Det Autentiske Nord - 10 dage

Få indblik i lokale traditioner og kultur, når du på din rejse i Nord-Vietnam kommer tæt på de etniske minoritetsgrupper, der bor i dette naturskønne område. På denne 10-dages rundrejse vil du opleve det autentiske Vietnam i det nordlige bjergland, Hanois elegante byliv og Halong Bugtens vidundere. 

 

10 dage - pris fra 14.495,- per person v. 2 personer 

Kort om denne rejse

Fantastiske naturlandskaber, autentiske møder med de lokale etniske minoritetsgrupper og en lang række aktiviteter er på programmet på denne rundrejse i det nordlige Vietnam. Med start i den pulserende hovedstad Hanoi rejser du mod Mai Chau Dalen og Sapa, der blandt andet byder på panoramiske udsigter i bjerglandskabet, rismarker, lokale markeder, vandfald samt et unikt indblik i hverdagen hos nogle af de ialt 54 etniske minoritetsgrupper, der beboer Vietnam idag. Med kufferten fuld af kulturelle indtryk vil turen gå til den berømte Halong Bugt, der vil fascinere dig med sin dramatik og skønhed. Denne rejse rundt i Nord-Vietnam er for dig, der ønsker at komme tæt på andre kulturer og udvide din horisont i et af Sydøstasiens mest spektakulære naturområder.

  

 

Højdepunkter

  • Cykeltaxa i Hanois Gamle Kvarter
  • Franskinspireret arkitektur i Hanoi
  • One Pillar Pagoden
  • Møde med lokale etniske minoritetsgrupper
  • Mai Chau Dalen
  • Traditionel musik og sang
  • Autentiske madoplevelser
  • Moc Chau Plateauet
  • Svømning i lokale varme kilder 
  • Traditionel kunst og håndværk
  • Sapa
  • Lokale markeder
  • Silver Vandfaldet
  • Fantastiske panoramaudsigter
  • Bac Ha markedet
  • Cruise i UNESCO Halong Bugten 
  • Grotter og strande i Halong Bugten
  • Traditionel kunst og håndværk
  • Spirituelle templer
 

 

 

Kort over Vietnam


         

 

 

    

 

 

 

 

Detaljeret dagsprogram

 

 

 

Dag 1: Hanoi

Ved din ankomst til Noi Bai International lufthavn, vil du blive budt varmt velkommen af vores guide samt chauffør, som sørger for ankomsten til Hanoi City. Hanoi har en mere end 1000 år gammel historie, og er hovedstaden i Vietnam. Dertil er Hanoi det kulturelle, politiske og økonomiske centrum i Vietnam. Til at starte med vil du få en byrundtur i Hanoi, hvor vi besøger den berømte One Pillar Pagode efterfulgt af et besøg i Temple of Literature, som anses for at være det første universitet i Vietnam. Du vil få en rundvisning samt historisk indblik i templet, der blev bygget i 1073. Derefter vil vi køre til Hoan Kiem-søen, hvor du vil opleve Ngoc Son-templet, som også er et historisk tempel. Hanoi by er helt unik i sin elegance, og de mange franskinspirerede bygninger og monumenter i byen vidner om landets koloniale historie. Du vil blandt andet opleve Operahuset, nationalbanken, guvernørpaladset og den storslåede katedral, der blev bygget i slutningen af det 19. århundrede. Senere på eftermiddagen vi du kunne nyde en times cykeltur rundt i de 36 gader i den gamle bydel i Hanoi, efterfulgt af en velkomstmiddag på én af de mange lokale restauranter. Derefter har du rig mulighed for at udforske byen på egen hånd eller slappe af på dit hotelværelse. Du vil tilbringe natten i Hanoi inden turen går videre til Mai Chau. 

Inkl.: Frokost, aftensmad.

