Det Ultimative Borneo - 16 dage

Hvis du ønsker at få den fulde Borneo oplevelse, vil denne 16-dages rundrejse tage dig fra Kuala Lumpur over Kuching i den nordvestlige Sarawak-provins til Sabah-provinsens naturvidundere i nordvest. Turen inkluderer også besøg i det spændende Brunei Sultanat, samt afslapning langt Borneos eksotiske kyster. 

 

16 dage - pris fra 16.425,- per person v. 2 personer

Kort om denne rejse

Asien Travel tilbyder dig nu denne 16-dages rundrejse på Borneo, der vil give dig det fulde indtryk af begge de malaysiske stater, der deler øen. Rejsen starter med storbyliv i den travle Kuala Lumpur, der byder på masser af liv, kultur og shoppingoplevelser. Så snart du lander på Borneo i Øst-Malaysia, vil storslåede natur- og kulturoplevelser vente dig. Her vil du opleve regnskoven og dets fascinerende dyreliv. Du vil lære mere om øens historie, kultur og lokalbefolkning med besøg i byerne Kuching, Miri og Kota Kinabalu. En eksklusiv dagstur til Brunei Sultanatet vil åbne dørene for det lille kongeriges kulturskatte, og sejlads ned af Kinabatangan-floden vil give dig talrige muligheder for at spotte de spøjse næseaber eller de mærkværdige næsehornsfugle. Mættet med indtryk vil du slutteligt nyde de afslappende omgivelser langs Borneos nordkyst, hvor hvide sandstrande og turkisblåt hav venter dig. Lad dig overvælde af Borneos mange muligheder og rejs med os på en tur udover det sædvanlige.    

 

Højdepunkter

  • Storbyliv i Kuala Lumpur
  • Historisk sightseeing i Kuala Lumpur
  • Chinatown og Petaling Street Market
  • Petronas Towers
  • Street food og autenticitet
  • Charmerende Kuching
  • Tue Pek Kong Templet
  • Sarawak Museet
  • Semengok Wildlife rehabiliteringscenter
  • Miri 
  • Brunei Sultanatets mange seværdigheder
  • Moskéer og royale juvelsamlinger
  • Sultanpaladset i Brunei 
  • Sightseeing i Kota Kinabalu
  • Signal Hill udkigspunkt
  • Regnskov og unikt dyreliv
  • Sepilok Orangutang Center
  • Sejlads af Kinabatangan-floden
  • Overnatning i regnskoven
  • Vandreture i junglen
  • Borneos smukke kyst
  • Strand, afslapning og varme
  • Snorkling og dykkemuligheder

 



 

Kort over Malaysia & Thailand

Detaljeret dagsprogram

 

 

 

 

Dag 1: Kuala Lumpur

Du ankommer idag til Malaysias hovedstad, storbyen Kuala Lumpur. I lufthavnen vil du blive mødt af vores chauffør og bragt til dit hotel, hvor du vil have resten af dagen til at slappe af. Overnatning på Swiss Garden Hotel. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 2: Kuala Lumpur

Efter morgenmaden er det tid til at udforske Kuala Lumpurs mange seværdigheder. Landets særegne historie og kultur har sat sit præg på storbyens summende centrum. Dagen idag vil derfor give dig et indblik i historien bag de mange vigtige steder i byen. Vi vil blandt andet se århundrede gamle bygningsværker i kolonistil men også nyere arkitektonisk design, når vi besøger Jamek Moskéen, Malay Street, Indian Mosque Street, det koloniale centrum, Medan Pasar (den gamle markedsplads), Central Market, Sin Sze Si Ya Templet, Sri Maha Mariamman Templet, Chinatown og Chan She Shu Yuen Clan Huset. Eftermiddagen vil du have fri til at udforske byen på egen hånd. Tag for eksempel en tur op i de berømte Petronas Towers eller på shopping I byens mange shoppingcentre eller på daglige Petaling Street marked i Chinatown. Der er masser af muligheder i Kuala Lumpur.

Inkl.: Morgenmad, frokost. 

 

 

 

 

 

Dag 3: Kuala Lumpur - Kuching

Idag tager vi fra storbyjunglen på fastlandet til Kuching, der er hovedstaden i Borneos Sarawak-provins. Ved ankomst til dit hotel, Grand Margherita Hotel, vil du have resten af dagen og aftenen på egen hånd.

Inkl.: Morgenmad.

