Storbyer og Strandparadis - 13 dage

På denne ferie vil I opleve de fantastiske storbyer Singapore og Kuala Lumpur samt den skønne ø Tioman. På rejsen vil I også opleve byen Malacca, der gemmer på en masse spændende historie. Denne ferie har alt fra storby, strand samt historisk indblik.

 

13 dage - pris fra 14.210,- per person v. 2 personer 

Kort om denne rejse

På denne rejse vil I starte i den imponerende storby Singapore. Singapore byder på alt fra fantastisk artiketur til gode shoppingmuligheder. Der vil være en guidet tur rundt i byen, hvor I vil opleve mange af byens største seværdigheder. Efter at have oplevet Singapore fortsætter turen til Johor Bahru, der også giver mulighed for shopping og kulturelle tilbud. Efter et par dage på fastlandet, fortsætter turen til Tioman Island, hvor den rigtige badeferie kan begynde. På Tioman Island har i mulighed for selv at planlægge jeres dage. Øen giver mulighed for alt fra dykning, vandreture til ren afslapning ved stranden. Efter et par afslappende og oplevelsesrige dage forlader vi Tioman Island for at køre imod Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Kuala Lumpur byder, ligesom Singapore, på storslået artitektur samt gode shopping muligheder. Under opholdet i Kuala Lumper vil der være en dagstur til Malacca, der med sin historie betragtes som Malaysias fødeby.

  

 

Højdepunkter

  • Singapores fascinerende skyskrabere
  • Merlion Park
  • Thian Hock Keng Templet
  • Chinatown
  • Hovedstaden Kuala Lumpur
  • St Peters kirken
  • Porta De Santiago
  • Ruinerne af St Pauls kirken
  • Cheng Hoon Teng templet
  • De fantastiske strande på Tioman Island
 

 

 

Kort over Malaccahalvøen


         

 

 

    

 

 

 

 

Detaljeret dagsprogram

 

 

 

Dag 1: Ankomst til Singapore

Efter ankomsten til Singapore lufthavn, vil I blive transporteret til hotellet for at checke ind. Herefter vil I have mulighed for at slappe af på værelset, eller gå på opdagelse i byen.

Overnatning: Copthorne King’s Hotel (Deluxe room)



 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 02:  Singapore

I dag er det tid til at tage på sightseeing i Singapore på en halvdagstur. Turen vil tage dig til de største attraktioner i storbyen, heriblandt Padang, Cricket Club, parlamentet, højesteret og rådhuset. Vi vil herefter stoppe i Merlion Park, hvor du kan nyde den storslåede udsigt over Marina Bay, hvor man for alvor fornemmer, hvor ultramoderne og futuristisk, byens arkitektur er. Hav kameraet klart, for der er masser af fotomuligheder her. Du må heller ikke gå glip af The Merlion, en mytologisk skabning, der er halv løve og halv fisk. Besøg også Thian Hock Keng Templet, ét af Singapores ældste Buddhist-Taoist templer, Chinatown samt de botaniske haver – byens grønne åndehul, som med sin 52 hektars have indgyder ro og skønhed midt i storbyjunglen. Sidste stop er Little India, hvor du vil blive mødt af duftene fra jasmin og krydderier, når du besøger ét af de etniske kvarterer i Singapore. Singapore er ligesom Malaysia et mangfoldigt sted, og her lever mange forskellige etniciteter og kulturer side om side. Eftermiddagen vil du have fri til at udforske byen på egen hånd, spise på et af de fantastiske spisesteder eller shoppe i nogle af de moderne indkøbscentre eller på de lokale markeder.  

Inkl.: Morgenmad



 

 

 

Dag 03: Singapore – Johor Bahru

Vi forlader hotellet og kører til Johor Bahru (ca. 1 times kørsel). Johor Bahru er Johor-regionens hovedby. Resten af dagen vil I have mulighed for at udforske byen eller få slappet af. Der er også mulighed for at besøge Legoland Malaysia, som ligger i byen - en fantastisk oplevelse.  

