Familieeventyr i Regnskoven - 13 dage

Tag familien med på eventyr i Borneos tropiske regnskov, og oplev dyreliv, Iban-folket, naturens vidundere, skønne strande og storbyen Singapore. Denne 13-dages rejse til Borneo og Singapore er for de eventyrlystne, og hele familien vil med garanti være underholdt af de mange aktiviteter og oplevelser, som Borneo byder på.

 

13 dage - pris fra 58.520,- for familien (2 voksne/2 børn)

Kort om denne rejse

Malaysia er en spændende familiedestination, der tilbyder mange spændende aktiviteter og steder at udforske for de familier, der vil opleve lidt udover det sædvanlige. På denne 13-dages rejse til Borneo og Singapore vil jeres familie få indfriet jeres drømme om en ferie, der indeholder unik kultur, enestående naturoplevelser, eksotisk dyreliv, sol og strandoplevelser, storbyatmosfære og det autentiske møde med den lokale befolkning. Der er på denne tur fokuseret på fleksibiltet og variation, så jeres familie kan bestemme lige præcis, hvordan turen skal forløbe. Fra hyggelige Kuching i Borneos Sarawak-provins vil I opleve de truede orangutanger og bevæge jer tættere og tættere på regnskovens mange vidundere, når I besøger Batang Ai Nationalparken. Det er kun muligt at komme til Batang Ai med båd, så al transport foregår nu langs søer og floder, hvor der er rig mulighed for at spotte de mange eksotiske dyrearter, der lever i området. Besøg Iban-folket og deres traditionelle hjem, såkaldte longhouses, og få et indblik i en hverdag, der nærmest ikke kunne blive mere anderledes end vores egen. Hvis I er ekstra eventyrlystne, kan I blive og overnatte i den lille landsby, men I kan også vælge at overnatte på det luksuriøse Hilton Batang Ai, der byder på magelige smukke omgivelser. Efter den pragtfulde tur i Borneos jungle er det tid til at slappe af og nyde nogle af strandene langs Borneos kyster. Ferien slutter i Singapore, hvor den moderne storby vil overvælde jer med sin spektakulære arkitektur og hektiske atmosfære. I har mulighed for at tage på sightseeing og shopping i byen, eller besøge Legoland Malaysia. Mulighederne er mange og oplevelserne er store, så lad jer friste af mangfoldige Malaysia og betagende Borneo, og giv hele familien en oplevelse for livet. 

 

Højdepunkter

  • Hyggelige Kuching
  • Tue Pek Kong Templet
  • Sarawak Museet
  • Semengok Wildlife rehabiliteringscenter
  • Orangutanger
  • Batang Ai Nationalpark
  • Regnskov og unikt dyreliv
  • Sejlads i traditionelle longboats
  • Møde med Iban folket
  • Traditionelt show hos Iban folket
  • Mulighed for overnatning i Longhouse
  • Luksuriøse resorts
  • Smukke Damai Beach
  • Jungletrek 
  • Snorkling og dykkemuligheder
  • Strand, afslapning og varme
  • Borneos smukke kyst
  • Storbyen Singapore
  • Ultramoderne arkitektur
  • Streetfood og autenticitet
  • Marina Bay og andre højdepunkter
  • Mulighed for besøg i Legoland Malaysia

 



 

Kort over Borneo

Detaljeret dagsprogram

 

 

 

 

Dag 1: Ankomst Kuching

I ankommer idag til Kuching, som er hovedstad i Borneos Sarawak-provins. I lufthavnen vil I blive mødt af vores chauffør og bragt til jeres hotel, hvor I vil have resten af dagen til at slappe af eller udforske den hyggelige by på egen hånd. Overnatning på Grand Margherita Hotel. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 2: Kuching

Idag skal vi på rundtur i Kuching By, der vil give et indblik i Sarawak-provinsens historie og kultur. Kuching betyder “kat” på Malay, og vi skal derfor over og se den populære Cat Statue, men det bliver også til besøg i byens Chinatown, i det farverige kinesiske Tue Pek Kong temple, i byens udkigstårn og på det berømte Sarawak Museum (obs: museet har lukket om fredagen). Der er lagt op til en dejlig kulturel og lærerig dag med masser af sjove lokale elementer, som giver byen sin helt egen charme og unikhed. I har eftermiddagen og aftenen på egen hånd.

Inkl.: Morgenmad.  

