Ferie i Malaysia
Malaysia er ét af de mest interessante lande i Sydøstasien, og en ferie i Malaysia vil opfylde alle dine drømme om eksotisk landskab, smukke sandstrande og mangfoldig kultur. Malaysia byder på alt fra den pulserende storby Kuala Lumpur i vest til Borneos tropiske regnskove i øst. En ferie i Malaysia kan også byde på nogle af verdens smukkeste badestrande samt et unikt dyreliv. Malaysia byder på noget for enhver smag, og du er sikret en oplevelse for livet i Malaysia.
Din kontaktperson ved Asien Travel
Asien Travel har tilsammen mere end 35 års erfaring i rejser til Sydøstasien, heriblandt Malaysia. Ønsker du at rejse til Malaysia, så kontakt Søren Madsen på info@asientravel.dk. Søren har rejst i Malaysia og har derved opbygget en del viden om dette spændende land. Derfor kan Søren hjælpe dig med at skræddersy din drømmerejse i Malaysia.
Destination Malaysia
Malaysia er enestående i sine natur- og dyreoplevelser, og man kan på sin ferie i Malaysia opleve truede dyrearter helt tæt på, når man vandrer i nogle af de ældste regnskove på jorden. Samtidig har Malaysia skønne sandstrande og adskillige frodige øer fordelt udover hele landet, og man vil typisk også bruge meget tid på at udforske de paradisiske øer på sin rejse til Malaysia. Malaysia har en unik kultur, og den rejsende vil opleve malaysisk, kinesisk og indisk kulturarv og traditioner, og der er også mulighed for at besøge stammefolket i Borneos regnskove for at lære mere om de ældgamle traditioner her. Malaysia er med andre ord mangfoldig og moderne. Det er et samfund, som fastholder sine traditioner, men som samtidig vil frem i verden. På din ferie i Malaysia vil du mærke dette, når du f.eks besøger metropolen Kuala Lumpur eller den historiske by Malacca. Malaysia tilbyder også luksus og selvforkælelse på nogle af de smukkeste strande og øer i verden. Oplev fantastisk madkultur, storslået dykning og hoteller i verdensklasse på din ferie i Malaysia. Malaysia byder desuden på aktiviteter for hele familien. Besøg Legoland Malaysia, oplev regnskoven, tag på badeferie på en bountyø, lær mere om de vilde orangutanger, tag på sightseeing i storbyen, eller følg skildpaddernes første tur fra strand til hav. Der er altså storslåede oplevelser for enhver smag, hvis du vælger at rejse til Malaysia.
Vores rejser til Malaysia og Borneo
Asien Travel tilbyder en række spændende rejser til Malaysia og Borneo. Lad dig inspirere af vores fantastiske rejser og kontakt os endelig for yderligere information. Hvis du ønsker at opleve ultramoderne Kuala Lumpur og Singapore kombineret med badeferie på en af østkystens smukkeste øer er rejsen Storbyer og Strandparadis lige noget for dig. Du kan også opleve Malaysias hovedstad og Vestkystens mange skatte afsluttet med luksusophold på paradisøen Langkawi på vores populære 15-dages rejse, Natur, Kultur og Langkawi. Vores Øhop i Malaccastrædet kombinerer eksotiske Malaysia med skønne Thailand på en rundrejse med start i Bangkok og Georgetown på Penang øen før der er dømt afslapning og selvforkælelse på smukke Langkawi og idyliske Koh Lipe. Der er også masser af oplevelser for hele familien på en ferie i Malaysia. På vores Malaysiske Familieeventyr vil hele familien blive underholdt, fortryllet og forkælet, og turen indeholder blandt andet besøg i spændende Kuala Lumpur, sjove Legoland Malaysia, naturskønne Cameron Highlands og dejlige Langkawi. En anderledes oplevelse fås med vores Familieeventyr i Regnskoven, hvor Borneos unikke regnskov og dyreliv kombineres med badeferie langs Borneos kyst og besøg i storbyen Singapore til alles store fornøjelse. Borneo Vidundere vil åbne døren til den naturlige verden, som du aldrig har oplevet den før. Du vil med denne rejse få de allerstørste natur- og dyreoplevelser, som Borneo har at byde på, og slutter af med badeferie langs Borneos kyst. Ønsker du at opleve den eksotiske tropiske regnskov og besøge den oprindelige befolkning i junglen er Borneos Kultur og Natur ferien for dig. Denne rejse indeholder endvidere afslappende strandophold og Singapore sightseeing. Det Ultimative Borneo kan opleves på vores rejse fra Sarawak-provinsen til Sabah-provinsen på Borneo, der også vil tage dig forbi Brunei Sultanatet og Kuala Lumpur. Der er uendeligt mange muligheder for at få opfyldt dine rejsedrømme i Malaysia, og Asien Travel hjælper dig godt på vej til den perfekte ferie i Malaysia.
