Inden rejsen – Asien Travel

På denne side finder du nyttig information der vedrøre de forberedelse du bør gøre dig inden afrejsen. Husk du altid er velkommen til at kontakte Asien Travel såfremt du har spørgsmål til nedenstående eller ønsker anden information angående rejsen.

Pas og Visum

Det er dit ansvar som rejsende at medbringe de nødvendige papirer der måtte kræves for indrejsen i et gældent land. Ved ind- eller udrejse i et land som ikke er med i Schengensamarbejdet, vil der sædvanligvist være kontrol af dine rejsedokumenter ved udrejsen fra Danmark og ved ankomsten til destinationen. Det betyder at du skal rejse på et gyldigt pas og have eventuel visum iorden såfremt dette er påkrævet på dit rejsemål.

Som en gylden regel har de fleste lande i Asien et krav om at passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemkomst. Husk at det kan tage tid at forny sit pas, så undersøg passets gyldighed i god tid. Har du brug for at forny dit pas er det i dag kommunernes Borgerservice der håndterer dette.

Husk endvidere at der skal være overensstemmelse mellem evt. navn på den respektive flybillet og navnet angivet i passet.

Fra juni 2012 trådte der nye regler i kraft. Alle børn skal nu have deres eget pas. Det er derfor ikke længere nok at være indskrevet i forældrernes pas. Du kan kontakte Borgerservice i din kommune, såfremt du ønsker et pas til dit barn.

Flere lande i Asien kræver visum. Det er dig eget ansvar at dette er iorden, men Asien Travel rådgiver gerne. Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside hvor du kan læse om visumregler.

Endvidere kan visumformular.dk også anvendes.

I Lufthavnen

Har du bestilt flybillet gennem Asien Travel fremsender vi denne per email. Heraf vil det fremgå flyselskab, flynummer, afgangstid, terminal og ankomsttid. Alle tider er i lokaltider. Vi anbefaler at du ankommer til lufthavnen 2 timer før afgang. Bemærk at flybilletterne er elektroniske. Det betyder at man kan rejse på sit pas hvis man ikke har flybilletten med. Husk at navne på flybillet og pas skal stemme overens, ellers kan man nægtes ombordstigning.

Medicin

Har du brug for at medbringe medicin på din rejse anbefaler vi at du tager en snak med din læge. Det kan nemlig være at du skal medbringe en medicinattest. Din læge eller dit apotek kan rådgive om disse forhold. 

Rejseforsikring

Ved rejser til Asien anbefaler vi altid at du tegner en rejseforsikring og også gerne en afbestillingsforsikring. Du kan læse mere om forsikringsforhold under vores ”Salgsbetingelser”.

Asien Travel samarbejder med Europæiske Rejseforsikring A/S, som er Danmarks største rejseforsikringsselskab. Det er vigtigt at du har dine forsikringer iorden, og vi gør venligst opmærksom på at Det Gule Sygesikringskort ikke dækker i store dele af Asien. Vores rejsekonsulenter deltager jævnligt i kursusarrangementer vedr. rejserforsikringer og vi kan derfor rådgive på en god måde om dette.

Vaccinationer

Det er vigtigt at du har de nødvendige vaccinationer inden rejsen til Asien. Vi anbefaler at du konsulterer din egen læge angående dine vaccinations-behov. Det er også vigtigt at få god rådgivning om f.eks malaria, denguefeber mv.

Vi anbefaler desuden at man kan rådføre sig med Lægernes Vaccinations Organisation. Du kan se mere her www.sikkervaccination.dk. Her kan du endvidere finde udførlige information om vaccinationer og hvilke vacciner, der anbefales på en given destination.

Valuta

Vi anbefaler at medbringe en beholdning hjemmefra af lokal valutaen på dit rejsemål. Ydermere kan du på de fleste destinationer anvende de mest almindelige kreditkort. Desuden kan det være en god ide at medbringe EURO eller USD. Vi gør venligst opmærksom på at i visse lande i Asien kan der være stærk begrænset adgang til f.eks hæveautomater ligesom det også sker at man ikke kan veksle til lokal valuta hjemmefra. Vi anbefaler at du rådfører dig med din rejsekonsulent ved Asien Travel.

Spædbørn, børn og unge

Ruteflyselskaberne har følgnede alderskategorier og dermed forskellige priser. Er spædbarnet under 2 år på hjemrejsetidspunket kan vi tilbyde fordelagtige priser til spædbarnet. Dette kræver dog at spædbarnet ikke får eget sæde ombord på flyet, men sidder ved forældre eller søskende. Skal spædbarnet have eget sæde ombord på flyet betales der barnepris. Det vil sige samme pris som hvis barnet var mellem 2 og 11 år.

Vedrørende børn er der barnepris til børn der ikke er fyldt 12 år på hjemrejsetidspunktet. Barnet under 12 år og over 2 år får eget sæde.

Alle unge over 12 år betaler voksenpris når man vælger at rejse med rutefly.


Breve fra gæster

 

Læs breve fra tidligere gæster - klik her

En anderledes oplevelse

 

Vi har arbejdet med øerne i Thailand siden 1999 og samlet en liste over strandhytter i Thailand. Giv dig selv en unik oplevelse.

Kontakt Asien Travel

Giv os et kald på 81 10 15 46. Alle vores rejsekonsulenter har god rejseerfaring fra store dele af Asien