Central- og Sydlaos 13 dage

Oplev Sydøstasiens glemte hjerte på denne rundrejse i Central- og Sydlaos. Glæd dig til hovedstaden Vientiane og rejsen ned gennem Syd-Laos til Pakse og Sydøstasiens største vandfald Khone Phabeng. Oplev også templeruinerne ved Wat Phou og etniske grupper på Bolaven Højsletten

 

13 dage - pris fra 11.660,- per person v. 2 personer

Kort om denne rejse

Laos er for mange et ukendt land i Sydøstasien. Men hvad de færreste ikke ved er at Laos har uendelig meget at tilbyde den søgende rejsende. Laos er på mange måder en glemt perle og du finder her masser af spændende højdepunkter som vil give dig en uforglemmelig rejse.

Vi præsenterer her en spændende 13 dages rundrejse i Laos med privat engelsk-talende lokalguide. Rejsen starter i hovedstaden Vientiane og fortsætter ned gennem Central- og Sydlaos. Glæd dig til nogle af Sydøstasiens smukkeste og største vandfald og oplev Mekongfloden hvor den er 10 km bred. Tag på opdagelse på "4000 Islands" og gå blandt kolonitidens mange minder.

Rejsen i Laos bringer dig også til Bolevan Højsletten med kaffe- og teplantager samt talrige etniske grupper.

Har du set Angkor i Cambodia vil du også kunne lide Wat Phou, hvor templerne kan dateres tilbage til 800-tallet. Den spæde start for Angkor Imperiet.

En rundrejse i Laos der bringer dig helt ind i hjertet af dette storslåede land.


 

Bemærkninger

Rejsen i Laos er på 13 dage. Indregner man flydage bliver rejsen således ialt 15 dage.

Du bestemmer selv startdato.

Har du brug for vejledning omkring Laos så snak med Asien Travel. Vi har arbejdet med Laos siden 2000.

Der er mulighed forlængelse og ændring af programpunkter hvis dette ønskes.

Asien Travel kan hjælpe med flybillet T/R Laos.

Har du brug for øvrigt rejsearrangement i Asien før eller efter rundrejsen hjælper vi gerne med dette.


Højdepunkter 

Særligt om denne rejse

  • Hovedstaden Vientiane
  • That Luang Stupaen
  • Wat Prakeo
  • Central og Sydlaos
  • Trekking
  • Bolavan Højsletten
  • Tad Fan Vandfaldet
  • Etniske grupper
  • Storslået natur
  • Uturistede oplevelser
  • Wat Phou
  • 4000 Islands
  • Mekongfloden
  • Sydøstasiens største vandfald
  • Kingfisher Ecolodge
  • Elefanttrekking i nationalpark
  • Pakse
  • Tempelruinerne ved Wat Phou

 

 

 

Denne rejse er en individuel rejse og dermed uden dansk rejseleder. Man rejser på egen hånd eller sammen med selvvalgte rejsefæller. Rejsen er med engelsktalende lokalguide

 

 

Afrejsepapirer

Efter bestilling af denne rejse modtager du rejsebevis samt vouchers der skal bruges på rejsen.

   

Dag 1 – Ankomst Vientiane

Ankomst til hovedstaden i Laos Vientiane. I lufthavnen bliver du mødt af din engelsk-talende lokalguide. Privat transport til hotel i Vientiane og resten af dagen på egen hånd. Vientiane ligger ved Mekongfloden der danner grænse til Thailand. Vientiane har ca. 200.000 indbyggere. Vientiane blev hovedstad i Lan Xang i 1560 da konh Setthathirath etablerede den. Da Lan Xang faldt sammen i 1707 blev Vientian et selvstændigt kongedømme i Laos. Under den franske kolonitid i Laos blev Vientiane gjort til hovedstad i det franske Laos i 1899.

Vientiane er en overkommelig by, og der er masser af gode muligheder for oplevelser på egen hånd. Vi kan eks. foreslå en gåtur langs med Mekonfloden hvor man finder små restauranter og cafeer.

Overnatning i Vientiane.

-/-/-

Dag 2 – Fuld Dag Byrundtur Vientiane

På denne dag byder vi på en spændende byrundtur i hovedstaden Vientiane. Byrundturen i Vientiane starter tidligt om morgenen med besøg ved det lokale marked Thongkhanham. Her handler de lokale indbyggere, og man finder et stort udbud af varer og dejlig mad.

Herefter fortsætter byrundturen til nogle af højdepunkterne i Vientiane. Du vil opleve templet Wat Sisaket med sine tusindvis af små buddha-figurer og du vil også se det gamle royale tempel Wat Prakeo som tidligere husede Smaraghbuddhaen som man i dag finder på Grand Palace i Bangkok.