Baggrund om Malaysia
Malaysia består af den malaysiske halvø og den malaysiske del af Borneo (også kaldet Øst-Malaysia). Landet består totalt af 13 delstater og 3 forbundsdistrikter. Malaysia grænser med Thailand i nord og mod Singapore i syd. Malaysia udgør den sydligste del af det, vi kender som Sydøstasien. På Vestkysten finder man Malacca Strædet, mens Østkysten vender ud mod Det Sydkinesiske Hav. De to stater Sabah og Sarawak udgør det malaysiske Borneo. Det er primært den malaysiske del af Borneo, som turister besøger på en rejse. Resten af Borneo hører under Brunei Sultanatet og Indonesien.
Malaysia har ca 30 millioner indbyggere, der primært er koncentreret omkring de store byer på Vestkysten. En rejse til Malaysia er en rejse til et multikulturelt samfund, og forskellige racer og religioner har igennem årene sat sit præg på landets historie, kultur og arkitektur. Den største gruppe er Malay, dernæst kinesisk, indisk og øvrige etniske grupper såsom de oprindelige befolkningsgrupper på Borneo. Man finder i Malaysia den største koncentration af etniske kinesere udenfor Kina. Du vil derfor på din ferie i Malaysia møde mangfoldighed og multikulturalisme, og det er utroligt spændende at opleve så mange kulturer samlet på ét sted. Grunden til den store mangfoldighed kan findes i Malaysias historie. Den vestlige udbredelse i Malaysia begyndte allerede i 1500-tallet, da den portugisiske og senere hollandske kolonimagt ankom til landet. Det var dog først, da den britiske kolonimagt gradvist overtog Malaccahalvøen, at et vestligt land fik overtaget i landet. For at kunne udbygge økonomien, ønskede kolonistyret kinesisk arbejdskraft til byerhverv og minedrift, og indisk arbejdskraft til plantagedriften. Der var derfor i en periode en kraftig immigration af kinesere og indere til landet, hvilket har haft sin markante indflydelse på det Malaysiske samfund og landskab idag. Malayerne derimod blev holdt i deres rolle som traditionel bonde-og fiskeribefolkning, fordi briterne ikke havde tiltro til dem som arbejdskraft.
Malaysias Kulturarv
En rejse til Malaysia vil give dig rig mulighed for at opleve den koloniale arv og indflydelse i landet, blandt andet ved at besøge den historiske by Malacca, som er sagt at være Malaysias fødeby, da det var her, at nationen blev grundlagt og Uafhængighedserklæringen underskrevet i 1963 efter mange år med kolonistyre, etniske konflikter og undtagelsestilstand i årene efter 2. verdenskrig. Grundet Malaccas strategiske position udspilledes der ofte magtkampe under kolonitiden, og byen er idag berygtet for at være én af de mest hjemsøgte byer i verden med mange lokale historier om overnaturlige hændelser.
Malacca, der i øvrigt er på UNESCOs Verdensarvsliste, er derfor et interessant stop på din ferie i Malaysia, da den rige historie og kultur rækker dybere end de fleste andre steder. Vælger du at rejse til Malaysia må du ikke gå glip af hovedstaden og storbyen Kuala Lumpur, der både symboliserer den moderne nation, som Malaysia har udviklet sig til, og det multikulturelle traditionelle samfund. Malaysia har de seneste årtier oplevet stor økonomisk vækst, og er idag én af Asiens største økonomier. Dette har blandt andet medført investering i infrastrukturen, hvilket muliggør let transport på din ferie i Malaysia. Kuala Lumpur med sit høje tempo og alsidige atmosfære byder på alt fra gode shopping-muligheder til imponerende bygningsværker og arkitektur. Du må ikke gå glip af de verdensberømte Petronas Towers, det store marked på Petaling Street i Chinatown eller Little India på din ferie i Malaysia. I Georgetown, der også er på UNESCOs Verdensarvsliste, på Penang øen finder du også masser af kultur og alsidighed, og den hyggelige bys mange gadekøkkener og etniske kvarterer vil give dig et kulturelt kick på din ferie i Malaysia.