 

 

Dag 4: Kuching

Idag skal vi på rundtur i Kuching By, der vil give et indblik i Sarawak-provinsens historie og kultur. Kuching betyder “kat” på Malay, og vi skal derfor over og se den populære Cat Statue, men det bliver også til besøg i byens Chinatown, i det farverige kinesiske Tue Pek Kong temple, i byens udkigstårn og på det berømte Sarawak Museum (obs: museet har lukket om fredagen). Du har eftermiddagen og aftenen på egen hånd.

Inkl.: Morgenmad. 


 

Dag 5: Semengok Rehabiliteringscenter

Idag skal vi besøge Semengok Wildlife Rehabiliteringscenter og Sarakraft Pavilion, hvor du har mulighed for at handle lokale kunsthåndværk. Semengok er det bedste sted i Sarawak til at se de semi-vilde orangutanger, der er blevet reddet fra fangenskab og trænet til at overleve i det omkringliggende skovreservat. De rehabiliterede dyr lever frit i regnskoven, og vender ofte tilbage til centret, når det er fodringstid. Takket være det succesfulde forplantningsprogram i Semengok er der god mulighed for at opleve ét af de hjertevarme øjeblikke, som Borneo er kendt for – en orangutangmoder med sin unge baby. Centret ligger 30 minutters kørsel fra Kuching og yderligere 20 minutter til fods. På vejen vil vi passere de botaniske haver med deres unikke samling af regnskovsplanter.

Inkl.: Morgenmad.

 

 

 

 

Dag 6: Kuching - Miri

Efter morgenmaden går turen til Miri med fly. I Miri lufthavn vil du blive mødt af vores chauffør, og du vil blive bragt til dit hotel, ParkCity Everly Hotel, hvor du kan slappe af resten af dagen, eller tage ud og kigge på byen på egen hånd.

Inkl.: Morgenmad.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 7: Brunei

Fra Miri kører vi to timer til grænsen imellem Malaysia og Brunei. Husk at have gyldigt pas med på turen idag. Vi passerer byerne Kuala Belait og Seria, og ankommer derefter til Bandar Seri Begawan, som er hovedstaden i Sultanatet Brunei. Her vil vi tage en rundtur og se de største seværdigheder, heriblandt Jame'Asr Hassanil Bolkjah Moskéen, Omar Ali Saifuddin Moskéen, Nationalmuseet, den royale juvelsamling (Royal Regalia) og Kampong Ayer, også kendt som “Water Village” på grund af de mange huse på stylter, der ligger langs floden i området. På vej tilbage fra hovedstaden passerer vi Istana Nurul Iman, sultanens palads, før vi vender tilbage til hotellet i Miri. Man skal være opmærksomme på at ikke-muslimer ikke har adgang til moskeerne på torsdage og fredage, og turen vil derfor dække haveområderne og arealerne omkring moskeerne på disse dage.  

Inkl.: Morgenmad, frokost.

 

 

 

 

 

Dag 8: Miri - Kota Kinabalu

Idag flyver vi fra Miri til Kota Kinabalu, der er hovedstad i Borneos Sabah-provins. Du har resten af dagen til at slappe af på hotellet eller udforske byen på egen hånd. Overnatning på Grandis Hotel.

Inkl.: Morgenmad. 

 

 

Dag 9: Kota Kinabalu

Idag skal du udforske Kota Kinabalu By. Sabah er en stor Malaysisk stat, kendt som “Land Below the Wind”, men statens hovedstad Kota Kinabalu er relativ lille. Dagens tur vil tage dig til de vigtigste steder og landemærker i byen, herunder Atkinson Clock, der har overlevet 2. Verdenskrig, og dermed er den ældste bygning i Sabah (bygget i 1903). Uret holder stadig tiden idag. Signal Hill er byens højeste punkt, og du kan fra observationspunktet se over til øgruppen Tunku Abdul Rahman Park samt til byens hovedmoské, der ligger placeret i en kunstigt bygget lagune. Du vil også få mulighed for at besøge Sabah Museum og lære mere om historien i denne provins, Sabah Foundation bygningen og et lokalt marked, hvor du har mulighed for at købe håndlavede souvenirs. Perler er specielt traditionelt her. Du vil have eftermiddagen og aftenen på egen hånd til at udforske byen eller slappe af på dit hotel, Grandis Hotel.

Inkl.: Morgenmad. 

 

 

Dag 10: Kota Kinabalu - Sukau

Vi forlader Kota Kinabalu om morgenen og retter kurs mod orangutang rehabiliteringscenteret i Sepilok. Her kan du observere, hvordan menneskets tætteste slægtning bliver rehabiliteret for at blive sat ud i det fri, hvor de hører til. Du har mulighed for at gå en tur i det tropiske lavland, og du kan se aberne blive fodret. Du vil også besøge stedet, hvor de unge babyorangutanger bliver trænet i at finde føde selv og derved klare sig i naturen senere i livet. En fantastisk oplevelse. 