Byrundturen byder også besøg ved den hellige That Luang Stupa, der er et buddhistisk religiøst monument, og du vil også få lejlighed ti at tage billeder af Patuxay Momumentet der er Vientianes svar på Arc De Triumph(Triumfbue).

Sidst på formiddagen besøges det spændende COPE udstillingscenter, som synliggøre et ellers overset problem i Laos. På grund af Vietnam Krigen er der stadig mange ueksploderede bomber i landet hvilket betyder at nogle kommer til skade. COPE er en organisation der hjælper med proteser til mennesker er blevet handicappet på grund af dette.

Frokosten er ikke inkluderet på denne dag, men vi kan sørge for en skøn frokost på f.eks Mak Phet Restaurant der hjælper unge fattige laoter med at få en uddannelse inden for restaurationsbranchen.

Om eftermiddagen er der besøg i Buddha Park, hvor man finder mange buddhistiske og hinduistiske statuer. De blev fremstillet af en karismatisk munk der spredte hans filosofi til indbyggerne i Vientiane. Sidst på eftermiddagen gør vi holdt ved Lao Disabled Womens Centre, som er en skole for handicappede kvinder i Laos.

Overnatning i Vientiane

Morgenmad/-/-

Dag 3  - Fra Vientiane til Hin Boun

På denne dag på din rejse i Laos rejser du sydpå af hovedvej 13 til den central laotiske provins Khammoune. Undervejs gøres der holdt ved Prabaht Ponsan der er en vigtig stupa der dateres tilbage til 1400-tallet. Det er også hjemsted for ”Buddhas Fodspor”, som blev opdaget i 1933 og i dag fungerer som et vigtigt religiøst pilgrimssted i Laos. Efter frokost besøger du det spændende Ban Ton Na Mae Hmong Marked, som er et marked for Hmong folket, hvor de sælger deres mange og til tider specielle produkter.

Vi bevæger os nu ind i smukt bjergområde og gør flere foto-stops for at tage billeder af den betagende udsigt. Vort sidste stop på denne dag er Ban Thabuk, bedre kendt som ”Bomb Boat Village”, fordi de her bruger gamle bomber fra Vietnam Krigen som både. Rejsen i Laos på denne dag er med cirka 5 timers kørsel med stop undervejs.

Overnatning i Hin Boun Khammouane

Morgenmad/-/-

Dag 4 – Hin Boun – Kong Lor – Thakek

Efter morgenmad fortsætter rejsen i Laos til Kong Lor Landsbyen og her går vi ombord i en båd og besøger den berømte Kong Lor Grotte. Vi navigerer gennem grotten, som er over 7 km lang og vi bliver vidne til enestående grotteformationer. Herefter spadserer vi forbi tobaksmarker til landsbyen Ban Pon Ngam, som er meget afsidsliggende. Her nyder vi en frokost i det fri. Efter frokost fortsætter vi med bil til Thakek, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Vi kan her nyde solnedgangen over Mekongfloden.

Overnatning Thakek

Morgenmad/Frokost/-

Dag 5 – Thakek – Buddha Grotte og Trekking

Vi forlader Thakek med Tuk Tuk(små knallerter med siddepladser bagi) og følger den gamle franske jernbane, der egentlig skulle være gået til Vietnam, men man nåede aldrig så langt. Vi rejser i et smukt landskab og ankommer til landsbyen Ban Nakhang Xang hvor vi møder de lokale og herfra skal vores trekkingtur i Laos i dag starte fra. På vores behagelige trekkingtur går vi gennem smukke tropiske skovområder, og guiden vil forklare om hvordan indbyggerne bruger de mange naturmaterialer til dagligdagsbrug. Trekkingturen bringer os langs med Nong Thap Søen, hvor du kan se lokale fiskere. Ved ankomst til Tham Nong Paseum er der mulighed for en svømmetur.

Rejsen fortsætter til Khammouanes berømte Buddha Grotte hvor vi nyder en traditionel laotiske frokost med fisk fra Mekongfloden, stick rice samt papaya salat.

Efter frokost besøger vi Buddha Grotten som blev opdaget i 2004. I  grotten findes der 229 bronze buddhafigurer som efter sigende skulle være over 300 år gamle. Hen på eftermiddagen trekker vi tilbage til Thakek hvor vi overnatter.

Morgenmad/Frokost/-

NOTE.: Der er tale om let/moderat trekking. I regntiden fra Maj til September kan det være nødvendigt at aflyse trekkingturen på denne dag.