Inkl.: Morgenmad

Overnatning: Doubletree by Hilton (Guestroom)


  

Dag 4: Johor Bahru - Mersing- Tioman Island

Vi forlader Johor Bahru og kører imod Mersing (Ca. 2½ times kørsel). Herfra skal vi med en færge til Tioman Island. Efter ankomsten på hotellet har I mulighed for på egen hånd at udforske øen.

Inkl.: Morgenmad

Overnatning: Berjaya Tioman Resort (Superior Chalet)



 

Dag 5-10: Tioman Island

I vil have 5 nætter på Tioman Island som i vil kunne bruge præcis, som I nsker. Vulkanøen Tioman ligger ca 30km ud for den centrale østkyst i det sydkinesiske hav. Øen er mindre udviklet end fx Langkawi, og har derfor en anden atmosfære. Der er mulighed for at nyde de smukke sandstrande eller udforske det frodige bagland og dets dyreliv. Oplev bl.a. den sydøstasiatiske Binturong (bjørnekatten), makakaber eller en lille chevrotain (hjort). Det tager et par timer at gå rundt om øen. Der er gode muligheder for snorkling og dykning på koralrevene.

Inkl: Morgenmad

Overnatning: Berjaya Tioman Resort (Superior Chalet)


 

Dag 11: Tioman Island - Mersing - Kuala Lumpur

Vi forlader Tioman Island og tager færgen tilbage til Mersing. Herfra kører vi imod Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Efter ankomsten på hotellet har i mulighed for på egen hånd at udforske den fantastiske storby.

Inkl.: Morgenmad

Overnatning: Swiss Garden Hotel (Deluxe room)

 


 

    

Dag 12: Malacca

Dagen byder på en heldags udflugt til den historiske by Malacca. Malacca har en stor betydning for Malaysia, og har med sin strategiske placering været en vigtig by for kolonimagterne at kontrollere. Dette kan tydeligt ses på arkitekturen og den store mangfoldighed i byen. Byen er i dag på UNESCOS verdensarvsliste. Det var også i Malacca, at Malaysias uafhængighedserklæring blev  underskrevet, hvilket betyder, at mange ser byen som Malaysias fødeby. Højdepunkter på turen er bl.a. St Peters kirken, Porta De Santiago og ruinerne af St Pauls kirken, Det hollandske Administrations kontor, Cheng Hoon Teng templet og Jonker Street. Der vil blive serveret frokost på en lokal restaurant. Efter besøget i Malacca kører vi tilbage til Kuala Lumpur, hvor du vil kunne nyde resten aften.

Inkl.: Morgenmad og Frokost


 

Dag 13: Hjemrejse

Der vil være afrejse fra Kuala Lumpurs internationale lufthavn.

Inkl.: Morgenmad



 


 

 

 

 

 



 

Datoer og Priser

 

Rejs i perioden November 2014 til Marts 2015


 

Nedenstående pris er per person ved to rejsende, og inkluderer fly T/R til Malaysia med indlogering på 4-stjernede hoteller på rejsen: 

 

13-dages rundrejse fra 14.210,-

 

Flyrejsen er med f.eks KLM, Singapore Airlines m.fl


Bemærk: Indgår datoerne 15.11 til 20.12 2014 og 31.12 til 1.1 2015 i rejsen skal der forventes tillæg på grund af højsæson. 

Læs mere om, hvad priserne yderligere inkluderer nedenfor

Såfremt rejsegruppen er større end to personer opnåes yderligere besparelse på totalprisen. Der er tillæg for enkeltværelse.

Hvis du selv har bestilt flybilletter giver vi gerne tilbud på rejseprogrammet i Malaysia. Der er også mulighed for forlængelse og ændring af programpunkter, hvis dette ønskes. 

Kontakt os endelig for at høre om yderligere aktuelle kampagnetilbud, så hjælper vi dig godt på vej imod din drømmerejse.