Efter besøg i rehabiliteringscentrene, vender du tilbage til Sandakan for at starte en sejlads nedad Kinabatangan floden. Dette er en vidunderlig tur, som starter ved Suluhavet ved Sandakan byen og vil føre dig igennem det storslåede landskab af mangroveskove. Vi fortsætter imod Sukau for at lede efter primater i det fri, og vil især kigge efter de spøjse næseaber, fugle og andre dyrearter. Efter indtjekning på Kinabatangan Riverside Lodge har du mulighed for at tage på endnu en sejlads, denne gang til Menanggul floden, der er en biflod til Kinabatangan. Du vil nyde aftenens middag, og overnatter i dit regnskovslodge, der ligger ud til floden.

Inkl.: Morgenmad, frokost, aftensmad. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 11: Sukau

Du starter dagen  til lyden af gibbonaber og næsehornsfugle fra regnskovens træer. Vi tager på sejlads fra den tidlige morgenstund til Oxbow Lake, der er et spektakulært naturfænomen. Her vil vi observere de vilde dyr og fugle og fornemme morgenfreden i regnskoven. Du har resten af formiddagen fri til at slappe af eller udforske området omkring lodgen på egen hånd. Efter frokost skal du igen på sejlads for at opleve endnu mere dyreliv og natur. Du overnatter igen på regnskovslodgen., hvor der om aftenen vil være et videoarrangement.   

Inkl.: Morgenmad, frokost, aftensmad.

 

 

 

 

 

Dag 12: Sandakan - Kota Kinabalu

Efter morgenmad tager vi et rivercruise tilbage til Sandakan, hvor vi vil nyde en frokost på en lokal restaurant. Om eftermiddagen flyver du tilbage til Kota Kinabalu, hvor du vil tjekke ind på Beringgis Beach Resort, der ligger på kysten ud til det sydkinesiske hav.

Inkl.: Morgenmad, frokost. 

 

 

Dag 13-16: Strandophold

Berringis Beach Resort ligger placeret på en hvid sandstrand ud mod det sydkinesiske hav. Udover afslapning på stranden, er der også mulighed for dykning og snorkling, og man kan tage på dagsture til nationalparker, rehabiliteringscentre for truede dyrearter eller besøge områdets Cultural Village. Du har også mulighed for at tage ud til nogle af øerne, der ligger ud for kysten og nyde nogle afslappende dage ved det turkise hav. Mulighederne er mange, og det er helt op til dig, hvordan du vil bruge dagene i paradis. 

På dag 16 er det tid til at afslutte din rejse og flyve tilbage til Danmark med kufferten fuld af gode oplevelser. 

Inkl.: Morgenmad.

 

 

 

 

 

Datoer og Priser

 

Rejs i perioden November 2014 til Marts 2015


 

Nedenstående pris er per person ved to rejsende, og inkluderer fly T/R til Malaysia med indlogering på 3- og 4-stjernede hoteller på rejsen: 

 

16-dages rundrejse fra 16.425,-

 

Flyrejsen er f.eks. med KLM eller Emirates m.fl. 

 

Bemærk: Indgår datoerne 15.12 2014 til 10.1 2015 og 18.2 til 29.2 2015 i rejsen skal der forventes tillæg på grund af højsæson. 

Læs mere om, hvad priserne yderligere inkluderer nedenfor.

Såfremt rejsegruppen er større end to personer opnåes yderligere besparelse på totalprisen. Der er tillæg for enkeltværelse.

Hvis du selv har bestilt flybilletter giver vi gerne tilbud på rejseprogrammet i Malaysia. Der er også mulighed for forlængelse og ændring af programpunkter, hvis dette ønskes. 

 

Kontakt os endelig for at høre om yderligere aktuelle kampagnetilbud, så hjælper vi dig godt på vej imod din drømmerejse.