Dag 6 – Thakek – Pakse

Vi fortsætter denne rejse i Laos sydpå til Pakse. Undervejs besøger vi byen Savannakhet hvor vi har god tid til at opleve det gamle franske kvarter. Vi ser blandt andet også That Inhang Stupaen, inden vi forlader byen og gør holdt ved Soundra Salt Fabrikken. Her lærer vi noget om arbejdsforhold i Laos og ser en typisk fabrik. Vi fortsætter rejsen mod Pakse og besøger undervejs også Don Khor, som er en landsby med speciale at fremstille Buddha-figurer. Vi ankommer til Pakse først på aftenen. Pakse er en rolig provinslandsby i Syd-Laos og der er gode muligheder for at opleve denne by på egen hånd på denne aften.

Overnatning i Pakse

Morgenmad/-/-

Dag 7 – Pakse – Bolaven Tadlo

På denne dag i Laos tager vi østpå. Vi skal ind i det meget smukke Bolaven Plateau område, som er kendt for sine mildere temperaturer højt beliggende over Mekong-dalen. Vort første stop er Ban Lak Sipkao, der er en Laven Landsby, hvor indbyggerne er særlig dygtig til at fremstille knive. Laven folket er en af de mange etniske grupper i Laos, og særligt i Bolaven området finder man mange af de etniske grupper. Vi besøger på denne dag i Laos også te- og kaffeplantager.

Et af dagens højdepunkter på denne rejse i Laos er Tha Teng Markedet, som er et farverigt etniske marked. I dette områder besøger vi også et af landets smukkeste vandfald, nemlig Tad Fan. Dagen byder også på flere etniske grupper, og vi skal blandt andet besøge en Alak Landsby.

Vi ankommer hen på eftermiddagen til Tadlo Vandfaldet, hvor resten af dagen vil være på egen hånd.

Overnatning Tadlo Saravan

Morgenmad/-/-

Dag 8 – Tadlo – King Fisher

Vi spiser morgenmad tidligt på denne dag inden vi fortsætter rejsen videre på Bolevan Plateauet. Vi skal opleve endnu et vandfald, nemlig Pha Suam og udforske en etnisk gruppe i Lao Teung landsbyen. På disse dage under vores rejse i Laos befinder vi os uden for de turistede områder, og der er dermed rigtig god mulighed for at lærer mere om dette spændende land. Hen på eftermiddagen afkommer vi til Xe Pian Nationalparken og til den berømrte Kingfisher Ecolodge, som ligger meget naturskønt.

Overnatning Kigfisher Ecolodge

Morgenmad/-/-

Dag 9 – Kingfisher – Elefant Safari

I dag skal du på en spændende safari oplevelse. Vi skal gennem den tropiske regnskov på elefantryg, og man skal huske på at da de første europærer kom til Laos var det ofte på elefantryg at de kom gennem Laos. Du starter om morgenen fra Khiat Ngong Landsbyen og bliver ført gennem rismarker og vådområder og ind i selve den tropiske regnskov. Det er en fuld dag i denne nationalpark og der bliver rigeligt med tid til at observere dyrelivet og den prægtige natur. Du spiser frokost i regnskoven og resten af eftermiddagen byder på flere oplevelser i denne skønne nationalpark.

Overnatning Kingfisher Ecolodge

Morgenmad/Frokost/-

Dag 10 – Kingfisher – Khone Øen – Khong Øen

Glæd dig til denne dag på din rejse i Laos. Efter morgenmad fortsætter vi med bil til Ban Hatsaikhone hvor vi går ombord på en privatbåd for at komme ind i området bedre kendt som ”4000 Island”. På dette sted er Mekongfloden 10 km bred og det er et ganske enestående område med masser af lokal liv og stemning. Vi ankommer til Øen Khone hvor vi udforske denne smukke ø på cykel eller med Tuk Tuk. Du kan blandt andet se smukke gamle franske kolonitidsbygninger samt det meget smukke Liphi Vandfand. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Khong Island, der er en af de største øer i området. Du finder ikke mange turister her, og det er let at komme rundt på egen hånd og opleve det lokale liv

Overnatning Khong Øen

Morgenmad/-/-

Dag 11- Khong Øen – Khone Phapeng – Wat Phou – Dong Daeng Øen

Dagen byder på besøg ved Sydøstasiens største vandfald, også kendt som ”Niagara of the East”. Glæd dig til et smukt syn her hvor Mekongfloden har en af sine største bredder. På denne dag på din rejse i Laos besøger vi desuden de spændende angkorruiner ved Wat Phu, som dateres længere tilbage en Angkor templerne i Cambodia. Wat Phu er relativ ukendt, men er særdeles interessante at besøge. Om eftermiddagen tager vi med båd til Don Daeng Øen hvor vi overnatter

Morgenmad/-/-

Dag 12 – Don Daeng Øen – Fridag

Dagen er til fri dispostition. Du kan blandt andet leje cykler og besøge nogle af lokalsamfundene på Øen, hvor der ikke kommer mange turister.