Det Malaysiske samfund er meget komplekst, og der har i flere årtier været systematisk diskrimination imod de etniske minoritetsgrupper i landet. Det er den såkaldte Bumiputera politik, der sørger for, at Malayerne er mere privilegerede end dem, der f.eks. er af kinesisk og indisk afstamning. Bumiputera står for ’Son of the Land’, og implicerer, at de oprindelige Malayer har mere ret til landet og dets fordele end dem, der har anden etnisk herkomst. I praksis har det blandt andet medført, at det er billigere for Malayer at anskaffe fast ejendom, at det er lettere at få optagelse på uddannelsesinstitutioner eller at der er en større andel af Malayer i regeringen end andre etniske grupper. Selvom der har været kritik af den institutionaliserede raceopdeling- og favorisering, lever de forskellige grupper fortsat side om side, og kompleksiteten gør det blot endnu mere interessant at rejse til Malaysia. På din ferie i Malaysia vil du måske besøge Cameron Highlands, der med sine naturskønne omgivelser, kølige klima og mangfoldige befolkningsgrupper vil fascinere dig. Her vil du opleve te- og frugtplantager i det bakkede landskab, og du vil besøge byen Ipoh, hvor der bor en overvejende gruppe af kinesisk afstamning. Du vil også opleve buddhistiske templer, muslimske moskéer og kristne kirker på din ferie i Malaysia, som alt sammen dokumenterer den koloniale historie og landets interessante mangfoldighed. Landets officielle religion er Islam, og størstedelen af befolkningen er muslimer. Der er dog også en stor andel buddhister og øvrige trosretninger i landet. Det officielle sprog er Malaysisk (bahasa Malaysia), men mange taler også engelsk og/eller kinesisk. På Borneo vil man opleve, at den oprindelige befolkning stadig taler deres traditionelle sprog.
Malaysias Regnskove
Malaysia har noget af det smukkeste natur og ét af de bedst bevarede økosystemer i hele verden. Man kan opleve den fantastiske tropiske regnskov på den malaysiske halvø blandt andet ved et besøg i Taman Negara, der helt
simpelt betyder ’Nationalpark’. Du må ikke gå glip af den unikke regnskov på din ferie i Malaysia. Taman Negara er verdens ældste regnskov (130 millioner år gammel), hvilket betyder at det fredede område henligger stort set, som det var i dinosaurernes tid. Her lever næsehorn, tigre, elefanter, bjørne, leoparder, tapirer, aber og eksotiske fuglearter. Der er ingen veje i nationalparken, så al ophold foregår via vandring på skovstierne eller med båd på floderne. En 430 meter gangbro i trækronerne i 50 meters højde giver ekstraordinære udsigter til naturområdet og dyrelivet. Et must see, hvis man vil opleve junglen! Borneo er den tredjestørste ø i verden efter Grønland og Australien, og øen er ganske enkelt unik og uundgåelig, hvis du vil helt tæt på naturen og dyrene i regnskoven på din rejse til Malaysia. I Sabah-provinsen finder du de største malaysiske naturvidundere med besøg i Sukau langs Kinabatangan-floden og i Danum Valley, der nærmest henligger uberørt af den moderne civilisation, og hvor du vil opleve ét af de mest komplekse økosystemer på jorden. Der er af samme grund mange forskningscentre i området. Junglen på Borneo giver dig talrige muligheder for at spotte eksotiske dyr, og hvem vil ikke gerne komme hjem med et perfekt close-up fotografi af den karakterisktiske næseabe eller den smukke næsehornfugl efter at have været på ferie i Malaysia? Du kan også opleve havskildpadder på Selingan Island, kendt som Turtle Island, hvor havskildpadder hver aften lægger æg på stranden, og som det organiserede beskyttelsesprogram på øen så dokumenterer og sørger for kommer godt til havs på et senere tidspunkt. I det hele taget findes der mange bevaringsprogrammer i Malaysia, og rehabiliteringscentrene Sepilok og Semengok er absolut værd at besøge på din ferie i Malaysia. Her kan du opleve de sjove orangutanger, som vil charmere dig med deres varme karakter. I Borneos Sarawak-provins kan du opleve den tropiske jungle i Bako Nationalpark eller i Batang Ai, hvor du vil bevæge dig langs floder og søer længere og længere ind i regnskoven indtil du når den oprindelige befolkningsgruppe, Iban-folket, der vil overvælde dig med sin traditionelle livsstil og charme. Her vil du komme ansigt til ansigt med en kultur og hverdag, som garanteret er meget anderledes fra din egen, og du vil derfor få mulighed for at reflektere over dig selv og din egen kultur efter et besøg hos Malaysias oprindelige befolkning.
