er blevet bygget i det 7. århundrede under Sanjaya dynastiet i en gigantisk sumpet caldera, mellem stejle klipper, kolde mineralske søer og rygende vulkaner. "Dieng" er ofte oversat som "bolig af himlen". Det formodes, at Dieng Plateau var et tempelcenter i bjergene befolket af hinduistiske præster og eneboere.

Til sidst har vi et kort stop ved Menjer søen efterfulgt af en tur ned ad bakke tilbage til Yogyakarta.

(Morgenmad og frokost inkluderet).

 

4. DAG:

Yogyakarta – Kertosono – Malang

Efter morgenmaden i de tidlige morgentimer er der check-out fra dit hotel i Yogyakarta og transfer til banegården i Yogya. Du skal med Argowillis-toget, der afgår klokken 07:30 og tager omkring fire timer at nå frem til Kertosono. Vejen til Østjava går gennem konstant skiftende landskaber, forbi vulkaner og plantager. Omkring klokken 11:30 ankommer du til Kertosono. Med minibus fortsætter din rejse til Malang (omkring 2 ½ times kørsel). Ankomst til Malang klokken 14:00, hvorefter du kan checke ind på dit hotel.

(Morgenmad og frokost inkluderet).


5. DAG:

Malang - Mount Bromo

Efter morgenmaden besøger vi te-, æble-og kaffeplantager, der er berømt i hele Indonesien.

Dernæst vil du komme på en sightseeingtur rundt i bjergbyen Malang, hvor du stadig kan finde nogle bygninger i kolonistil fra den hollandske koloniale periode. Efter frokost vil du besøge et marked og fortsætte turen i retning mod ​​vulkanen Mount Bromo, som med sine 2,329 meter ikke er den højeste, men til gengæld den mest kendte og en af de mest velbesøgte turistattraktioner i Østjava.

Om aftenen ankommer du igen til hotellet, hvor du kan nyde den friske luft i bjergene.

(Morgenmad og frokost inkluderet).

 

6. DAG:

Mount Bromo - Ijen Plateau

I dag venter der dig en ekstraordinær naturoplevelse! En fantastisk solopgang over Mt. Bromo vulkanen - nok det mest berømte naturskue i Indonesien. Tidligt om morgenen, ca. klokken 04:00, vil du begynde turen fra dit hotel til Penanjakan i en firehjulstrukken jeep til calderaen af ​​Tengger krater for der at opleve den farverige solopgang og tage betagende fotografier. (Hvis vejret tillader god udsigt).

Derefter kører vi ned ad bakke ind i Bromos enorme caldera krater. De sidste par meter op foregår på ryggen af en pony, indtil du når kanten af ​​krateret, som gør det muligt at se den rygende munding af ​​Bromo-vulkanen.

Vend derefter tilbage til dit hotel for at spise en dejlig morgenmad og checke ud. Formiddagen kommer til at gå med at se Ijen Plateau. Under turen holder vi korte besøg i kaffe- og kakaoplantager, inden der er check-in på dit hotel.

(Morgenmad og frokost inkluderet).


7. DAG:

 

Ijen Plateau – Ketapang – Overførsel til Bali

Tidligt om morgenen vil du blive hentet af en firehjulstrukken jeep på dit hotel, som skal køre dig gennem kaffe, kakao og kryddernellikeplantager omkring landsbyen Licin. På turen vil du opleve en af ​​de sidste regnskove i Østjava med masser af vilde dyr. Begynd derefter et ca. 90 minutter langt trek op ad bakke til krateret af Ijen. I regnskoven vil du have masser af chancer for at tage billeder af den smukke tropiske natur. Efter at have nået calderaen i 2,883 meters højde vil du se en fotogen mælkeagtig blå sø i krateret omgivet af gule, svovlholdige klipper. Undervejs vil du helt sikkert møde gamle svovlbærere, der på deres daglige ture op og ned ad bakken, bærer op til 80 kilo af de gule sten.

Derefter ankommer vi til havnen Ketapang, hvorfra du sejler til Bali og ender din rejse til Java for denne gang. Kør langs vestkysten til dit hotel i Bali.

(Morgenmad og frokost inkluderet).

Afrejsedato

Denne rejse tilbydes hele året. Du bestemmer selv afrejsedag.

Vælger du en af vores rejser til Bali eller Indonesien hvor der indgår fly T/R Danmark kan du vælge at købe denne tilvalgspakke som et supplement til din ferie.

Rejser du ud på egen hånd kan Asien Travel også tilbyde denne rejse og du rejser således evt. på resten af din ferie på egen hånd.