 

 

   

Prisen inkluderer

  • Flytransport København-Kuala Lumpur-København
  • Indenrigsflyvninger
  • Al programmæssig transport mellem øerne, lufthavne og havne
  • Indkvartering i dobbelt værelse som deles af to personer
  • Indkvartering på 3- eller 4-stjernede hoteller
  • Engelsktalende guide
  • Guidede ture i Miri/Brunei og Sandakan
  • Samtlige entrébilletter jf programmet
  • Samtlige bådture jf programmet
  • Morgenmad dagligt, 5 x frokost, 2 x aftensmad
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

 

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Tillæg for booking i højsæson
  • Drikkepenge til lokalguide og chauffører
  • Drikkevarer
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Evt. obligatorisk jule og nytårsmiddag
  • Personlige fornødenheder
  • Øvrige måltider
  • Lokal skatter og afgifter
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"




Betaling

Ved bestilling af rejsen betales rejsens pris netto 20 dage.

Læs vores salgsbetingelser her

Efter bestilling af rejsen vil du modtage rejsebevis samt vouchers, der skal bruges på rejsen.


 

Afbestillingspolitik

Ved afbestilling, hvor der ikke er tegnet sygdomsafbestillingsforsikring gælder følgende afbestillingsregler og gebyrer: Der opkræves et administrationsgebyr på 200 DKK per person. De dele af rejsen som kan refunderes bliver refunderet. En gylden regel er, at desto tættere på afrejsetidspunktet man er, desto mindre kan der refunderes. Dette skyldes leverandørens afbestillingspolitik.

Visum

Til denne rejse kræves der ikke visum til Malaysia, idet opholdet er på under 90 dage. Brunei Sultanatet er visumfri indtil 14 dage, og der kræves derfor heller ikke visum. Der kræves gyldigt Pas.

 

Forsikring

Vi anbefaler kraftigt at du tegner en afbestillingsforsikring samt rejseforsikirng. Det Gule Sygesikringskort dækker ikke i Thailand og Malaysia. Asien Travel kan give uforpligtigende tilbud på forsikringer gennem Europæiske Rejseforsikring

 

 

Følgende hoteller indgår i prisen

Swiss Garden Hotel, Kuala Lumpur

4-stjernet

Overnatning dag 1 til 3

Overnatning i Deluxe room

Se hotellets hjemmeside - klik her

Grand Margherita Hotel, Kuching

4-stjernet

Overnatning dag 3 til 6

Overnatning i superior room

Se hotellets hjemmeside - klik her

ParkCity Everly Hotel, Miri

4-stjernet

Overnatning dag 6 til 8

Overnatning i Deluxe Hillview room

Se hotellets hjemmeside - klik her


Grandis Hotel, Kuching

4-stjernet

Overnatning dag 8 til 10

Overnatning i Superior Bay View

Se hotellets hjemmeside - klik her

Kinabatangan Riverside Lodge

 

Overnatning dag 10 til 12

Overnatning i standard room

Se hotellets hjemmeside - klik her

Beringgis Beach Resort

3-stjernet

Overnatning dag 12 til 16

Overnatning i Deluxe room

Se hotellets hjemmeside - klik her

 

 


 

Kuala Lumpur

Din tur starter i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. I videoen nedenfor kan du få et hurtigt indblik i byens mange seværdigheder og unikke atmosfære. Glæd dig til at opleve Kuala Lumpur!   

 

Brunei

Denne rejse til Borneo inkluderer en dag i Brunei Sultanatet, og i denne video kan du lære mere om den lille stat, dens mange seværdigheder og unikke kultur.   

 

 

 

 

Sukau og Kinabatangan-floden

På din tur ned af Kinabatangan-floden, der vil lede dig til Sukau, kommer du til at opleve det rige dyreliv, som Sabah-provinsen har at byde på. I denne video kan du få et indblik i de mange oplevelser, der venter dig på turen.  

 

 

 

Om denne rejse

Pris: fra 16.425,- per person v. to rejsende

Afrejse: Du bestemmer selv startdato

Varighed: 16 dages rundrejse plus rejsetid med fly

Fly: Asien Travel kan hjælpe med booking af flybilletter T/R

Ankomst: Kuala Lumpur

Afrejse: Kota Kinabalu

Indkvartering: Vælg selv imellem 4, 5-stjernede hoteller

Måltider: Se detaljeret beskrivelse

Aktiviteter: Natur, storby, dyreliv, kultur, øophold

Sværhedsgrad: Let

Dagsprogram

Dag 1-3: Kuala Lumpur

Dag 4: Kuching

Dag 5: Semengok Rehabiliteringscenter

Dag 6: Kuching

Dag 7: Miri - Brunei - Miri

Dag 8-9: Kota Kinabalu

Dag 10-11: Sukau

Dag 12-16: Strandophold i Kota Kinabalu

Har du spørgsmål?

Ring til os på:
81 10 15 46

Send os en email på:
info@asientravel.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra 10 til 15