
At reservere en rejse
At reservere en rejse med Asien Travel er let. Vores rejsekonsulenter er her for at hjælpe dig – fra at vælge den rigtige rejse og til at bekræfte at vi har plads på den givne rejse. Efter bestillingen af rejsen får du en kontaktperson(rejsekonsulent) som følger dig hele vejen gennem din bestilling og frem til at rejsen skal afvikles. Denne kontaktperson har overblikket over din reservation, kan svare på spørgsmål og kan hjælpe dig med at forberede dig til din forestående rejse.
At vælge rejse
Vores hjemmeside indeholder mange typer af rejser. Du kan på vores rundrejser downloade udførlige dag-til-dag programmer samt information om praktiske forhold. Disse programmer kan også tilsendes per email. Under hver rejse er der også angivet en emailkontakt til Asien Travel. Hermed kommer du i forbindelse med den eller de personer som har udarbejdet den pågældende rejse. Dermed er du sikret ekspert viden fra start. Du er velkommen til at skrive til os for at få uddybende information og svar på dine eventuelle spørgsmål.
Vi anbefaler også at du holder dig orienteret gennem vores ”Asien Travel Magasin”. Her finder ud spændende artikler og smukke fotografier der kan bruges som en hjælp til at vælge den rette rejse, samt få baggrundsviden om rejsemålene.
At reservere en plads - grupperejser
Vi anbefaler at du bestiller din rejse i god tid. På vores rundrejser rejser vi i små grupper med maks 16 deltagere. Flere rundrejser kan være udsolgt lang tid i forvejen. Du kan på vores hjemmeside bruge funktionen ”Bestil denne rejse”. Hermed udfylder du formular med relevant information. Efter vores modtagelse kan du forvente svar inden for 48 timer. Vores rejsekonsulenter vil kontakte dig og bekræfte din bestilling af rejsen.
Efter vi har bekræftet din rejse vil du modtage faktura samt Rejsebevis. På vores rundrejser med dansk rejseleder betales der et depositum på 3000 DKK eller 25% af rejsens fulde pris inden for netto 20 dage. Det resterede beløb betales cirka 75 dage før afrejse. Vi henviser i øvrigt til vores ”Generelle Bestemmelser”
Efter din bestilling af rejsen modtager du ligeledes ”Praktisk information of rejser i det pågældende land”. Umiddelbart før afrejsen, eller cirka 2-3 uger før modtager du ”Afrejseinformation”; ”Flybilletter(E-tickets); ”Udførligt dagsprogram” samt endelig bekræftiget ”Hotelliste”.
Under vores rundrejser vil du finde hvilket flyselskab der benyttes på den givne rundrejse. Vi vælger meget ofte den hurtigste vej til rejsemålet. Det vil sige direkte ruter hvis dette er muligt fra København. Ydermere kan du under de angivne rundrejser også se hvilke hoteller der benyttes. I langt hovedparten af tilfældene kan vi garanterer de offentliggjorte hoteller. Der kan dog forekomme ændringer. Men det er vigtigt at fastslå, at skulle vi ændre et hotel, er det altid til et andet hotel i samme katagori eller bedre katagori. Aldrig dårligere.
At reservere en plads – individuelle rejser
På disse rejser er du selv meget medstemmende til hvor meget rejsen skal koste. Du er med i beslutningen om hvilket flyselskab der ønskes benyttet; hotelvalg samt rejsens indhold. Asien Travel har direkte adgang til flyreservation gennem Amadeus Reservation System. Dermed kan vi give fuldt opdaterede priser. Vi anbefaler kraftigt at du bestiller din rejse i god tid. Ofte bliver de billigste flybilletter solgt lang tid i forvejen.
Vores rejsekonsulenter har mange års erfaring med rejser i Asien. Du er i trygge og kompetente hænder gennem hele planlægningsfasen.
Efter rejsens program og pris er besluttet modtager du faktura samt rejsebevis. På individuelle rejser betales rejsens fulde pris netto 20 dage. Dette sker for at Asien Travel kan garanterer den fastlagte pris. Langt de fleste danske rejsebureauer tager forbehold for prisændringer eksempelvis i forbindelse med stigende valutakurser. Ved at betale rejsen netto 20 dage er du sikret i mod prisændringer grundet i ændrede valutakurser. Vi skal dog gøre opmærksom på, at flyselskaber kan ændre priser eller flyskatterne kan ændre sig. Dette er uden for Asien Travels kontrol. I sådanne tilfælde kan der blive tale om en prisforøgelse. Læs i øvrigt vores ”Generelle Bestemmelser”.
Efter vi har bekræftiget din rejse og modtaget betaling modtager du relevante rejsedokumenter.
Særligt hvis der indgår flybilletter bestilt ved Asien Travel
På grund af flyselskabernes høje sikkerhedskrav, er det MEGET vigtigt, at du staver for- og efternavne korrekt ved bestilling. Fornavn(e) og efternavn skal stemme overens med navnene i de rejsendes pas på rejsetidspunktet. En eventuel fejl i dette, vil betyde at billetten skal ændres og der til tillægges et gebyr. Venligt check på Jeres Rejsebevis under ”Navne på de rejsende”, at dette er korrekt i forhold til Jeres Pas, for det er under disse navne at Jeres flybilletter er bestilt

Mød Sydøstasien ekspert Brian Boysen der har boet mere end 12 år i regionen eller tag en snak med antropolog og globetrotter Søren Lindahl Madsen der også har erfaring fra Sydøstasien

Mød Asien Travel i Thailand i Chiang Mai, Koh Chang og Koh Lanta. Vi har både skandinavisk og thailandsk personale der hjælper os med at sikre at vores gæster har en dejlig ferie.
Med en stærk repræsentation i Thailand kan vi meget bedre skræddersye den perfekte ferie til dig og vi kan bedre servicerer dig på rejsemålet.