Sådan forløber rejsen:
1. DAG:
Barongdans - Celuk - traditionelt marked / Ubud - Neka Museum - Goa Gajah Elefanthulen - Ubud
Din ferie på Bali begynder med, at din guide henter dig i hotellets lobby. Efter en kort køretur til centrum af øen, vil du besøge den legendariske dans af dæmoner - Barong Dans. Senere vil du ankomme til byen Celuk, som er berømt i hele Asien for deres guld- og sølvudskæringer. Bagefter vil du nå frem til Balis kunstcentrum Ubud, hvor der er mulighed for at besøge det spændende traditionelle marked, hvor der er en masse aktivitet. Din guide vil vise og forklare dig om alle slags eksotiske krydderier, frugter og meget mere. (Husk endelig at prutte om prisen, når du vil handle på markedet).
Efter dette vil du besøge Neka Museum, som er en herlig udstilling af internationale anerkendte malere, som kom til Ubud omkring 1930. Derefter fortsætter vi turen til Goa Gajah elefantgrotten med et virkelig interessant tempel, der blev brugt for lang tid siden af Brahman præster til meditation. Herefter er der check-in på dit hotel i Ubud, hvor du kan nyde aftenen til fri disposition under din ferie på Bali.
(Frokost inkluderet).
2. DAG:
Ubud - Bedugul / Pura Ulun Danu Beratan - Munduk / Vandfald - Vihara Buddha / Buddhistisk tempel – Varme kilder / Banjar - Pemuteran
Denne dag fortsættes din ferie på Bali efter morgenmaden og check-ud til bjergområdet Bedugul på Bratan søen, som faktisk er et krater fyldt med ferskvand. Der vil du besøge templet Pura Ulun Danu placeret ved vandet 5 meter fra bredden af søen. Derfra vil du passere en masse bjergområder, og her er der gode chancer for at tage nogle virkelig smukke fotos af kakao- eller kaffeplantager på vej til Munduk.
Derfra vil du starte en kort trekkingtur på omkring 15 minutter gennem junglen til vandfaldet. Ved vandfaldet vil du have en chance for at slappe af og samle energi.
Langs den nordlige kyst af Bali kommer du til Vihara Buddha, et buddhistisk kloster og centrum for meditation, og der vil også være stop ved varme kilder i Banjar. Efter oplevelser på den nordlige kyst af Bali begiver vi os mod vest til Pemuteran. Check-in på hotel.
(Morgenmad og frokost inkluderet).
3. DAG:
Pemuteran - Menjangan ø / Snorkling – Pulaki tempel - Lovina
Efter morgenmaden er der en kort køretur til havnen Labuhan Lalang. Du vil her gå ombord på en båd, og efter 20 minutter ankommer du til Menjangan Island, hvor der er mulighed for helt fantastisk snorkling. Nyd det store spektrum af farver og den unikke undersøiske verden ved Menjangan ø. Efter denne oplevelse kommer du tilbage til hotellet, hvor der er tid til at tage et brusebad og checke ud. På vej til Lovina besøger vi Pulaki tempel, hvor du kan se en masse aber. Om eftermiddagen slutter denne dag af din feire på Bali med, at du ankommer til Lovina og checker ind på hotel.
(Morgenmad og frokost inkluderet).
4. DAG:
Lovina - Sangsit / Pura Beji - Kintamani / Batur vulkan - Besakih tempel - risterrasser på Selat - Candi Dasa
Efter morgenmaden er der check-out fra dit hotel. Dagens oplevelser under din ferie på Bali begynder i landsbyen Sangsit, hvor du vil besøge det mytiske tempel Pura Beji. Turen fortsættes derefter langs bjergveje, hvor der er rig mulighed for at nyde det fascinerende og altid skiftende landskab, inden vi når landsbyen Kintamani, som er på grænsen af vulkanen Penulisan. Der har du en virkelig smuk panoramaudsigt over krateret (12 kilometer i diameter) samt en fantastisk udsigt til vulkanen Mt. Batur (2,200 meter høj), som stadig er aktiv og lyder kaldenavnet Gunung Lebah (bjerget i dybet).
Senere vil vi køre langs flotte landskaber til det største tempel på Bali, Besakih. Det har 40 tårne og en smuk udsigt over den imponerende vulkan Gunung Agung. Herefter fortsætter vi vores rejse gennem de utrolig smukke rismarker ud for landsbyen Selat på østkysten. Til sidst er der check-in på dit hotel i Candidasa.
(Morgenmad og frokost inkluderet).
5. DAG:
Candidasa - Tenganan / Bali Aga aboriginals landsby – Goa Lawah / Flagermusgrotte - Klungkung / Domsal Kerta Gosa - hotel på Sydbali
Efter morgenmaden på hotellet tager vi på en kort køretur til Bali Aga landsbyen Tenganan. Det var sandsynligvis det første sted, hvor folk bosatte sig i Bali. Efter dette spændende besøg går turen videre til flagermusgrotten Goa Lawah, hvor tusindvis af flagermus og et lille tempel kan besøges. Sidste stop vil være på Klungkung, hvor du vil se den historiske domsal Kerta Gosa, hvor dommere plejede at praktisere love i tidligere tider. Bagefter vil du blive bragt til dit hotel på Sydbali.
(Morgenmad og frokost inkluderet).