   

Prisen inkluderer

  • Flytransport København-Singapore-København
  • Al programmæssig transport mellem øerne, lufthavne og havne
  • Indenrigsflyvninger
  • Indkvartering på 4-stjernede hoteller
  • Engelsktalende guide
  • Samtlige entrébilletter jf programmet
  • Morgenmad dagligt, 3 x frokost
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

 

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Lokale skatte og afgifter
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Tillæg for booking i højsæsonen
  • Drikkepenge til lokalguide og chauffører
  • Drikkevarer
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Øvrige måltider
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"




Betaling

Ved bestilling af rejsen betales rejsens pris netto 20 dage.

Læs vores salgsbetingelser her

Efter bestilling af rejsen vil du modtage rejsebevis samt vouchers, der skal bruges på rejsen.


 

Afbestillingspolitik

Ved afbestilling, hvor der ikke er tegnet sygdomsafbestillingsforsikring gælder følgende afbestillingsregler og gebyrer: Der opkræves et administrationsgebyr på 200 DKK per person. De dele af rejsen som kan refunderes bliver refunderet. En gylden regel er, at desto tættere på afrejsetidspunktet man er, desto mindre kan der refunderes. Dette skyldes leverandørens afbestillingspolitik.

Visum

Til denne rejse kræves der ikke visum til Malaysia eller Singapore, idet opholdet er på under 90 dage. Der kræves gyldigt Pas. 

 

Forsikring

Vi anbefaler kraftigt at du tegner en afbestillingsforsikring samt rejseforsikirng. Det Gule Sygesikringskort dækker ikke i Malaysia. Asien Travel kan give uforpligtigende tilbud på forsikringer gennem Europæiske Rejseforsikring

 



 



 



Følgende hoteller indgår i standard-pakken

 

Copthorne King’s Hotel 

4-stjernet

Overnatning dag 1 til 3

Overnatning i Superior Bay View room 

Se hotellets hjemmeside - klik her

Doubletree by Hilton

4-stjernet

Overnatning dag 3 til 4

Overnatning i guestroom

Se hotellets hjemmeside - Klik her

Berjaya Tioman Resort

4- stjerner

Overnatning dag 4 til 10

Overnatning i superior chalet

Se hotellets hjemmeside - klik her

Swiss Garden Hotel

 4- Stjerner

Overnatning dag 10 til 13

Overnatning i Deluxe room

Se hotellets hjemmeside - klik her

 

 

 



 

Singapore

I videoen kan du se en præsentation af Singapore, der er det første stop på rejsen. I videoen vil du kunne opleve en rundtur i den fantastiske by, der byder på alt, hvad en storby skal kunne.

 

Malacca

I videoen kan du se billeder samt høre en kort introduktion om Malacca. Dette er et spændende historisk stop på turen. 

 

 

 

 

Tioman Island

Denne video er fra Tioman Island, hvor I vil skulle tilbringe en stor del af turen. På øen har I mulighed for at udforske det fantastiske dyreliv under havets overflade, eller smække benene op og bare nyde det tropiske paradis. På videoen vil I får et indtryk af, hvad I kan forvente jer af øen.   

 

 

Om denne rejse

Pris: fra 14.210,- per person 

Afrejse: Du bestemmer selv startdato

Varighed: 13 dages rundrejse plus rejsetid med fly

Fly: Asien Travel kan hjælpe med booking af flybilletter T/R

Ankomst: Singapore

Afrejse: Kuala Lumpur

Indkvartering: Vælg selv imellem 3, 4, 5-stjernede hoteller

Måltider: Se detaljeret beskrivelse

Aktiviteter: Kultur, Storby, Strand

Sværhedsgrad: Let

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst Singapore

Dag 2: Singapore

Dag 3: Johor Bahru

Dag 4: Johor Bahru - Tioman Island

Dag 5-10: Tioman Island

Dag 11: Kuala Lumpur 

Dag 12: Malacca

Dag 13: Afrejse

Har du spørgsmål?

Ring til os på:
81 10 15 46

Send os en email på:
info@asientravel.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra 10 til 15