 

 

 

 

 

 

 

Dag 2: Hanoi – Hoa Binh – Mai Chau

Idag forlader vi den travle og evigt summende storby for at bevæge os ud mod det rolige og smukke landlige Vietnam. På vejen til Mai Chau gør vi stop i landsbyen Hoa Binh, hvor du vil møde medlemmer af den etniske minoritetsgruppe Muong-folket. I Mai Chau landsbyen vil du også komme tæt på de lokale, og der er rig mulighed for at lære mere om de mange etniske minoritetsgrupper i området. I denne landsby bor Thai-folket, og du vil få et unikt indblik i deres hverdag i denne naturskønne dal. Efter frokost vil vi vandre en tur i dalen og besøge Lac og Poom Coong landsbyerne. Du vil se de hårdtarbejdende landmænd arbejde i markerne, opleve kvinder der væver traditionelle tørklæder og du kommer helt tæt på de lokale i de rolige landsbyer. Om aftenen vil der være mulighed for at nyde de traditionelle Thai folkesange og folkedanse, og du vil spise middag samt overnatte i et traditionelt pælehus i Mai Chau.

Inkl.: Morgenmad, frokost, aftensmad.

 

 

 

 

 

 

Dag 3: Mai Chau – Son La

På den tredje dag tager vi til Son La via Moc Chau Plateauet, hvor du vil opleve tebakker, vandfald og smukke rismarker. Du får også mulighed for at møde minoritetsgrupperne - sorte Thai, hvide Thai, Hmong og Muong. Vi vil tage en tur igennem Son La byen for at besøge byens museum samt et historisk fængsel. Du får også mulighed for at nyde en dejlig dukkert i en af de lokale varme kilder. Vi vil tilbringe natten i Son La.

Inkl.: Morgenmad, frokost, aftensmad.

  

Dag 4: Son La – Lai Chau

Efter morgenmaden kører vi til Lai Chau. Her får du rig mulighed for at nyde det maleriske landskab, som Nord-Vietnam er kendt for. Vi vil besøge Tuan Giao markedet inden vi når frem til hotellet i Lai Chau.  

Inkl.: morgenmad, frokost, aftensmad.

 

 

 

 


 

Dag 5: Lai Chau – Sapa

På femtedagen bevæger vi os ud mod Sapa, som ligger placeret højt oppe i bjergene. Byen blev etableret af den franske kolonimagt, som et tilflugtsted – en oase – for europæerne i de varme og fugtige sommermåneder. Undervejs gør vi stop på Tam Duong og Binh Lu markederne, hvor du vil møde forskellige etniske minoritetsgrupper. Minoritetsgrupperne i dette område er anderledes end dem man finder i Sapa. Forfædrene til disse mennesker menes at stamme fra nabolandet Laos. Grupperne området kaldes Black Zao, Zao med mønter, Red H’mong og Lu & Lao. Alle etniske minoritetsgrupper har deres egen måde at leve på samt traditionelle udsmykning. Imens vi er i området vil vi trekke igennem rismarkerne og passere forskellige Red H’mong og Red Dzao landsbyer.

Derefter tager vi videre til Sapa, hvor vi vil checke ind på et hotel. Du har hele eftermiddagen til at nyde og udforske den charmerende by på egen hånd. Sapa har en masse at byde på, herunder lokale markeder, hvor der er rig mulighed for at shoppe friske råvarer og kunsthåndværk lavet af de lokale etniske minoritetsgrupper.

Inkl.: Morgenmad, frokost, aftensmad.

 

 

 

Dag 6: Sapa

Vi har hele dagen idag til at udforske Sapa. Vi starter med en udflugt til Ham Rong for at se den fantastiske panoramaudsigt over byen og rismarkerne, der strækker sig langs bjergsiderne. Vi vil herefter opleve et af de smukkeste vandfald i området, Silver vandfaldet. Om eftermiddagen kører vi til Lao Chai for at besøge Black H’mong landsbyer. H’mong-folket er af kinesisk afstamning, men immigrerede til Vietnam for ca 300 år siden. I landsbyerne vil du få indblik i folkets mange traditioner og trosretninger. 12 kilometer nede af vejen vil vi ankomme til den autentiske by Ta Van, hvor vi vil vandre igennem landskabet for at besøge Dzay-folket. På turen vil vi nyde de storslåede panoramaudsigter i området. Aftenen tilbringes tilbage i Sapa.

Inkl.: morgenmad, frokost, aftensmad.