 

 

 

 

 

Dag 3: Orangutanger i Semengok

Idag skal vi besøge Semengok Wildlife Rehabiliteringscenter og Sarakraft Pavilion, hvor I har mulighed for at kigge på og handle lokale kunsthåndværk. Semengok er det bedste sted i Sarawak til at se de semi-vilde orangutanger, der er blevet reddet fra fangenskab og trænet til at overleve i det omkringliggende skovreservat. De rehabiliterede dyr lever frit i regnskoven, og vender ofte tilbage til centret, når det er fodringstid. Takket være det succesfulde forplantningsprogram i Semengok er der god mulighed for at opleve ét af de hjertevarme øjeblikke, som Borneo er kendt for – en orangutangmoder med sin unge baby. Centret ligger 30 minutters kørsel fra Kuching og yderligere 20 minutter til fods. På vejen vil vi passere de botaniske haver med deres unikke samling af regnskovsplanter. Hele familien vil elske at opleve orangutangerne, som er kendt for deres blide væsen, og I vil for første gang opleve regnskovens natur. Turen går derefter tilbage til Kuching, hvor I kan slappe af på jeres hotel eller gå ud i byen for at opleve de mange gadekøkkeners specialiteter. 

Inkl.: Morgenmad.

 

 

Dag 4: Kuching - Batang Ai

Efter morgenmaden er det tid til at pakke kufferterne og tage imod Batang Ai Nationalpark, der kun er tilgængelig via båd. Nationalparken består af en stor sø, omringet af tropisk regnskov fyldt med eksotiske dyr og plantearter. I nationalparken lever det lokale Iban-folk, som har bevaret sine ældgamle traditioner og levemåde. I skal I Batang Ai tjekke ind på det luksuriøse Hilton Batang Ai Resort, der ligeledes kun er tilgængeligt med båd. På turen til nationalparken passerer vi det smukke malaysiske landskab, og I vil se mange små landsbyer, risterrasser, peber- og palmeolieplantager inden landskabet så småt begynder at blive mere tropisk som vi nærmer os regnskoven. I vil spise en lækker lokal frokost i den lille by Lachau, og vil derefter tage båden over søen til resorted. Her har I resten af dagen til at nyde de mange faciliteter i dette skønne område.

Inkl.: Morgenmad, frokost, aftensmad.  


 

Dag 5: Batang Ai

Nyd til morgen en dejlig morgenmad i de skønne omgivelser og tag derefter en traditional båd (long boat) ud til området, hvor Iban folket bor. Du vil på bådturen sejle fra søen ud I Engkari-floden, som er en af bifloderne der flyder sammen med søen. Efter ca 30 minutter vil I ankomme til Longhouse, hvor I vil møde den lokale befolkning og opleve, hvordan de igennem generationer har levet i det vilde terræn i regnskoven. Indbyggerne har forberedt et traditionelt show for jer, og bagefter vil de vise jer, hvordan man skyder pile med et pusterør. Et instrument, som Iban folket traditionelt har brugt til at jage. Der vil også være mulighed for selv at prøve kræfter med pusterøret. I vil spise frokost i landsbyen, og vil have mulighed for at gå på opdagelse bagefter for at se, hvordan de specielle huse er indrettet, og hvordan hverdagen ser ud for de lokale i dette område. Mættede med indtryk vil vi tage samme bådtur tilbage til resortet, hvor middag vil blive serveret.

Hvis jeres familie er ekstra eventyrlystne, er der mulighed for overnatning i de traditionelle longhouse i landsbyen istedet for at tage tilbage til resortet. I vil komme endnu tættere på de lokale og deres traditioner, og opleve på egen krop, hvordan det ville være at bo under de ofte simple vilkår. En fantastisk oplevelse for hele familien, som vil underholde og udfordre jer.

Inkl.: Morgenmad, frokost, aftensmad.

 

 

 

 

Dag 6: Batang Ai - Damai Beach

Idag forlader I resortet i Batang Ai nationalparken og tager tilbage imod Kuching og det lækre Damai Beach. Det er nu tid til afslapning i de dejlige omgivelser på Damai Beach Resort, og jeres familie vil have mulighed for at nyde strandene og de mange aktiviteter, der findes i området.

