Asien Travel indgår sponsoraftale med Cykelnerven

 

Danmarks hårdeste velgørenhedscykelløb Cykelnerven kører hvert år de afgørende etaper i Tour de France til fordel for en verden uden sclerose. Når Tour de France-rytterne til sommer kæmper sig op ad blandt andet Mont du Chat,  Col du Galibier og Col d’Izoard, har 250 danske cykelryttere få uger forinden besejret bjerget – og alt sammen for en verden uden sclerose. Asien Travel ApS er medsponsor af Cykelnerven 2017.

 

Når 250 entusiastiske cykelryttere fra Cykelnerven indtager de franske bjerge til fordel for forskning i sclerose, er det med hjælp fra Asien Travel ApS. Asien Travel ApS har doneret 16.500 kroner til Cykelnerven.

Fra Asien Travel ApS deltager Brian Harry Boysen i 2017. Ønkser du at give et bidrag til Scleroseforeningen, kan du via betternow støtte indsamlingen her: Klik

Danmarks hårdeste velgørenhedsløb  Scleroseforeningens velgørenhedscykelløb Cykelnerven indtager i juni 2017 de franske bjergtinder for fjerde år i træk. Cykelnerven består af 9 hold fra hele landet med i alt 250 deltagende ryttere.

Deltagerne kører hvert år et udpluk af Tour de Frances hårdeste etaper, og Cykelnerven 2017 bliver ingen undtagelse. Med bjergtoppe som Mont du Chat, Col du Galibier  og Col d’Izoard, er der lagt op til en historisk cykeltur for de top motiverede deltagere og ambassadører.

Cykeleksperter verden over har udråbt netop disse bjerge som helt afgørende for, hvem der vinder Tour de France i 2017. Når Cykelnerven ruller afsted til juni, kører følgende ambassadører ruten sammen med resten af deltagerne:

 

  • Guldfireren fra 1996 - Eskild Ebbesen, Niels Laulund, Victor Feddersen og Thomas Poulsen
  • Tre stærke profiler fra TV2 – Mikael Kamber, Claus Elming og Peter Tanev
  • Fynboerne – Thomas Helveg og Stig Rossen
  • Fra Midtjylland - Martin Jørgensen

 

De cykler for en verden uden sclerose

Det er fjerde gang, Cykelnerven indtager de franske bjerge til fordel for Scleroseforeningen. Deltagerne dækker selv alle omkostninger, og hver eneste deltager samler inden afrejse mindst 15.000 kr. ind til forskning i sclerose. 

 

”Vi cykler for en verden uden sclerose og er dybt taknemmelige for, at 250 top motiverede cykelryttere lægger så mange kræfter og energi i at hjælpe vores sag. Hver eneste deltager i Cykelnerven samler penge ind til Scleroseforeningens forskningsprojekter, og deres indsats gør en kæmpe forskel for vores arbejde”, siger Klaus Høm, som er direktør i Scleroseforeningen.

Cykelnerven 2017 samler blandt andet ind til det store, internationale forskningsprojekt ’Progressiv MS Alliance’. Projektet har samlet verdens førende scleroseforskere med målet om at udvikle en behandling mod progressiv sclerose, som 2,3 millioner mennesker verden over lider af.

Læs mere på Cykelnerven.dk



 


Breve fra gæster

 

Læs breve fra tidligere gæster - klik her

En anderledes oplevelse

 

Vi har arbejdet med øerne i Thailand siden 1999 og samlet en liste over strandhytter i Thailand. Giv dig selv en unik oplevelse.

Kontakt Asien Travel

Giv os et kald på 81 10 15 46. Alle vores rejsekonsulenter har god rejseerfaring fra store dele af Asien