Strande og Paradisøer i Malaysia
Hvis du ikke allerede er overbevist om, at Malaysia er den perfekte destination for din næste rejse, så kan du med sikkerhed overbevises med de mange smukke strande og tropiske øer, der er spredt ud over hele landet. Hvis man ellers følger med i programmet, vil man have set Malaysias eksotiske øer i ’Robinson Ekspeditionen’, og der er ingen tvivl om, at landet er endnu smukkere og vildere i virkeligheden. På Vestkysten finder man Langkawi, der er en øgruppe bestående af 104 øer i Andamerhavet, tæt på grænsen til Thailand. Hovedøen Langkawi tilbyder smukke strande, mangroveskove, frodige regnskove, dyreliv, luksushoteller, duty free shopping, dykning og golf, og vandaktiviteter.
Hvis du gerne vil have høj kvalitet og et stort udvalg af aktiviteter på din ferie i Malaysia, er dette stedet at være. På Østkysten finder man også mange tropiske paradisøer.Tag på øhop til Perhentian Island og Redang Island i din sommerferie og oplev øernes rolige atmosfære og smukke landskab. Området er specielt kendt for sit fantastiske koralrev, og du kan få alverdens undervandsoplevelser her. Du kan også blot vælge at bruge din ferie i Malaysia på at nyde varmen, solen, sandet og havet. Valget er dit. Tioman Island på Østkysten er tidligere kåret som verdens smukkeste ø af Time Magazine, og det med rette. Den lille vulkanø har et rigt dyreliv, fantastiske strande, snorkling og dykning i verdensklasse og en behageligt afslappende atmosfære. Langs Borneos kyster finder man også strande og øer, som indbyder til afslapning og selvforkælelse. Lad dig friste af luksuriøse Gaya Island i Sabah-provinsen eller Damai Beach i Sarawak-provinsen. Begge steder vil danne den perfekte ramme for din rejse til Malaysia, kombineret med naturoplevelser i regnskoven. Ligegyldigt hvor du vælger at rejse til i Malaysia, er der sørget for at du tjekker ind på de bedste hoteller, så du kan nyde oplevelsen fuldt ud.
Hvad kan du forvente af en rejse til Malaysia?
Asien Travel har med sin mangeårige erfaring i rejser til Sydøstasien udformet en række interessante rejser til Malaysia. Du kan på din ferie i Malaysia forvente af blive overvældet af de mange naturvidundere, som Malaysia har at byde på – om det gælder de unikke oplevelser i den tropiske regnskov med al dens dyreliv, eller om det gælder de smukke strande, der med sine hvide sandstrande og turkisblå hav drager associationer til paradis. På en rejse til Malaysia kan du forvente at blive charmeret af den malaysiske befolkning og den mangfoldige kultur, du finder her – om du møder Malayer, folk af kinesisk og indisk afstamning eller regnskovens oprindelige befolkningsgrupper, vil du blive mødt med smil og nysgerrighed, og du vil være draget af lysten til at ville lære mere om dette spændende folk. Du kan ligeledes forvente at blive underholdt af de mange aktiviteter, som Malaysia tilbyder. Du kan besøge Legoland Malaysia eller tage på øhop langs østkysten, snorkle eller nyde stranden, vandre en tur i junglen eller udforske lokale landsbyer. Din ferie i Malaysia vil aldrig være kedelig. Sidst men absolut ikke mindst vil du kunne forvente komplet nydelse og selvforkælelse i de luksuriøse omgivelser på vores udvalgte hoteller, strand- og jungleresorts. Malaysia har ganske enkelt alt, hvad man kan ønske sig for en perfekt ferie. Så lad Asien Travel hjælpe dig med at få opfyldt alle dine drømme. Begynd med at lade dig inspirere af vores oversigt over ferier i Malaysia.