Inkl.: Morgenmad, frokost.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 7-10: Damai Beach

Damai Beach ligger 35km nord for Kuching på Borneo, tæt på Sarawak Cultural Village og nationalparker. Der er mulighed for afslapning på de hvide sandstrande, jungletrek, golf, besøg i kulturcenteret, besøg i diverse lokale landsbyer, øhop til Satang øerne, snorkling og dykning. Mulighederne er mange, og det er helt op til jeres familie om I vil have ren afslapning, om I vil opleve mere af regnskoven eller om I vil lære mere om kulturen og de lokale i området. 

Inkl.: Morgenmad.

 

 

 

 

Dag 11: Kuching - Singapore

Idag flyver I fra Kuching til storbyen Singapore, hvor I vil blive mødt af vores chauffør og bragt til Copthorne King's Hotel. I vil have resten af dagen til at slappe af på hotellet, eller udforske den spændende storby på egen hånd. Singapore har masser at byde på, fra de ultramoderne skyskrabere til de lokale gadekøkkener og markeder. 

Inkl.: Morgenmad. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 12: Singapore

Idag har I mulighed for at tage på sightseeing i Singapore på en halvdagstur. Turen vil tage jer til de største attraktioner i storbyen, heriblandt Padang, Cricket Club, parlamentet, højesteret og rådhuset. Vi vil hereafter stoppe i Merlion Park, hvor I kan nyde den storslåede udsigt over Marina Bay, hvor I får alvor vil fornemme, hvor ultramoderne og futuristisk, byens arkitektur er. Hav kameraet klart, for der er masser af fotomuligheder her. I må heller ikke gå glip af The Merlion, en mytologisk skabning, der er halv løve og halv fisk. Besøg også Thian Hock Keng Templet, ét af Singapores ældste Buddhist-Taoist templer, Chinatown samt de botaniske haver – byens grønne åndehul, som med sin 52 hektars have indgyder ro og skønhed midt i storbyjunglen. Sidste stop er Little India, hvor I vil blive mødt af duftene fra jasmin og krydderier, når I besøger ét af de etniske kvarterer i Singapore. Singapore er ligesom Malaysia et mangfoldigt sted, og her lever mange forskellige etniciteter og kulturer side om side. Eftermiddagen vil I have fri til at udforske byen på egen hånd, spise på et af de fantastiske spisesteder eller shoppe i nogle af de moderne indkøbscentre eller på de lokale markeder.

Hvis jeres familie har mere lyst til leg og forlystelser, er det istedet muligt at besøge Legoland Malaysia idag. Dette er den eneste Legoland park i Asien, og man vil her kunne se fascinerende udstillinger af asiatiske landemærker såsom Taj Mahal i Indien eller Angkor Wat i Cambodia. En skøn afveksling fra den danske park, som de fleste familier nok allerede har besøgt. Udover de traditionelle udstillinger har parken også mange attraktioner og rutschebaner, og man finder også et stort vandland med alt, hvad det indebærer af sjove vandrutschebaner og baderinge. Legoland Malaysia ligger i Johor Bahru i Malaysia, og det tager ca 1.5 times kørsel at komme til parken fra Singapore. Det er derfor en oplagt mulighed for en 1-dags tur fra Singapore, og hele familien vil med garanti være underholdt og stolte af, at vores danske Lego legetøj har klaret sig hele vejen hertil.      

Inkl.: Morgenmad.

 

 

 

 

 

Dag 13: Afrejse Singapore

Idag er tiden kommet til at afslutte jeres oplevelsesrige rejse og tage tilbage til Danmark med kufferten fuld af gode minder for livet.   

Inkl.: Morgenmad. 

 

 

 

 

 

Datoer og Priser

 

Rejs i perioden November 2014 til Marts 2015


 

Nedenstående pris er for 2 voksne og 2 børn (t.o.m. 11 år), og inkluderer fly T/R til Malaysia med indlogering på 4-stjernede hoteller på rejsen: 

 

13-dages familieferie fra 58.520,- for hele familien.

 

 Flyrejsen er med f.eks KLM, Singapore Airlines m.fl


Bemærk: Indgår datoerne 15.11 til 20.12 2014 og 31.12 til 1.1 2015 i rejsen skal der forventes tillæg på grund af højsæson.

Læs mere om, hvad priserne yderligere inkluderer nedenfor

Såfremt rejsegruppen er større end to personer opnåes yderligere besparelse på totalprisen. Der er tillæg for enkeltværelse.

Hvis du selv har bestilt flybilletter giver vi gerne tilbud på rejseprogrammet i Malaysia. Der er også mulighed for forlængelse og ændring af programpunkter, hvis dette ønskes. 