Asien Travel hjælper dig gerne med at skræddersye drømmeferien på Bali og i Indonesien


 

 

 

 

Rejsens Pris

Pris per voksen i delt dobbeltværelse.

Standard fra 7.500,-

 

Pris for SOLO-rejsende

Standard fra 13.350,-


 

Bemærk:

Betingelser for børn:

  • 0 - 1,99 år - GRATIS
  • 2 - 12.99 år - 50% af voksenpris

Kontakt Asien Travel såfremt du ønsker flere voksne/børn på værelset eller ønsker enkeltværelsestillæg.


Prisen inkluderer

  • Alle entreer jf program
  • Engelsktalende lokalguide
  • Privattransport med chauffør
  • Transfer fra Solo lufthavn
  • Indkvartering i dobbeltværelse som deles af to personer
  • Indkvartering på gode hoteller
  • 6xMorgenmad og 6xFrokost
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
 

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Fly til Java
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkepenge til lokalguide og chauffører
  • Drikkevarer
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Øvrige måltider
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"


Betaling

Ved bestilling af rejsen betales rejsens pris netto 20 dage.


 

Afbestillingspolitik

Ved afbestilling hvor der ikke er tegnet sygdomsafbestillingsforsikring gælder følgende afbestillingsregler og gebyrer: Der opkræves et administrationsgebyr på 300 DKK per person. De dele af rejsen som kan refunderes bliver refunderet. En gylden regel er, at desto tættere på afrejsetidspunktet man er, desto mindre kan der refunderes. Dette skyldes leverandørens afbestillingspolitik.


Visum

Danske statsborgere skal have visum for at besøge Indonesien med undtagelse af ankomst/afrejse til Medan, Jakarta, Denpasar, Batam og Surabaya. Visum udstedes ved ankomsten med fly og koster 25 dollars for et visum, der giver ret til op til 30 dages ophold. Det er en betingelse for opnåelse af visum ved indrejse, at den rejsende er i besiddelse af gyldig returbillet. Da visumregler ofte ændres, er det tilrådeligt at undersøge inden afrejse, hvordan det forholder sig på afrejsetidspunktet. Rejsende til Indonesien skal have et pas, der er gyldigt i mindst seks måneder efter indrejsen. Rejser man med børn, skal man være opmærksom på, at de sandsynligvis skal have deres eget pas. Pasreglerne håndhæves strengt.


 

Forsikring

Vi anbefaler kraftigt at du tegner en afbestillingsforsikring samt rejseforsikirng. Det Gule Sygesikringskort dækker ikke i Indonesien og dermed også Java. Asien Travel kan give uforpligtigende tilbud på forsikringer gennem Europæiske Rejseforsikring



 Hoteller Java Kulturarv og Natur

 

 

Melia Purosani, 4,5-stjernet

Overnatning dag 1 til 4 

Overnatning i Deluxe Værelse

Se hotellets hjemmeside - klik her

Hotellet er beliggende i Yogyakarta

**Eller tilsvarende hotel


Santika Premiere Malang, 4-stjernet

Overnatning dag 4 til 5 

Overnatning i Deluxe Værelse

Se hotellets hjemmeside - klik her

Hotellet er beliggende i Malang

**Eller tilsvarende hotel



 

Bromo Cottages, 3-stjernet

Overnatning dag 5 til 6 

Overnatning i Værelse

Se hotellets hjemmeside - klik her

Hotellet er beliggende i Bromo

**Eller tilsvarende hotel



 

Ijen Resort Villas, 4-stjernet

Overnatning dag 6 til 7 

Overnatning i Resort Superior Værelse

Se hotellets hjemmeside - klik her

Hotellet er beliggende i Kawa Ijen

**Eller tilsvarende hotel



 

 

Kort over Java




 


 

 

 

 

 

 

 

Om denne rejse

Pris fra: 7.500,- per person

Afrejse: Hele året

Varighed: 7 dage/6 nætter

Flyselskab: Ingen

Ankomst: Yogyakarta eller Solo Lufthavn

Afrejse: Havnen Ketapang for overførsel til Bali

Indkvartering: Deluxe Hotel

Måltider: Morgenmad samt frokost

Aktiviteter: Rundrejse Java

Sværhedsgrad: Let

Dagsprogram

Jf. "Deltaljeret Beskrivelse". Rejsen starter fra lufthavnen i Java og ender på Bali. Har du andre ønsker, så kontakt Asien Travel.

Tilvalgspakke

Asien Travel tilbyder mange tilvalgspakker på Bali, Java og Indonesien.


Har du spørgsmål?

Ring til os på:
81 10 15 46

Send os en email på:
info@asientravel.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra 10 til 15