 

 

 

Dag 7: Sapa – Bac Ha – Lao Cai – nattog til Hanoi

Idag går turen først til markedet Bac Ha. Bac Ha er det største marked i regionen, hvor du vil opleve flere forskellige etniske minoritetsgrupper. Det er uden tvivl det mest farverige marked i Vietnam, og det byder også på autentiske madoplevelser. Nyd for eksempel de særlige vine, som er fremstillet af ris, cassavas og majs. Du kan også smage på de mange eksotiske frugter, som markedet tilbyder. Vores guide vil virke som din personlige tolk for at du netop kan få mulighed for at kommunikere med de lokale folk og komme helt tæt på dem. Du vil også opleve H’mong-folkets kongepalads, som blev bygget af franske kolonister og kineserne i 1920. Vi tager herefter til Lao Cais togstation, hvor vi vil tage nattoget tilbage til Hanoi.

Inkl.: morgenmad, frokost, aftensmad.

 

Dag 8: Hanoi – Halong Bugten

Efter morgenmad kører vi til Halong Bugten, et af de smukkeste steder i Sydøstasien. Bugten er på UNESCOs Verdensarvsliste. Dagen starter med en bådtur igennem den betagende bugt, hvor du vil se kalkstensformationer, der majestætisk springer ud af vandet. Frokost bliver serveret på båden imens vi vender retning mod Bai Tu Long Bugten, Teapot Islet, Blockhouse Islet og Goat Head Islet. Friskfanget fisk og skaldyr vil blive serveret i karakteristisk vietnamesisk stil. Vi vil herefter udforske den mystiske Sung Sot Grotte, én af de mest spektakulære grotter i Halong Bugten før der bliver mulighed for at slappe af på en smuk strand, hvor du også kan svømme og sejle i kajak. Senere vender vi tilbage til båden, hvor man kan nyde den smukke solnedgang imens vi sejler i Hang Trong området for at lægge til ved Ho Dong Tien nær Trong Grotten. I løben af aftenen kan du slappe af i den afslappende atmosfære om bord på luksusbåden, hvor du også vil få en fremragende spiseoplevelse. I den rette sæson vil man kunne se blæksprutter blive fanget på traditionel vis. Du kan slappe af under stjernehimlen og nyde freden og roen inden du trækker dig tilbage til din kabine.

Inkl.: morgenmad, frokost, aftensmad.


 

Dag 9: Halong Bugten – Hanoi

Idag vil vi fortsætte vores sejlads rundt iblandt kalkstensformationer, der har alverdens mystiske former, og vi vil tage en lille båd ind i Luon Grotten. Tilbage på båden spiser vi tidlig frokost før vi siger farvel til bemandningen på båden og vender tilbage på vejen mod Hanoi. Her vil vi gøre stop i keramiklandsbyen Bat Trang. Landsbyen sælger alle former for keramik, broderier og marmorstatuer. Middag vil blive serveret på ‘Rung’ Restauranten, og du vil overnatte i Hanoi.

Inkl.: Morgenmad, frokost, aftensmad.

 

 

 

 

Dag 10: Hanoi – Afrejse

Fra morgenstunden vil du få mulighed for at få et kulturelt og historisk indblik i Vietnams ialt 54 etniske minoritetsgrupper, når vi besøger Det Etnologiske Museum i Hanoi. Herefter besøger vi den ældste pagode i Hanoi, Tran Quoc Pagoden, der ligger ved siden af den blændende West Lake. Tran Quoc Pagoden er et kulturelt symbol på Vietnamesisk buddhisme. Efter frokost har du mulighed for at shoppe, slappe af eller udforske byen på egen hånd før du bliver kørt til lufthavnen og vi vil ønske dig en god tur tilbage til Danmark.

Inkl.: Morgenmad, frokost.

 

 

 

 

 

 

Datoer og Priser

 

Rejs i oktober, november eller december 2018


01 Oktober til 10 December 2018 - THAI Airways - pris fra 16.995,-

01 Oktober til 14 December 2018 - Qatar - pris fra 14.495,-

01 Oktober til 01 December 2018 - Vietnam Airlines - pris fra 15.995,-

01 Oktober til 14 December 2018 - Singapore Airlines - pris fra 14.995,

 

Rejs i januar, februar eller marts 2019


01 Januar til 29 Februar 2019 - THAI Airways - pris fra 17.495,-

01 Januar til 27 Juni 2019 - Qatar - pris fra 14.495,-

01 Januar til 16 april 2019 - Vietnam Airlines - pris fra 15.495,-

01 Januar til 16 April 2019 - Singapore Airlines - pris fra 15.495,- 

 

For begge perioder gælder:


Priserne er per person. Se nedenfor hvad prisen inkluderer.