 

Kontakt os endelig for at høre om yderligere aktuelle kampagnetilbud, så hjælper vi dig godt på vej imod din drømmerejse.

   

Prisen inkluderer

  • Flytransport København-Singapore-København
  • Al programmæssig transport mellem øerne, lufthavne og havne
  • Indenrigsflyvninger
  • Indkvartering på 4-stjernede hoteller
  • Engelsktalende guide
  • Samtlige entrébilletter jf programmet
  • Diverse bådture jf programmet
  • Morgenmad dagligt, 3 x frokost, 2 x aftensmad.
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

 

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Tillæg for booking i højsæsonen
  • Drikkepenge til lokalguide og chauffører
  • Drikkevarer
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Evt. obligatorisk jule og nytårsmiddag
  • Personlige fornødenheder
  • Øvrige måltider
  • Lokale skatter og afgifter
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"




Betaling

Ved bestilling af rejsen betales rejsens pris netto 20 dage.

Læs vores salgsbetingelser her

Efter bestilling af rejsen vil du modtage rejsebevis samt vouchers, der skal bruges på rejsen.


 

Afbestillingspolitik

Ved afbestilling, hvor der ikke er tegnet sygdomsafbestillingsforsikring gælder følgende afbestillingsregler og gebyrer: Der opkræves et administrationsgebyr på 200 DKK per person. De dele af rejsen som kan refunderes bliver refunderet. En gylden regel er, at desto tættere på afrejsetidspunktet man er, desto mindre kan der refunderes. Dette skyldes leverandørens afbestillingspolitik.

Visum

Til denne rejse kræves der ikke visum til Malaysia eller Singapore, idet opholdet er på under 90 dage. Der kræves gyldigt Pas. 

 

Forsikring

Vi anbefaler kraftigt at du tegner en afbestillingsforsikring samt rejseforsikirng. Det Gule Sygesikringskort dækker ikke i Malaysia. Asien Travel kan give uforpligtigende tilbud på forsikringer gennem Europæiske Rejseforsikring

 

 

Følgende hoteller indgår i prisen

Grand Margherita Hotel, Kuching

4-stjernet

Overnatning dag 1 til 4

 

Se hotellets hjemmeside - klik her

Hilton Batang Ai Longhouse Resort

4-stjernet

Overnatning dag 4 til 6

 

Se hotellets hjemmeside - klik her

Damai Beach Resort

4-stjernet

Overnatning dag 6 til 11

 

Se hotellets hjemmeside - klik her

Copthorne King's Hotel

4-stjernet

Overnatning dag 11 til 13

 

Se hotellets hjemmeside - klik her

 

Batang Ai

I videoen nedenfor kan du se en præsentation af en bådtur nedad floderne i Batang Ai, der leder frem til Iban-folkets longhouses. Få et indblik i nogle af de oplevelser, I kan få på jeres rejse til Borneo.  

 

Singapore

I denne video kan du få en introduktion til Singapores mange seværdigheder. Lad dig inspirere inden du selv tager på rejse til denne fascinerende storby.  

 

 

 

 

Semengok Orangutang Rehabiliteringscenter

Denne video er fra Semengok Rehabiliteringscenteret for orangutanger. Som I kan se af videoen er orangutangerne frie til at bevæge sig rundt i skovreservatet, hvilket gør besøget her helt specielt. 

 

 

 

Om denne rejse

Pris: fra 58.520,- for hele familien 

Afrejse: Du bestemmer selv startdato

Varighed: 13 dages rundrejse plus rejsetid med fly

Fly: Asien Travel kan hjælpe med booking af flybilletter T/R

Ankomst: Kuching

Afrejse: Singapore

Indkvartering: Vælg selv imellem 4- og 5-stjernede hoteller

Måltider: Se detaljeret beskrivelse

Aktiviteter: Natur, storby, dyreliv, aktiviteter, kultur, øophold

Sværhedsgrad: Let

Dagsprogram

Dag 1-2: Kuching

Dag 3: Semengok Rehabiliteringscenter

Dag 4: Batang Ai

Dag 5: Batang Ai

Dag 6: Batang Ai - Damai Beach

Dag 7-10: Strandophold på Damai Beach

Dag 11-13: Singapore

Har du spørgsmål?

Ring til os på:
81 10 15 46

Send os en email på:
info@asientravel.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra 10 til 15