Overnatning Don Daeng Øen

Dag 13 – Pakse

Efter morgenmaden tager vi med longtailbåd tilbage til fastlandet og fortsætter rejsen i Laos til Pakse. Herefter er dagen på egen hånd indtil din videre rejse

Morgenmad/-/-

 

Priser


Pris 1 Person 2 Personer 3-4 Personer 5-8 Personer
 20.995,-11.660,-9.395,-7.995,-

De angivne priser er per person excl flybillet. Prisen på flybillet afhænger af rejseperiode.


Afrejsedato

Der er afrejse hele året.

Rejseplanen kan tilpasses yderligere, hvis der ønskes forlængelse af ferien.

Rejser i en større grupper er der mulighed for dansk rejseleder. Spørg Asien Travel.



 

 


 

Tilvalgspakker

På denne hjemmeside finder du et udsnit af de rejser Asien Travel har i Laos. Har du særlige ønsker eller er der andre områder af Laos du gerne vil besøge, så tag en snak med os. 

 

Prisen inkluderer

  • Transport, udflugter og entreer jf. program
  • Engelsktalende lokal guide
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse
  • Privat transport i aircondition biler
  • Indenrigsflyvninger, jf. program
  • Måltider, jf. program
  • Morgenmad dagligt





 

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkepenge til lokalguide og chauffører
  • Drikkevarer
  • Visum
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Øvrige måltider
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"





Betaling

Ved bestilling af rejsen betales rejsens pris netto 20 dage.

 

Afbestillingspolitik

Ved afbestilling hvor der ikke er tegnet sygdomsafbestillingsforsikring gælder følgende afbestillingsregler og gebyrer: Der opkræves et administrationsgebyr på 200 DKK per person. De dele af rejsen som kan refunderes bliver refunderet. En gylden regel er, at desto tættere på afrejsetidspunktet man er, desto mindre kan der refunderes. Dette skyldes leverandørens afbestillingspolitik.

Visum

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra hjemrejsedatoen fra Laos. Der kræves visum for danske statsborgere til Laos.  Husk at medbringe 1 stk. pasfoto og 30 USD. Visum kan også søges ved ambassaden i Sverige. De fleste grænseovergange og ankomstbyer tilbyder mulighed for visum on arrival

 

Forsikring

Vi anbefaler kraftigt at du tegner en afbestillingsforsikring samt rejseforsikirng. Det Gule Sygesikringskort dækker ikke i Laos. Asien Travel kan give uforpligtigende tilbud på forsikringer gennem Europæiske Rejseforsikring

Hoteller og lodge på rundrejsen i Laos

 

Green Park Boutique, Vientiane

Overnatning dag 1 og 2

Se hotellets hjemmeside - klik her

 

Sala Hin Boun Hotel, Khammouane

Overnatning dag 3




 

Inthira Hotel, Thakek

Overnatning dag 4 og 5

Se hotellets hjemmeside - klik her

 

Pakse Hotel, Pakse

Overnatning dag 6

Se hotellets hjemmeside - klik her



 

Tadlo Lodge, Tadlo Saravan

Overnatning dag 7

Se hotellets hjemmeside - klik her



 

Kingfisher Ecolodge, Xe Pian

Overnatning dag 8 og 9

Se hotellets hjemmeside - kilk her



 

Senesothxeuen Hotel, Khong Island

Overnatning dag 10




La Folie Lodge, Don Daeng
Overnatning dag 11 og 12

Se hotellets hjemmeside - klik her

Om denne rejse

Pris fra: 11.660,- per person v. 2 personer

Afrejse: Valgfri rejsedato

Varighed: 13 dage/12 nætter

Flyselskab: -

Ankomst: Vientiane

Afrejse: Pakse

Indkvartering: Gode hoteller samt lodges

Måltider: Jf. program inkl morgenmad

Aktiviteter: Individuel Rejse

Sværhedsgrad: Let/Moderat

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst Vientiane

Dag 2: Byrundtur Vientiane

Dag 3: Hin Boun i Central Laos

Dag 4: Mod Thakek

Dag 5: Trekking ved Thakek

Dag 6: Pakse i Sydlaos

Dag 7: Bolaven Højsletten

Dag 8: Kingfisher Ecolodge

Dag 9: Elefantsafari

Dag 10: Khong Øen

Dag 11: Don Daeng Øen

Dag 12: Fridag

Dag 13: Pakse

Tilvalgspakke

Mulighed for forlængelse af rejseplan

Vi har arbejdet med Laos siden 2000

Har du spørgsmål?

Ring til os på:
81 10 15 46

Send os en email på:
info@asientravel.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra 10 til 15