Priserne er vejledende og knytter sig til ledige pladser på fly og hoteller.

Det er muligt med tilslutningsfly fra andre Lufthavne i Danmark. Det er muligt at flyve fra Hamborg

Kontakt os altid for aktuelt tilbud. Ofte kan flyselskaberne have gode kampagnepriser. Vi sammensætter din rejse til en god pris. Er I mere end 2 personer på denne rejse kan der opnåes en god rabat på rejsens pris

Prisen er baseret på overnatning på gode 3-stjernede hoteller. Ønsker du en bedre hotelkategori, så kontakt os for pris.    

 

 

 

Prisen inkluderer

  • Flytransport København-Hanoi-København
  • Privat transport jf programmet
  • Indkvartering på 3-, 4- eller 5-stjernede hoteller
  • Alle måltider inkluderet, totalt 28
  • Engelsktalende guide
  • Halong Bay cruise
  • Samtlige éntrebilletter jf programmet
  • Lokale skatter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
 

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Evt. obligatorisk Jule og Nytårsmiddag
  • Drikkepenge til lokalguide og chauffører
  • Drikkevarer
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Øvrige måltider
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"


Betaling

Ved bestilling af rejsen betales rejsens pris netto 20 dage.

Læs vores salgsbetingelser her

Efter bestilling af rejsen vil du modtage rejsebevis samt vouchers, der skal bruges på rejsen.


 

 Afbestillingspolitik

Ved afbestilling, hvor der ikke er tegnet sygdomsafbestillingsforsikring gælder følgende afbestillingsregler og gebyrer: Der opkræves et administrationsgebyr på 200 DKK per person. De dele af rejsen som kan refunderes bliver refunderet. En gylden regel er, at desto tættere på afrejsetidspunktet man er, desto mindre kan der refunderes. Dette skyldes leverandørens afbestillingspolitik.

Visum

Til denne rejse kræves der ikke visum til Vietnam, da opholdet er på under 15 dage. Der kræves gyldigt pas. 

 

Forsikring

Vi anbefaler kraftigt, at du tegner en afbestillingsforsikring samt rejseforsikring. Asien Travel kan give uforpligtigende tilbud på forsikringer igennem Europæiske Rejseforsikring

 

Mai Chau

Herunder kan du se en video, der viser Mai Chau, som du vil besøge på dag 2 og 3. Videoen er noget langsom og stillestående, men den giver dig et godt indblik i den naturskønne dal, hvor du vil få mulighed for at lære mere om lokalbefolkningen i de mange landsbyer.

 

 

Sapa

Herunder kan du se et videoklip, der viser Sapa. Videoen viser lidt af områdets natur samt den autenticitet, der findes i de nordlige bjergområder. 

 

 

 

 

Halong Bay 

Herunder kan du se et videoklip af Halong Bay, der er et af de steder, du vil kunne opleve på rundrejsen. Klippet vil give dig et indtryk af, hvad der venter dig, når du på slutningen af turen kommer til ud til kysten.

 

 

Om denne rejse

Pris: fra 14.495,- per person 

Afrejse: Du bestemmer selv startdato

Varighed: 10 dages rundrejse plus rejsetid med fly

Fly: Asien Travel kan hjælpe med booking af flybilletter T/R

Ankomst: Hanoi

Afrejse: Hanoi

Indkvartering: Vælg selv imellem 3, 4, 5-stjernede hoteller

Måltider: Alle måltider er inkluderet

Aktiviteter: Kultur, natur, lokalbefolkning

Sværhedsgrad: Let

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst Hanoi

Dag 2: Hanoi, Hoa Binh, Mai Chau

Dag 3: Mai Chau, Son La

Dag 4: Lai Chau

Dag 5: Sapa

Dag 6: Sapa

Dag 7: Bac Ha

Dag 8: Halong Bugten

Dag 9: Halong Bugten, Hanoi

Dag 10: Hanoi og afrejse

Har du spørgsmål?

Ring til os på:
81 10 15 46

Send os en email på:
info@asientravel.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra 10 til 15